Ungdomslitteratur revisited

Jeg har lige læst I år er alting anderledes af Ina Bruhn, og det var en langt mere positiv oplevelse, end jeg havde ventet. Da jeg selv var teenager læste jeg mest fantasyromaner og kun ganske få deciderede ungdomsromaner, i hvert fald realistiske ungdomsromaner, fandt vej til min læsebunke. Jeg har åbenbart ændret mig. Måske var det fordi jeg dengang brugte bøger som eskapisme, og jeg i dag har det bedre med at se mig selv spejlet i realisme. Måske er det en slags nostalgi. Eller måske er Ina Bruhn bare en rigtig god forfatter. Uanset hvad grunden er, tror jeg, at jeg det næste stykke tid kommer til at læse flere realistiske ungdomsromaner -- og muligvis går jeg også i gang med at skrive en.