når mūsen ta’r en slapper

Inspiration er ikke guddommelig

9. January 2008 - 15:08

I den romantiske forestilling om forfatteren sidder han (eller hun) i sit halvmørke kvistværelse og banker løs på sin transportable Remington, og papiret, der føres igennem maskinen, lægges i en nydelig bunke ved siden af, og når den sidste side er skrevet, har forfatteren tjent sit formål som et redskab for de højere magter, og et mesterværk er uden tvivl resultatet.

Og det er da også en smuk tanke, at forfatteren er sat her i verden for at nedfælde musernes visdomsord, så andre også kan få glæde af dem. Hvem vil ikke gerne det? Men hvis man tager denne forestilling for gode varer, er inspiration nødvendigvis udefrakommende og uden for forfatterens kontrol; den foreskriver, at forfatteren kun kan skrive den forkromede Sandhed, når en guddommelig hensathed er over ham, og den idé kan give ham fornemmelsen af at narre både sig selv og læseren, hvis ikke tankerne gnidningsfrit kommer ned på papiret.

Jeg tror ikke på skriveblokeringer i traditionel forstand. Jeg tror ikke på, at en forfatter pludselig kan miste evnen til at skrive. Jeg tror kun på manglende vilje til at overvinde den blokering idéen om den inspirerede forfatter giver, og guderne må vide, at jeg selv har haft svært ved det mange gange. Idéen om at alt hvad man skriver skal være som englesang i første udkast resulterer som oftest i, at intet bliver skrevet; jeg tror man bliver nødt til at se i øjnene at alt hvad man skriver ikke er genialt, endsige godt, i første forsøg, hvis man vil være forfatter.

Alle forfattere oplever nogle gange følelsen af, at tankerne kommer til dem i færdigskrevet prosa eller lyrik, og de blot skal skrive ordene ned for at færdiggøre teksten. Det er en vidunderlig følelse, og dens sporadiske tilstedeværelse er uden tvivl en af grundene til, at jeg skriver. Hvis man udelukkende skriver til skrivebordsskuffen og ikke har intentioner om at blive udgivet, endsige leve af skriverierne, er det heller ikke noget problem, at man udelukkende skriver, når inspirationen selv melder sig. Men hvis man har forfatterdrømme, må man slå idéen om den ukontrolérbare inspiration ud af hovedet. Inspiration er følelsen af at være beredt og ikke skrive teksten i blinde, og når underbevidstheden ikke længere vil levere varen, må man selv tage roret og skrive på og tænke over teksten, til man er så beredt, at inspirationen melder sin ankomst.

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har hverken fået skrevet i dag eller i går.
I juni skrev jeg i alt 5.599 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et leksikon over skrivekunsten hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier