når mūsen ta’r en slapper

Første dramatikerprøve

8. April 2010 - 22:16

I dag var jeg til første optagelseprøve på dramatikeruddannelsen. Egentlig var det anden optagelsesrunde, da jeg var blandt de tyve, der var kommet igennem første prøve.

I dag var vi kun syv, da resten kommer til prøve i løbet af de næste to dage. Til at starte med introducerede lærerne uddannelsen for os, og det gennemgående træk var at man virkelig skal brænde for det, for alle tre år byder på intensitet og lange arbejdsuger. Uddannelsen er tredelt, og i løbet af delene får man mulighed for at specialisere sig mere og mere. Desuden er den opbygget i blokke af uger eller måneders undervisning eller skriveprojekter, der fokuserer på forskellige emner eller genrer.

Bagefter fik vi mulighed for at tale med to nuværende elever og så begyndte den skriftlige prøve. Den kørte fra 12 til 19 og bestod af en individuel opgave. For mit vedkommende skulle jeg skrive en slutning på Mor,, det manuskript jeg sendte ind med ansøgningen, hvor hovedpersonen skulle sidde i fængsel for mordet på sin mor, og hans kone skulle komme for at fortælle ham, at hun forlader ham for at finde sammen med hans ven. Det tog mig kun godt to timer at få skrevet første udkast, så der var god tid til at få tænkt og redigeret, og jeg blev da også så færdig som jeg følte jeg kunne i god tid.

Undervejs blev vi på tur kaldt ind til samtaler på omtrent tre kvarter. Inde til samtalen var der rektoren og lederen for skolen og to undervisere til stede, og de spurgte mig efter tur ind til, hvilke tanker jeg havde gjort mig omkring Mor, og senere også Faldet og Ground Zero. De bad mig også om at udtænke scener med de samme personer som i Mor, med andre udgangspunkter, end der er i teksten. Den del af samtale gik lidt blandet, men jeg tror selv det gik meget godt med at tale om hvad publikum skulle føle efter stykket, og hvordan man kunne perspektivere mellem teksterne. Efter jeg først fik mig talt mig varm, gik det dog udmærket, sådan generelt, tror jeg.

Nu er der så bare ar vente til den 27. april, hvor de regner med svarbrevene ankommer. Ulideligt lang tid, hvis du spørger mig.

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har skrevet hver dag de sidste 24 dage — siden den 26/9 er det blevet til 17.163 ord med et gennemsnit på 715 ord om dagen. Jeg var mest produktiv den 30/9, hvor jeg skrev 3.281 ord på Tidstræet.
I september skrev jeg i alt 5.636 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et leksikon over skrivekunsten hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier