når mūsen ta’r en slapper

Magiens magt: videreudviklingen

(fortsættelse af Magiens Magt: Undfangelsen)

Få måneder efter jeg havde fastlagt nogle af romanens hovedingredienser, sad jeg fast. Romanen bød ikke rigtig på noget nyt, og uden noget nyt troede jeg ikke på, at romanen var værd at skrive - og da slet ikke på, at den havde udgivelsespotentiale.

Jeg spekulerede, brainstormede og skrev enkeltscener i håb om at finde et element, der blandet sammen med personerne og miljøet, ville hæve romanen over den grå masse. Den idé dukkede op for over et år siden i min skrivegruppe, da jeg spurgte efter komplikationsmuligheder. Det var som om en åbenbaring havde fundet sted. Med ét faldt den centrale brik i puslespillet på plads, og jeg følte, jeg fra at have været milevidt fra en roman, der fungerede, nu var få skridt fra den. Jeg kunne næsten røre den.

Åbenbaringen satte gang i en kædereaktion, der førte til mange ændringer, der alle føltes som en naturlig følge af hinanden. Den største var introduktionen af en ny hovedperson - Theodor - det nu delte romanen med Kate. Han havde tidligere været en magtfuld, aldrende person i romanen, der fik stor betydning for Kates færd, men nu var han i stedet 20 og fra mere kummerlige kår. Det hele begyndte at give mening, og jeg begyndte at ane de mere grundlæggende temaer, der gennemsyrede historien og personerne.

Det hele gav måske for meget mening. Fra at sidde med en roman jeg ikke syntes godt nok om, sad jeg nu med en roman, der føltes helstøbt. Jeg mente den havde en god progression hele vejen igennem, nogle interessante hovedpersoner og en overraskende slutning, der virkede naturlig. Jeg forsøgte at gå i gang med at skrive den, men min Indre Kritiker lod mig ikke komme langt. Når prosaen, jeg skrev, ikke levede op til min ophøjede opfattelse af romanen som helhed, stoppede jeg op og begyndte at rette i den, og jeg kom kun sjældent ordentlig i gang, før jeg måtte stoppe op for at rette. Jeg syntes ikke min prosa levede op til min idé om romanen, og efterhånden skrev jeg mindre og mindre på den. Jeg gik i stå. Siden er jeg blevet klogere.

I stedet skrev jeg om den verden romanen fandt sted i; om miljøet personerne kom fra, om magiens funktionsmåde, om verdenshistorien. Jeg begyndte på andre projekter - de fleste af dem halvhjertede - men romanen sad stadig i baghovedet selvom den samtidig samlede støv i skrivebordsskuffen. Små ting ændrede sig gradvist. Religionen kom til at spille en større rolle, Theodor fik lidt andre motivationer for hans rolle i romanen. Efterhånden begyndte ændringerne ikke at føles som forbedringer, og jeg blev klar over, at jeg ikke længere havde flere undskyldning for ikke at gå i gang med at skrive på den igen.

fortsættelse følger ...

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har hverken fået skrevet i dag eller i går – nu må jeg snart se at få taget mig sammen.
I december skrev jeg i alt 0 ord.

 

Læserier

De seneste bøger jeg har læst

Revolvermanden
liked it
tagged:
audio-da
Children of Dune
liked it
tagged:
audio-da




goodreads.com

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et skriveleksikon for forfatterspirer, hvor du kan læse om hvordan du får idéer og forbliver motiveret, om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer, om hvordan du skruer velspillende scener sammen og skriver dialog så det fænger – og om meget mere.

 
 

Kategorier