når mūsen ta’r en slapper

Mine otte minutters berømmelse

(fortsættelse af Go' Morgen Danmark Ringede!)

Jeg kørte med toget fra Silkeborg station sent på eftermiddagen og ankom midt på aftenen i København. Jeg så op på de mørklagte studier på Hovedbanegården og tænkte længselsfuldt på hvordan det ville være, når det hele var overstået. Allerede før jeg var steget på toget, havde jeg haft det som om jeg skulle til eksamen, og selvom jeg havde brugt hele turen på at forberede mig på de spørgsmål, jeg forventede ville blive stillet, hjalp det ikke særlig meget. TV2 havde bestilt værelse til mig på Ascot hotel, hvor jeg sov af helvede til, indtil jeg stod op kl. 6:00 for at tage ind til Go' Morgen Danmarks studie. Jeg ankom 7:25, selvom jeg egentlig først skulle være der 7:45, men hende jeg havde talt med fra programmet havde sagt, at jeg gerne måtte komme 7:30, hvis jeg var meget nervøs, for ligesom at nå at falde ned på jorden, inden jeg skulle på.

Jeg nåede at tage et rundstykke med ost, som jeg begyndte at gnave af på trods af manglende appetit, før Dorte Bodenhoff - 2. pladsen i konkurrencen - ankom lidt over halv. Vi hilste og talte lidt sammen om hvor lang tid, vi havde skrevet, hvad vi skrev på, og hvor nervøse vi begge var. Det er sjovt hvor meget to (amatør)forfattere kan have til fælles på trods af en alderskløft på 22 år. Mariella Harpelunde Jensen - 3. pladsen i konkurrencen - ankom ti minutter senere; lidt før det egentlige mødetidspunkt.

Kvart i satte Morten Resen sig hos os og talte med os om, hvad han ville spørge os om (og en del ting han ikke endte med at spørge os om). Mens han talte med os, blev vi efter tur kaldt ind til pudring, hvorefter vi blev udstyret med en mikrofon. Da den var lidt over otte, ledte Morten os ind i studiet, og indtil få sekunder føre kameraerne kørte sad vi og, ja, hyggesnakkede. Jeg kan ikke længere huske præcis hvad vi sagde, for jeg var stadig ret nervøs. Der blev talt ned. Halvandet minut. Et minut. Tredive sekunder. Morten præsenterede os og begyndte at stille os spørgsmål efter tur. Indslaget varede 8 minutter og 44 sekunder, men det var lynhurtigt ovre. Vi var talt varme og foruden et enkelt sted, hvor jeg selv synes jeg tøvede for meget, synes jeg det gik godt.

Fokuset skiftede til køkkenet, og vi hviskede om hvordan det havde været. Det havde jo slet ikke været så slemt, selvom en kvart millioner mennesker ville få det at se i løbet af morgenen.

Efter at have fået refunderet mine tog- og taxaudgifter forlod jeg studiet. Nedenfor var der en midaldrende dame, der ville have min autograf - min første nogensinde! Og hun havde jo ret i man aldrig vidste hvad der ville ske. Jeg nåede også at blive genkendt én gang på vejen hjem i toget. Den 14. januar 2008 var en dag med mange førstegangsoplevelser for mig.

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har hverken fået skrevet i dag eller i går.
I oktober skrev jeg i alt 15.469 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et leksikon over skrivekunsten hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier