når mūsen ta’r en slapper

Tre hovedpersoner bliver til en ... måske

19. April 2010 - 21:58

I dag var jeg til tredje gruppekritik af min nye roman, Vækkelsen, på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Det er ved at være et halvt år siden, jeg begyndte på den, men alligevel har jeg på fornemmelsen, at den kritik jeg fik i dag vil resultere i en fundamental ændring af romanen.

Budskabet var fra Martin Glaz Serups side, at der mangler fokus, at romanen stadig er for vild(tvoksende). I dag var første gang vi skulle aflevere deciderede tidslinjer og det fik mig til at tænke i handlingsdetaljer, og det gjorde det tydeligt, at der simpelthen er mere stof i en af mine hovedpersoner end i de andre.

Vækkelsen er en fantasyroman, der foregår i vores verden. Fantasyelementet er at en række unge mennesker med års mellemrum, og tilsyneladende vilkårligt, udstyres med evnen til at ændre andre menneskers tanke. Den person, Augustina, som Martin korrekt gættede på interesserede mig mest er en af disse tankekontrollører, hekse, der blev født i 1600-tallet og som har fundet en måde at leve længere end alle andre. Det er hendes forsøg på at undgå døden, der ellers er så uundgåelig et element i mennskelivet, der nu bliver den tykkeste røde tråd i romanen ... tror jeg.

Prisen bliver degraderingen af to synsvinkelbærende hovedpersoner til bipersoner, der nu kun skal opleves gennem Augustinas optik. Faktisk var de personer de eneste hovedpersoner dengang Augustina endnu ikke var opfundet, så det er efterhånden blevet svært at se det er den samme roman jeg skriver på ... hvis jeg altså laver den her ændring.

Og hvem bliver målgruppen nu, når den eneste hovedperson er en kvinde, der i størstedelen af romanen er over 100 år gammel?

Jeg går i tænkeboks. Og jeg krydser fingre for, at jeg finder (på) de svar, jeg søger, tids nok til at få sendt noget substantielt ind til næste gang gruppekritik. Deadline er den 16. maj.

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har hverken fået skrevet i dag eller i går.
I juni skrev jeg i alt 5.599 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et leksikon over skrivekunsten hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier