når mūsen ta’r en slapper

Hvad skal der til?

30. oktober 2008 - 0:26

Siden Anne-Marie Vedsø Olesen til Hufs skrivekursus opstillede de seks egenskaber, hun mente var de vigtigste for en forfatter, har jeg tænkt en del over, hvad jeg selv tror, der er vigtigst for at blive en god forfatter. Anne-Maries liste var ikke kun en liste over, hvad der skulle til for at komme til at kunne skrive godt men også en liste over hvordan man overlever som forfatter; her skriver jeg kun om hvad jeg tror der skal til for at komme til at skrive godt -- dels fordi jeg ikke ved nær så meget om branchen som Anne-Marie, og dels fordi jeg tror, at håndværket skal være veludviklet, før man kan gøre sig håb om, at det gør en forskel at have en fod indenfor i branchen.

1. Vilje, motivation, selvdisciplin, udholdenhed

Intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet
--Thomas Mygind

Jeg tror ikke på talent ((Det kan diskuteres i hvor høj grad ordet talent betegner noget medfødt, og Den Danske Ordbog og Ordbog Over Det Danske Sprog er ikke helt enige. Her hentyder jeg til ordet talent brugt om medfødte evner eller medfødte anlæg for evner)). Jo, selvfølgelig tror jeg på, at nogle mennesker har et bedre udgangspunkt for at blive gode til bestemte ting -- man bliver ikke en Mozart uden et godt udgangspunkt. Det jeg ikke tror på er den store betydning, talentet i dag gives for personlig, social og økonomisk succes inden for det felt man nu engang har besluttet at udfolde sig inden for.

Jeg tror på viljen -- i alle dens synonymafskygninger. Talentet kan være nok så stort, men hvis ikke det udnyttes, hvis ikke der er en vilje, en trang til at blive bedre, til at skrive mere, så kan det være det samme. Hvis viljen derimod er til stede, og hvis den er stor nok, hvis der er en brændende trang til at lykkes, tror jeg på, at de fleste mennesker kan lære at blive gode -- gode til at skrive præcist, levende, vedkommende, spændende og gode til at opfange den inspiration, der omgiver os alle sammen.

2. Indlevelsesevne, fordomsfrihed, nuanceret livssyn

Jeg forsikrer dig, at jeg, når jeg skriver om ænder, er en hvid and med runde øjne, der svømmer på en dam med gule åkander, og af og til svømmer med bugen opad under mig ...
--Katherine Mansfield, brev dateret 1918

Hvis ikke man selv føler det éns personer føler, vil læseren heller ikke føle det. Jeg tror indlevelsen er kernen i enhver litterær tekst, hvis formål -- eller delformål -- er at involvere læseren. Det følelsesmæssige engagement er min primære grund til at interessere mig for litteraturen. Det er ikke den eneste indgang til litteraturen, og for nogle genrer kan indlevelsen nok siges at være nærmest irrelevant. Men det lange, narrative forløb er det, jeg tror har potentiale til at have den største effekt på mennesket, og er den gren af litteraturen, der interesserer mig mest -- og der er det næsten umuligt at slippe af sted med flade karaktertegninger. Mange fejl kan tilgives, men personer, læseren ikke lever sig ind i, er en litterær dødssynd og vil hurtigt føre til den værste skæbne der kan ramme en tekst: ligegyldighed.

3. At lære af sine fejl, at kunne gendrømme drømmen

Da indså jeg, at en manglende evne til at gendrømme drømmen netop var grunden til, at det havde taget mig så lang tid at få noget udgivet. Normalt skrev jeg en historie, tog den med til min workshop, fik kritik, og når jeg så skulle til at omskrive den, var jeg ikke i stand til at gendrømme drømmen. I stedet erstattede jeg drømmen med en ny drøm. Jeg omskrev ikke -- jeg smed det jeg havde skrevet ud og startede helt forfra.
--James N. Frey, How to Write a Damn Good Novel

Hvis først man sørger for at skrive, skrive meget, og involvere sig i det man skriver, leve sig ind i det, er man godt på vej. Det næste trin er at begynde at optræne éns Indre Kritiker. Hvis ikke ens progression skal gå pinefuldt langsomt er det en god idé at få kritik på sine tekster; lægge sine tekster på nettet eller komme med i en skrivegruppe og tænke over alle de kommentarer éns tekster får. Men samtidig er det essentielt at bevare sine egne unikke idiosynkrasier, og ikke falde i ét med enhver anden tekst; at tage al kritik for gode varer er lige så slemt som at ignorere al kritik.

4. At kunne give fantasien og kreativiteten frit løb

Ringe opdagelsesrejsende er de, der mener der intet land er, når de kun ser hav.
--Francis Bacon

Fantasien er evnen til at forestille sig det, der ikke er. Kreativitet udspringer af evnen til at danne associationer. Når fantasiens billeder associeres på usædvanlige, men meningsfulde, måder bliver resultatet værd at læse. Kimen til en tekst kan opstå når som helst. Når man går ned ad gågaden, når man er midt i en samtale, når man skriver ukritisk. Jeg tror, at det, som forfatter, er essentielt at være åben for inspiration 24/7, og kunne følge med, når den tager en med på et ridt -- også hvis det viser sig at være et mareridt.

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har hverken fået skrevet i dag eller i går.
I oktober skrev jeg i alt 15.469 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et leksikon over skrivekunsten hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier