når mūsen ta’r en slapper

Planskrivning: De næste tre måneder

Som en anden russisk embedsmand sad jeg i går og sammensatte en skriveplan for de næste tre måneder. I juli og august vil jeg primært arbejde med to romanserieidéer til Gyldendals konkurrence -- det meste af det arbejde kommer til at gå med at skrive romanerne Da dyrene fik stemmer, som bygger på min ufærdige billedbog af samme navn, og Forsøget, som følger en flok utilpassede børn på en kostskole. Sidstnævnte er i høj grad stadig i støbeskeen, og Da dyrene fik stemmer har da også højest prioritet. Forsøget skriver jeg primært fordi jeg tror Gyldendal mest er interesserede i realisme i denne forbindelse, og jeg er desuden blevet helt glad for historien, som er en vidererudvikling af den jeg arbejdede med under NaNoWriMo.

Når først dén konkurrence når sin deadline den 1. september, planlægger jeg at skrive et manuskript til Dramatisk Debut 2010, som skal afleveres senest én måned senere. Jeg har en grundlæggende idé om en omsorgssvigtet familiefar, der opsøger sin mor, efter mange år uden kontakt, og jeg tror den kommer til at passe mine teatralske tendenser. Der mangler dog stadig en del forarbejde, som jeg håber at kunne give lidt plads til i løbet af august.

Der er så også Politikens voksenkrimikonkurrence, men den må vente til næste planskrivningsindlæg. Om der overhovedet bliver flere af sådan nogle kommer dog i høj grad an på, hvordan det kommer til at gå med denne her plan.

Wish me luck!

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har skrevet hver dag de sidste 7 dage — siden den 20/5 er det blevet til 2.026 ord med et gennemsnit på 289 ord om dagen. Jeg var mest produktiv den 22/5, hvor jeg skrev 448 ord på Inferno.
I april skrev jeg i alt 0 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et skriveleksikon for forfatterspirer, hvor du kan læse om hvordan du får idéer og forbliver motiveret, om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer, om hvordan du skruer velspillende scener sammen og skriver dialog så det fænger – og om meget mere.

 
 

Kategorier