når mūsen ta’r en slapper

Skrivekonkurrence: Anders And-historie

3. February 2012 - 12:57

Politiken har lige udskrevet en usædvanlig skrivekonkurrence i samarbejde med Egmont: De giver læserne én måned til at finde på en andehistorie, og lover udgivelse i Anders And & Co til vinderen. Kravene til den indsendte tekst er nøje beskrevet:

En Anders And-historie kommer til verden på baggrund af fire trin: plot, synopsis, manus og den færdige historie. Det, du skal levere til konkurrencen, er første og andet trin - nemlig et plot og en synopsis. Kort fortalt er et plot en meget kort beskrivelse af, hvad man ønsker at fortælle. Hvad, hvorfor og hvordan. Plottet beskriver kort ideen og de vigtigste linjer i handlingen uden at gå i detaljer med dialog, bifigurer, navne etc. Synopsis er en længere beskrivelse af historien. Her viser det sig, om historien holder. Om forløsningen af historien hænger sammen med det, forfatteren har lagt ud med. Om historien hører til i Andeby eller lige så godt kunne finde sted i Gotham City eller Springfield. Hvad motiverer hovedpersonen? Hvordan reagerer han/hun? Er det spændende, sjovt, overraskende etc. Synopsen gennemgår handlingsforløbet mere detaljeret, så en redaktør nemt kan se forløbet for sig. Det er her, du virkelig sælger din historie

De linker endvidere til et eksempel på tilblivelsen af en andehistorie, en synopsisguide og en artikel om at skrive andehistorier, som det er værd at kigge nærmere på, inden man kaster sig ud i det. Plot og synopsis må til sammen højst fylde 2 A4-sider (ca. 5000 tegn med mellemrum) og skal sendes som ren tekst i en mail til and@pol.dk senest den 1. marts kl. 12:00. Udover udgivelse præmieres førstepladsen med 13 Hall og Fame-bøger og de nærmeste forfølgere med et årsabonnement til Anders And & Co.

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har skrevet hver dag de sidste 28 dage — siden den 21/5 er det blevet til 9.318 ord med et gennemsnit på 333 ord om dagen. Jeg var mest produktiv den 4/6, hvor jeg skrev 1.187 ord på Tidstræet.
I maj skrev jeg i alt 5.611 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et skriveleksikon for forfatterspirer hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier