når mūsen ta’r en slapper

Den bittersøde længsel – en læseoplevelse fra min barndom

Indeholder detaljer om slutningerne på Himmelhunden, Det gyldne kompas-serien og Silke. Så er du advaret.

Når jeg skal udpege litteratur jeg læste da jeg var barn som jeg husker særligt godt, er det bøger som Bent Hallers Silke (1991), Phillip Pullmas Det gyldne kompas-serie (1995-2000) og Diana Wynne Jones' Himmelhunden (1975, på dansk 1984). Det er bøger som jeg vendte tilbage til igen og igen, for de to sidstnævntes vedkommende også som voksen. Alle tre romaner er fantasyromaner – jeg skal tænke længe for at komme i tanke om fritidslæsning fra dengang der ikke var – men når det netop er romaner som disse tre jeg husker så godt, og som jeg ikke helt har kunnet slippe, er det ikke på grund af genren men på grund af følelsen.

I Silke forvandles titelkarakteren til slut endelig til en havfrue og ender på den måde i sit naturlige element, men i samme nu må hun forlade sine forældre for altid. I Det gyldne kompas-serien klarer Lyra og Will sig igennem alle strabadserne, men til slut må de forlade hinanden og nøjes med i hver deres dimension én gang om året at sidde på den samme bænk og vide at den anden er så tæt på og alligevel uendelig langt væk. I Himmelhunden bliver stjerneskabningen Sirius dømt til at leve som hund på Jorden for altid medmindre det lykkes ham at finde det redskab som dommerne tror han har mistet der; først da det lykkes ham og han i sin stjerneform ikke længere kan være sammen med Kathleen, den pige der har taget ham til sig, går det op for ham hvor meget han har mistet, men da er det for sent: Hvis han nogensinde så meget som rører hende, vil hun øjeblikkeligt brænde op.

I alle tre romaner lykkes projektet – forvandlingen fuldbyrdes, de onde overvindes, maguffinen findes – men medaljen har en bagside: Hovedpersonen kan aldrig vende tilbage, og med sejren følger den bitre smag af længsel efter alt og alle som nu hører fortiden til og som man aldrig igen kan genforenes med. Som barn var det bøger med sådanne slutninger jeg vendte tilbage til igen og igen, og de gjorde et dybt indtryk på mig.

Når jeg som voksen genlæser Himmelhunden, kan det være svært at adskille nostalgien fra mit voksenjegs indlevelse, men denne bittersøde længsel sætter sig stadig i mig. Litteraturteoretikeren Maria Nikolajeva sidestiller de fantasyfortællinger der opererer med en primær og en sekundær verden med en initiationsrite, en indtrædelse i et nyt livsstadium (Nikolajeva, 1988). For Sirius er Jorden denne anden verden, og der lærer han hvor umodent og naivt han tidligere har handlet, hvorfor han aldrig kan vende tilbage til den status quo der herskede inden hans oplevelser – og parallelt hermed kan han aldrig vende tilbage til den døde hundekrop han til slut må se ned på fra sin ophøjede position som udødelig stjerneform; det er umuligt. Forholdet med Kathleen er forbi; det er umuligt igen at blive u-initieret, uanset hvor meget længslen efter tiden inden brænder i en.

Heller ikke for Kathleen er det muligt at vende tilbage til tiden før hun mødte Sirius. Mens hun har haft Sirius har hun boet hos sin onkel og hans kone og deres to sønner. Hendes mor er flygtet til USA og har ladt hende tilbage, og hendes far sidder i fængsel på grund af sine aktiviteter i IRA. På grund af sin irske baggrund ser næsten alle borgerne i den engelske by ned på hende, ikke mindst hendes tante der efter Sirius' ankomst tvinger hende til at stå for alt det huslige med truslen om at aflive bæstet. I skolen bliver hun mobbet, og heller ikke hendes ældre fætter lader hende i fred. Hendes liv er i det hele taget brutalt skildret og stort set det eneste lyspunkt er Sirius og drømmen om at hendes far engang skal undslippe fængslet og hente hende. Da faren bliver myrdet efter at være flygtet fra fængslet, dør ethvert håb om et godt (kerne)familieliv for Kathleen med ham. Og inden Sirius forlader hende, er hun blevet for led og ked af sin slavetilværelse til nogensinde at kunne vende tilbage til den.

Børnelitteraturteoretikeren Kimberley Reynolds mener at udviklingen i den anglosaksiske børnelitteratur fra 1950'erne og frem var præget af at "threats to child characters’ well-being were portrayed as coming from within the family rather than from sources beyond it" (Reynolds, 2009, s. 201). Som det ses i mange andre børnebøger fra det sidste halve århundrede finder Kathleen i stedet andre tryghedsskabende fællesskaber end familien: Først Sirius og senere Miss Smith, en gammel dame Kathleen ender med at flytte ind hos. På den måde består hendes initiation i at forlade den utrygge kernefamilie og indgå i selvvalgte fællesskaber.

For mig som voksenlæser handler romaner som Himmelhunden om at blive voksen. Når man som menneske forandrer sig og tager nye ting til sig, vil det altid være nødvendigt samtidig at lægge andre ting bag sig. Den bittersøde længsel der efterfølgende kan melde sig efter det der for altid er tabt, viser at det aldrig vil gå rigtig tabt, for så længe det vækker følelser i én, findes det. Sirius' ønske om at vende tilbage da han først er kommet videre, forsikrer os om at han virkelig har forandret sig. Savnet gør rejsen mod målet meningsfuld.

Litteratur

  • Nikolajeva, Maria (1988). The magic code : the use of magical patterns in fantasy for children. Stockholm, Almqvist & Wiksell.
  • Reynolds, Kimberley (2009). Changing families in children’s fiction. I: The Cambridge Companion to Children's Literature (s. 193-208), Cambridge University Press.

 

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har hverken fået skrevet i dag eller i går – nu må jeg snart se at få taget mig sammen.
I november skrev jeg i alt 0 ord.

 

Læserier

De seneste bøger jeg har læst

Revolvermanden
liked it
tagged:
audio-da
Children of Dune
liked it
tagged:
audio-da




goodreads.com

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et skriveleksikon for forfatterspirer, hvor du kan læse om hvordan du får idéer og forbliver motiveret, om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer, om hvordan du skruer velspillende scener sammen og skriver dialog så det fænger – og om meget mere.

 
 

Kategorier