når mūsen ta’r en slapper

At læse er at leve

22. January 2008 - 7:22

at læse er at leve

H. C. Andersen sagde "at rejse er at leve", og det er da også dejligt at komme ud at rejse ind imellem, men til mig passer mantraet "at læse er at leve" langt bedre -- jeg læser for at leve, for at udleve de fiktive personers liv. Efter min mening er fiktionens fornemmesete rolle at give én indlevelse i de personer, man får lov til at komme ind bag hjerneskallen på.

Jeg læser også bøger for at komme med på et hæsblæsende ridt gennem et spændende plot eller for at nyde duften af sprogblomster, men hovedårsagen til at jeg læser er indlevelsen i de fiktive personers liv. Jeg læser for at opleve hvad de oplever, for at føle hvad de føler, for at forlade min egen krop og for en stund leve i deres.

Fiktionens primære styrke er efter min mening at give læseren en unik mulighed for at opleve, hvordan det er at være en anden. Vores liv er kort, rummer mange begrænsninger og der er sædvanligvis langt mellem de følelsesmæssige højdepunkter. Fiktionen giver mulighed for at blive nyforelsket efter man er blevet gift og risikere livet hjemme fra sofaen, og der er ingen andre måder hvorpå man kan opleve hvordan det var at være en homoseksuel i 60'ernes USA, en middelalderlig tempelridder, en koldblodig morder eller en person af det modsatte køn.

Jeg mener fiktionen har potentiale til at give én et mere nuanceret syn på verden ved at give én muligheden for at leve andre liv end éns eget. Hvis man ved hvordan det er at være i en andens sko, er man tvunget til at se ud over sine fordomme og forholde sig til personen som et menneske. Måske er jeg en håbløs idealist og romantiker, men det tror jeg fiktionen kan.

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har skrevet hver dag de sidste 27 dage — siden den 26/9 er det blevet til 17.443 ord med et gennemsnit på 646 ord om dagen. Jeg var mest produktiv den 30/9, hvor jeg skrev 3.281 ord på Tidstræet.
I september skrev jeg i alt 5.636 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et leksikon over skrivekunsten hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier