når mūsen ta’r en slapper

Retur til Skanderborg Ungdomsskole

Sidste år skrev jeg rundt til samtlige ungdomsskoler inden for offentlig transport-afstand, for at foreslå dem at oprette skrivekurser med undertegnede som underviser. Det lykkedes at få hen ved ti kurser i katalogerne, flest ugentlige aftenkurser, men også adskillige kurser, der løb over en weekend. Kun ét kursus trak tilstrækkeligt med deltagere til. Et weekendkursus på Skanderborg Ungdomsskole i efteåret 2010. Det forløb over én weekend fra kl. 10-16 begge dage, og de fleste deltagere havde efterfølgende været glade for kurset.

Jeg havde egentlig tænkt mig at forsøge at oprette kurser igen i år, men jeg var for sent ude -- men så kontaktede Skanderborg Ungdomsskole mig for at høre, om jeg ikke havde lyst til at gentage kurset fra sidste år. Jo, selvfølgelig havde jeg det, og det lykkedes mig også at få indført et fortsætterkursus tre weekender senere. Begge kurser blev både opslået og oprettet, og nu sidder jeg tirsdagen efter i toget mod København, og ser tilbage på det begynderkurset, som for alvor har styrket mig i troen på, at skriveunderviser er noget jeg godt kunne se mig selv leve af engang i fremtiden. Ikke alene fordi jeg synes det var både sjovt og udfordrende, men også fordi de unge var virkelig glade for det, og jeg tilsyneladnede har flair for i hvert fald den målgruppe. Det skader nok heller ikke, at jeg har arbejdet som lærervikar i snart halvandet år, primært i udskolingen.

Lørdag Om lørdagen startede vi med at introducere os selv til hinanden. Jeg glæder mig til den dag, jeg føler, jeg kan kalde mig selv for en "vaskeægte forfatter", som de have valgt at skrive i kursusbeskrivelsen. De unge var fra 7. til 1.g, men næsten alle interesserede sig for fantasy (bølgen er tydeligvis ikke ovre endnu, men mon ikke dystopierne for alvor begynder at vinde frem i 2012). De fleste havde skrevet fiktion i fritiden, men enkelte havde stort set ikke skrevet uden for skolen, og en enkelt var der mest af alt for at blive bedre til at skrive stile. Der var én genganger fra året før.

Jeg kastede dem straks ud i seks minutters hurtigskrivning (skriv hvad som helst, men stop på intet tidspunkt op) efterfulgt af stadigt flere begrænsninger: først blev bogstavet n udelukket, så alle tillægsord og til sidst måtte ingen sætninger være på mere end fem ord. Der var gentagne beskyldninger om, at jeg var en ond lærer, men de var (vist nok) mest i sjov, og de skrev alle sammen løs med krum hals.

Efterfølgende satte jeg dem til at lave en "Hvis ... / så ville ..."-øvelse, hvor én side af et stykke foldet papir havde overskriften hvis og en anden så ville, og kursisterne skulle så skrive en sætning der startede med overskriften og når jeg sagde til sende papiret videre med den anden side op. Til sidst havde vi så en samling mere og (overraskende nok) mindre mærkværdige logikker, som altid er sjove at læse op bagefter.

Til øvelser som de to første understregede jeg vigtigheden af at få slukket for den indre kritiker, hvis kreativiteten skal have frit løb, og det er efter min mening hovedformålet med skriveøvelser og tvungne rammer: At tvinge en til at arbejde på andre betingelser end man plejer, og på den måde få brudt skrivevaner og blive inspireret.

Efter en pause lånte jeg en skriveøvelse fra det kursus Maya Stolbjerg Salolin Drud og jeg skulle have afholdt for et par år siden, men som aldrig blev til noget: De skulle skrive en tekst med overskriften "Sommer", og teksten skulle rumme andet navneord fra starten og slutningen af sidemandens hurtigskrivningstekst. Det fik de en halv time til, hvorefter vi brugte en time på gensidig kritik. Derefter et kvarter til redigering og så tyve minutter til at skrive den modsatte tekst med overskriften "Vinter". Hvordan de tolkede modsat var op til dem, og der var mange tilgange, men den mest populære var at forsøge at omskrive personen til sin diametrale modsætning.

Sidst på dagen satte jeg dem til at skrive encyklopædi-tekster. De fik læst forældre, forelskelse og poesi op fra Brøndums Encyklopædi og skulle så skrive et eller flere encyklopædiopslag. Jeg endte med at give de fleste af dem opslagsord fra Brøndums, fordi de ikke var så gode til at give sidemanden nogle gode nogle. De fik tyve minutter og så hørte vi et par stykker og brugte det sidste kvarter på at diskutere hvad vi skulle lave søndag. Da jeg luftede muligheden for at lave et romanforløb, røg hænderne i vejret, så det aftalte vi, og om aftenen læste jeg op på det forløb jeg lavede til Løgumkloster Højskole.

