når mūsen ta’r en slapper

Paranoia på Testrup

1. april 2008 - 15:47

På Testrup Højskole gik vi i gang med et nyt skriveforløb i onsdags. Overskriften er Paranoia og nervøsitet. Opgaven lyder på at opbygge en karakter igennem breve, dagbøger og lignende, der på den ene eller anden måde er noget neurotisk, og det er Mads Eslund, der står for forløbet.

Nervøsitet, paranoia og kummer er de primære nøgleord, vi skal skrive ud fra. Vores personer kan eksempelvis være nogen, der ser tegn og konspirationer alle vegne, og de oplever højst sandsynligt både fysisk og psykisk armod og en konstant åndelig overspændthed. De har svært ved at være sig selv. Andre nøgleord er samvittighed(skvaler), storhedsvanvid, skizofreni, hypokondri, tvivl, narcissisme, skam, jalousi, sorg, drømme, angst, religiøs fanatisme, rus og kedsomhed.

Som hjælp til at komme i gang, læste vi i sidste uge uddrag af H. C. Andersens, August Strindbergs og Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskijs dagbøger og breve, og senere fik vi besked på at skrive en række tekster. For det første sætninger, der startede med "Den første gang jeg blev syg ..." eller "Når jeg bliver syg ...", hvor syg er forstået meget bredt. Vi kunne også skrive om hvordan en drøm bliver tydet som tegn. Og slutteligt foreslog Mads, at vi skrev en statustekst -- en triviel/dagligdags dagbogstekst eller brev om hvad der er sket siden sidst.

Jeg har indtil videre fået tænkt mere end jeg har fået skrevet (og det er jo aldrig godt), men jeg blev hurtigt enig med Maria fra min husgruppe om at vi skulle udveksle breve mellem vores fiktive personer, og det første fik jeg skrevet i torsdags. Jeg tror det her forløb ender med at blive en ret syret oplevelse. Brevet skrevet til Marias fiktive person fra min fiktive neurotiker ved navn Vilhelm Mortensen.

Goddag. Mit navn er Vilhelm Mortensen. I går var det min fødselsdag, og jeg så dit navn i avisen. Vidste du, at ens magnetiske receptorer er særligt følsomme på ens fødselsdag? Vi synkroniserer os med verden i det vi bliver født, den afstand fra solen og den rotationsposition er for altid vores hjem. Dit navn lyste mig i øjnene i det jeg bladrede op på siden, du var på, som om det var store typer, selvom det kun en del af brødteksten. Verdens magnetiske bølger giver os hele tiden signaler om hvor vi bør søge hen, men de fleste mennesker lytter ikke efter. I går var det min fødselsdag, så jeg vidste der ville vise sig et tegn. Det er aldrig slået fejl. Jeg begyndte at samle på avisklip fra min fødselsdag, da jeg fyldte tyve. Da jeg fyldte tyve, lagde jeg for første gang mærke til signalerne. Det var da jeg passerede en mand på gaden. Det var som om der for et lyn igennem mig. Jeg tænkte, jeg var ved at blive syg og gik hjem i stedet for at gå i banken. Dagen efter læste jeg, at der havde været et bankrøveri i den, og jeg er sikker på det er manden jeg passerede på gaden der gjorde det. Jeg så ikke hans ansigt, men jeg er sikker. Menneskers øjne kan let narres, men signalerne taler deres eget tydelige sprog, hvis man giver sig tid til at lytte. Jeg er sikker på, at de ville have mig til at skrive til dig, og jeg er sikker på, at det vil vise sig at have været en god idé.

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har hverken fået skrevet i dag eller i går.
I oktober skrev jeg i alt 15.469 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et leksikon over skrivekunsten hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier