når mūsen ta’r en slapper

Blixenprisen 2019

Den 10. april fik jeg følgende besked i min indbakke:

Kære Bjarke Sølverbæk
Stort tillykke!
Du er hermed nomineret til Blixenprisen. Vores jury har udvalgt dig som en af de 3 nominerede til Blixenprisen for årets Young adult for Udyr.

Jeg var målløs. I mit sidste blogindlæg skrev jeg om hvordan jeg i løbet af 2018 havde fået krydset en række forfatterflueben af, og også om hvilke flueben jeg endnu ikke havde krydset af som forfatter. Jeg havde end ikke haft fantasi til at forestille mig at jeg kunne blive nomineret til en litteraturpris, men nu er det rent faktisk sket. Jeg tør stadig ikke rigtig tro på det. I hele mit forfatterliv har jeg lidt af tilbagevendende imposter syndrome – en nagende mistanke om at jeg ikke fortjener det jeg har opnået og en dag vil blive afsløret som talentløs – men en anerkendelse som denne må betyde at Udyr virkelig kan noget. At jeg kan noget.

Og uanset om jeg får Blixenprisen den 24. maj eller ej, vil jeg forsøge at holde fast i den overbevisning.

Kategorier: 

I weekenden var jeg for anden gang på BogForum. Mit forlag, Jensen & Dalgaard, havde sendt mig en invitation med indgangsbillet, og det fik min kæreste og jeg overbevist om at vi burde tage afsted. Første gang jeg var på BogForum var i 2015 da foreningen Håbefulde Unge Forfattere fyldte 10 år; i den anledning havde vi crowdfundet betalingen for en stand, og den hjalp jeg med at passe.

Denne gang var det noget helt andet, for på en af udstillingshylderne på Jensen & Dalgaard stand stod min helt egen debutroman “Udyr”! Godt nok har jeg ikke været med som forfatter til noget egentligt arrangement på BogForum, men at min bog var med, det var i sig selv megastort. Og det er også endnu et i rækken af flueben jeg har krydset af på det sidste:

I 2017 ☑ skrev jeg kontrakt med et forlag og i 2018:

☑ Oprettede jeg en forfatterside på Facebook, og ændrede min Instagramprofil til en forfatterprofil

☑ Genoplivede jeg min hjemmeside, som ellers havde fået lov at forfalde i en årrække (den proces er stadig i gang …)

Romandebuterede jeg med Udyr!

☑ Fik jeg en mail fra en begejstret læser

Kategorier: 

Jeg har både gruet for og glædet mig til for første gang jeg skulle ud at fortælle om Udyr. Jeg har efterhånden en del erfaring med at undervise, men jeg har aldrig holdt oplæg om mit eget forfatterskab og mine egne skriverier, og det virker temmelig skræmmende – ikke så meget fordi jeg har problemer med at tale til både få og mange mennesker, men mere fordi jeg tænker: Har jeg noget at sige der er interessant nok?

Jeg føler mig stadig uerfaren, og føler stadig at jeg har temmelig meget mere at lære før jeg for alvor har indsigter det er værd at lytte til. Samtidig ved jeg jo godt at det ikke helt passer: Hvis nogen tager til et forfatterforedrag med mig, så er de jo netop kommet for at høre om mine oplevelser og mine tanker om rejsen og om værket. Efter mit første forfatterforedrag på Ry Bibliotek, er jeg en smule mere tryg ved tanken om flere forfatterforedrag, men dog føler jeg ikke jeg endnu har fundet den helt rigtige opskrift på hvordan sådan et skal udformes.

Kategorier: 

Yggdrasil

Det er snarere normen end undtagelsen at de projekter jeg skriver på, skal rejse nogle omveje før de når i mål. Mit nuværende romanprojekt er også et eksempel på det. Kimen opstod i starten af 2016 på Vinterskriveferien som Håbefulde Unge Forfattere holder hvert år. Jeg syntes det kunne være sjovt at lave noget Dr. Who-agtigt til en yngre målgruppe, men den ret overfladiske idé kastede ikke andet end et par middelmådige scener af sig.

De næste to år var der et eller andet der fik mig til at vende tilbage til udgangspunktet som efterhånden pegede i retning af en historie om et slags tidsrejsepoliti: Hvad nu hvis hovedpersonen finder ud af at et korps af tidsrejsende holder styr på at der ikke pilles ved rumtiden, og han selv kommer i lære som tidspolitibetjent?

Kategorier: 

For efterhånden et par år siden hørte jeg første gang om Hemingwrite (senere omdøbt til Freewrite), en computer der mest af alt ligner et tastatur med en påmonteret skærm, og som ikke egner sig til andet end at skrive derudad – den har ikke engang piletaster til at navigere i teksten med.

Da jeg må sande at jeg har en tendens til nemt at blive distraheret af researchtangenter og lidt for spændende notifikationer, tænkte jeg at det var en fantastisk idé med sådan en skrivecomputer der simpelthen ikke kunne andet. Dog var der en række problemer der blev åbenlyse efterhånden som jeg læste mere om Freewriten, især manglen på piletaster til de mindste ændringer i selv den nuværende sætning – og så prisen: over 3.000 kr!

Kategorier: 

Sider

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har hverken fået skrevet i dag eller i går.
I juni skrev jeg i alt 0 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et leksikon over skrivekunsten hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier