når mūsen ta’r en slapper

De tre akter: Ingredienserne

Fortsættelse af De tre akter: Intro

Et godt plot drives af en interessant hovedperson. I en god roman er der lagt så meget energi i at skabe og viderebringe hovedpersonen, at læseren bliver suget ind i hovedpersonens hoved og ikke bare observerer ham, men er ham så længe historien står på.

Hvis ikke læseren hurtigt skal tabe interessen for hovedpersonen, skal han have et mål. Naturligvis har enhver person altid flere større og mindre mål, men mainstreamromanens hovedperson kendetegnes ved at have ét dominerende mål -- oftest igennem hele romanen. Som oftest består dette i enten at få fat i noget eller komme væk fra noget. Uanset hvad det er, skal det have enorm betydning for hovedpersonen. Hvis læseren på noget tidspunkt ikke forstår, hvorfor hovedpersonen ikke bare giver op, er målet ikke vigtigt nok for hovedpersonen. Mål kan være eksterne og fysiske, som Indiana Jones jagt på et relikvie, eller interne og private, som Holdens jagt på mening i Forbandede Ungdom.

Hvis hovedpersonens mål er nemt at opnå er der ikke materiale til en roman. Der skal stilles forhindringer i vejen for hovedpersonen, der skal være en modstander. Hvis det er for let for hovedpersonen at opnå sit mål, er læseren ikke bekymret, og hvis læseren ikke er bekymret for hovedpersonen involveres han ikke følelsesmæssigt. Modstanden kan både være fysisk og psykisk, konkret personificeret eller skjult, men den nemmeste modstander at arbejde med som romanforfatter er den personificerede modstander. Uanset hvad modstanderen er, så skal han altid være stærkere end hovedpersonen, for ellers vil læseren ikke være urolig nok for hovedpersonens velbefindende.

Desuden skal modstanderen altid have en meget god grund til at blive ved med at kæmpe mod hovedpersonen, og tilsvarende skal hovedpersonen have en meget god grund til at blive ved med at kæmpe mod modstanderen. Hvis ikke grundene er gode nok vil læseren uværligt spørge sig selv ”Hvorfor går de ikke bare hver til sit?” og slutteligt lægge romanen fra sig. Altså må hovedpersonen ikke kunne opnå sit mål uden at overvinde modstanderen og der skal være tilstrækkeligt meget på spil for begge parter. Professionel eller moralsk pligt – eks. en politibetjent på en opgave eller en ridder, der er draget af sted for at redde sin landsby fra en drage – er gode grunde til at blive ved med at kæmpe. Det er fysisk placering og frygt for at dø -- både bogstaveligt, professionelt og psykologisk -- også.

fortsættelse følger ...

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har kun fået skrevet én dag i træk — 329 ord er det blevet til.
I april skrev jeg i alt 0 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et skriveleksikon for forfatterspirer, hvor du kan læse om hvordan du får idéer og forbliver motiveret, om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer, om hvordan du skruer velspillende scener sammen og skriver dialog så det fænger – og om meget mere.

 
 

Kategorier