Søndag Om søndagen startede vi igen med en hurtigskrivningsøvelse. "Første gang jeg så en trækopfugl ..." skulle teksten starte med, og så gik det løs i ti minutter.

Efterfølgende delte jeg æbler, clementiner og citroner ud til ti minutters sanseøvelse. De måtte ikke bruge frugtnavne eller farver, og skulle forsøge at bruge alle sanser i deres tekst. De syntes det var svært, men det lykkedes at få skrevet nogle gode sansetekster og en enkelt aldeles underholdende citron-hade-tekst.

Efter en puase fandt jeg Raymond Queneaus Stiløvelser frem, og jeg delte øvelser såsom overdrivelse, gyser, onomatopoetika, og double ud, som de skulle udsætte enten deres sommer eller deres vintertekst for. Igen syntes de, det var svært, men de kom med gode bud, og lydordsteksten var ligesom året før utrolig sjov.

Og så gik romanforløbet i luften. Jeg brugte længere tid end jeg engentlig havde tænkt mig på at berette om romanens grundformel ("En hovedperson med et mål, der er essentielt for hans/hendes velbefindende, udsættes for eskalerende modstand indtil det ender med et endeligt opgør"), og efter en runde, hvor hver af kursisterne skulle hive en roman, de godt kunne lide frem, og vi diskuterede hvordan den passede ind i "formlen", satte jeg dem til at skrive et anslag til enten en historie de allerede arbejdede på eller en helt ny, hvor status quo skulle udsættes for en mindre forstyrrelse. Jeg gav derudover dem der havde behov for det indspark til en historie, de kunne begynde på. Vi gennemgik teksterne på kun en halv time, og efter en pause satte jeg dem til at ksrive en tekst, hvor deres hovedperson møder en modsætning, og jeg fortalte lidt om nødvendigheden af en facetteret hovedperson, der ikke lever op til én enkelt stereotype.

De skrev løs og med opbakning fra kursisterne besluttede vi efter kritikrunden at slutte af med en mere afslappet øvelse: Skriv videre. De skrev i halvandet minuts tid ad gangen og foldede så papiret de skrev på, så kun den seneste linje kunne læses af den næste, og det gjorde vi i næsten tyve minutter. De skulle alle starte med sætningen "Du tør ikke spise ..." men det var nok en lidt for ensrettende sætning, når det kom til stykket, da mange tekster kom til at handle om mobberi, og der ikke var lige så mange grin som sidste år -- men dog tilstrækkeligt til at gie øvelsen god respons til slutevalueringen.

Den eneste mangel der kom frem til de 10-15 minutters slutevaluerig var at de gerne vill have haft mere romanforløb, og egentlig havde jeg også planlagt de skulle have mere, men jeg har det med at undervurdere hvor lang tid kritikomgangene tager. Heldigvis var de alle friske på at komme til fortsætterkurset om tre uger, hvor jeg vil fortsætte romanforløbet, så skaden er ikke stor.

Jeg synes dette kursus var en virkelig god oplevelse, og jeg må jo erkende, at jeg har større læsefællesskab med teenagere end den gennemsnitlige voksne læser, og det hjælper også på at få det til at køre -- i hvert fald, når der skal undervises i plotopbygning. Det var sjovt hvor homogen en gruppe det var denne gang, og det var nok både en fordel og en ulempe, i det bølgelængden var nem at finde eleverne imellem, men den ikke blev udfordret lige så meget, som hvis der for eksempel havde været en, der kun skrev lyrik eller socialrealisme.

Som et sidste indtryk må jeg nævne en kursist, der først kom anden dag, og som gik i 1.g. Hun skrev normalt kun på engelsk, var vist hvad man kan kalde en otaku (anime/manga-nørd), og de fanfictionhistorier hun arbejde på kunne hun skrive over 10.000 ord på om dagen. Det er mere end jeg nogensinde kommer til at skrive på mine ting -- jeg er glad, når jeg når over 1.000 ord om dagen. Hvis hun nogensinde får kanaliseret sine skriveenergier over i fiktion, der foregår i hendes egne universer, og bibeholder interessen, skal hun nok blive til noget. Den famøse million ord, som man skal igennem før det bliver godt, når hun jo på rekordtid.

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har hverken fået skrevet i dag eller i går – nu må jeg snart se at få taget mig sammen.
I november skrev jeg i alt 0 ord.

 

Læserier

De seneste bøger jeg har læst

Revolvermanden
liked it
tagged:
audio-da
Children of Dune
liked it
tagged:
audio-da




goodreads.com

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et skriveleksikon for forfatterspirer, hvor du kan læse om hvordan du får idéer og forbliver motiveret, om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer, om hvordan du skruer velspillende scener sammen og skriver dialog så det fænger – og om meget mere.

 
 

Kategorier