når mūsen ta’r en slapper

Skrivekonkurrence: Krimi

Krimien har de sidste år hærget Danmark, og Politiken mener tydeligvis ikke at vi nærmer os en bølgedal -- de har sat en konkurrence i gang med en præmiesum på ikke mindre end 200.000 kroner for den bedste kriminalroman.

Den gode krimi har i de senere år grebet os alle med sit ofte gennemborende blik på og laserskarpe skildringer af vores samfund og samtid. Den forholder sig til alt, hvad der omgiver os, samtidig med at gåden skal løses, motivet afsløres og morderen findes.

Noget tyder på, at det er en samfundsskildrende krimi, Politiken er ude efter, og ikke en Dan Brownsk spændingsroman, da det også er et krav, at romanen fortrinsvis skal foregå i Danmark.

Det er ret begrænset, hvad jeg har læst af krimier, og den seneste var vist en af Mord-romanerne af Turell, som nok ikke er den mest typiske af slagsen. Kort sagt har jeg ikke særlig god føling med genren, men da jeg for nylig alligevel har købt mig Don't Murder Your Mystery i forbindelse med Gyldandals konkurrence, og der stadig er lang tid til deadlinen den 1. ferbruar, vil jeg da gå at gøre mig nogle tanker.

Men man skal nok ikke gå for sent i gang hvis man vil gøre sig håb om at deltage, for manuskriptet skal minimum være på 500.000 tegn (svarende til knap 100.000 ord).

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har skrevet hver dag de sidste 7 dage — siden den 20/5 er det blevet til 2.026 ord med et gennemsnit på 289 ord om dagen. Jeg var mest produktiv den 22/5, hvor jeg skrev 448 ord på Inferno.
I april skrev jeg i alt 0 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et skriveleksikon for forfatterspirer, hvor du kan læse om hvordan du får idéer og forbliver motiveret, om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer, om hvordan du skruer velspillende scener sammen og skriver dialog så det fænger – og om meget mere.

 
 

Kategorier