når mūsen ta’r en slapper

Årets bøger 2007 -- ifølge de andre

7. juni 2008 - 13:24

Krimier dominerede igen i 2007 bestsellerlisterne, hvor Stieg Larsson stadig ikke var til at slå ud og bl.a. Sara Blædels og Liza Marklunds bøger også var svære at overse. Ønsket om at snage i kendtes privatliv var også stort hos befolkningen, og bl.a. Benny Andersen, Hillary Clinton og C. V. Jørgensen blev foreviget i biografier i 2007. Mon ikke efterhånden dén bølge når sin naturlige afslutning, når der ikke er flere kendte tilbage, der ikke har fået skrevet en biografi?

Foruden Luftkastellet, der blev sprængt blev Peter Øvig Knudsens Blekingegadebanden uden tvivl den store vinder i 2007 -- både hvad angår salg og kritik. Den modtog bl.a. Montanas litteraturpris, Cavlingprisen og Læsernes Bogpris.

I romangenren (eller de romanlignende genrer) vandt Jens Smærup Sørensens Mærkedage Boghandlernes Gyldne Laurbær, Weekendavisens litteraturpris og Radioens Romanpris (2008), Carsten Jensens Vi, de druknede vandt Danske Banks Litteraturpris og Radioens Romanpris (2007), og Hans Otto Jørgensens Med plads til hundrede køer modtog Kritikerprisen. Det er tydeligt at slægtsromanen lever i bedste velgående i Danmark.

I børneafdelingen vandt Charlotte Blays børnebog Skrællingen. Tora i Vinland Kulturministeriets Børnebogspris, og Orlaprisen for bedste børnbog gik til Manu Sareens Iqbal Farooq og den sorte pjerrot. Orlaprisen for bedste bedste ungdomsroman gik til Sanne Munk Jensens En dag skinner solen også på en hunds røv. Det lader til at mainstream-ungdomsromanen er i færd med at bevæge sig væk fra fantasygenren for endnu engang at blive realistisk.

Og jeg kan tørt notere mig, at jeg ikke har læst en eneste af de bøger, der er nævnt i dette indlæg. Forsinket nytårsfortsæt for 2008: Læs flere aktuelle bøger.

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har hverken fået skrevet i dag eller i går.
I november skrev jeg i alt 18.721 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et leksikon over skrivekunsten hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier