når mūsen ta’r en slapper

Hvad er formålet med at læse litteratur?

I weekenden tog jeg sammen med min kæreste første modul af uddannelsen til læsegruppeleder. Læseforeningen står bag uddannelsen, hvis formål det er at gøre en i stand til at lede en gruppe efter princippet om fælles guidet læsning. Det går kort sagt går ud på at læse en tekst højt med mange afbrydelser, hvor der løbende snakkes om teksten og om folks reaktioner på den. Denne blanding af højtlæsning og åben diskussion og snak skaber et særligt rum for fælles oplevelser og refleksioner, og om brugen af skønlitteratur til at faciliterer dette, skriver Læseforeningen:

Skønlitteraturen kan noget helt særligt. Den kan bringe os såvel til det ydre som det indre rum i løbet af ganske få sekunder. Den rummer hele den menneskelige erfaringsverden. I Læseforeningen arbejder vi for at gøre litteraturens ressourcer tilgængelige for alle. Derfor opretter vi læsegrupper, hvor deltagerne deler oplevelsen af og refleksionen over litteraturen, gennem fælles læsning.

Både i slutningen af folkeskolen, i hele gymnasiet, og selvfølgelig på litteraturstudierne, føler jeg at tendensen klart er at behandle litteraturen som selve formålet og kun sjældent som midlet til at opnå større indsigt i sig selv og ens egen verden. Den måde Læseforeningens læsegruppedeltagere opfordres til at læse med livet og ikke tage hensyn til forfatterintention eller stringent analyse, synes jeg er fantastisk befriende og grundlæggende langt mere givtigt for de fleste mennesker.

Min kæreste har aldrig før kunnet nyde at læse et digt eller ældre dansk litteratur, men bevæbnet med denne indgangsvinkel til læseprocessen og den fælles guidede læsning, kunne begge dele pludselig gøres nærværende, også 150 år efter de var skrevet. Vi var efter weekenden enige om, at alt for mange mennesker går glip af litteraturens evne til at berige den enkeltes liv, og aldrig får læst efter skolen, fordi de for tidligt og i for høj grad udstyres med stringente krav til hvad formålet er med at læse en tekst.

Apropos var der i Politiken i går en anmeldelse af debatbogen  Religion for atheists: A Non-believers Guide to the Uses of Religion af Alain de Botton og særligt et par sætninger genlæste jeg et par gange:

Problemet er efter de Bottons mening, at de højere læreanstalter aldrig for alvor er gået til litteraturen som andet end akademisk disciplin. Universiteterne og skolerne har forsømt at træne de studerende i at bruge litteraturen som en skatkiste af visdom og dermed som potentielt redskab til at beånde og befrugte den menneskelige tilværelse.

Sådan. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med at lede en læsegruppe efter principperne om guidet fælles læsning, og i den nærmeste fremtid regner jeg også med at skrive et indlæg om denne kursusweekend.

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har hverken fået skrevet i dag eller i går – nu må jeg snart se at få taget mig sammen.
I november skrev jeg i alt 0 ord.

 

Læserier

De seneste bøger jeg har læst

Revolvermanden
liked it
tagged:
audio-da
Children of Dune
liked it
tagged:
audio-da




goodreads.com

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et skriveleksikon for forfatterspirer, hvor du kan læse om hvordan du får idéer og forbliver motiveret, om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer, om hvordan du skruer velspillende scener sammen og skriver dialog så det fænger – og om meget mere.

 
 

Kategorier