når mūsen ta’r en slapper

Mit første foredrag om Udyr

9. juni 2018 - 13:07

Jeg har både gruet for og glædet mig til for første gang jeg skulle ud at fortælle om Udyr. Jeg har efterhånden en del erfaring med at undervise, men jeg har aldrig holdt oplæg om mit eget forfatterskab og mine egne skriverier, og det virker temmelig skræmmende – ikke så meget fordi jeg har problemer med at tale til både få og mange mennesker, men mere fordi jeg tænker: Har jeg noget at sige der er interessant nok?

Jeg føler mig stadig uerfaren, og føler stadig at jeg har temmelig meget mere at lære før jeg for alvor har indsigter det er værd at lytte til. Samtidig ved jeg jo godt at det ikke helt passer: Hvis nogen tager til et forfatterforedrag med mig, så er de jo netop kommet for at høre om mine oplevelser og mine tanker om rejsen og om værket. Efter mit første forfatterforedrag på Ry Bibliotek, er jeg en smule mere tryg ved tanken om flere forfatterforedrag, men dog føler jeg ikke jeg endnu har fundet den helt rigtige opskrift på hvordan sådan et skal udformes.

Arrangementet kom på plads fordi en frivillig arrangørgruppe for et par måneder siden tog kontakt til Håbefulde Unge Forfattere for at høre om der var en eller flere unge midtjyder der kunne have lyst til at tage til Ry for at fortælle om deres forfatterskaber. Gry Pil Lund Ranfelt og undertegnede besluttede at takke ja. Vi mødte første gang hinanden for en hel del år siden da Gry kom med i min daværende århusianske skrivegruppe, og siden da har vi fulgt hinanden og hver vores skriverier, især på HUF’s skriveferier.

Da det så blev den 7. juni, ankom vi — efter en snakkerig roadtrip — til Ry Bibliotek en halv times tid inden vi skulle på kl 19:00. Den midaldrende arrangør bød os velkommen og tog os med ind i ‘læsesalen’ hvor et par lænestole og et bord med plads til ca. 10 personer stod i den ene ende. Det var déromkring vi skulle være. Gry og jeg havde begge forberedt et powerpoint og tiden gik med at få signalet hele vejen fra computeren til den hvidmalede væg. Udenfor var det stadig over tyve grader i skyggen, og arrangøren blev ved med at minde os om at det var et vejr hvor det var svært at lokke folk indenfor.

Først da klokken var 18:55 dukkede den første tilhører op, og da der var to minutter igen var vi fuldtallige med to tilhørere ud over arrangøren. Vi trak lod om hvem der skulle starte, og Gry trak der lange (eller korte?) strå. Hun præsenterede sig selv, sin roman Tidsfangen , der udkom på Egolibris i 2014, og læste de første par sider højt. Dernæst fortalte hun om hvordan hun havde fået ideen — hvad nu hvis man kunne gøre dele af sit liv om? Og hvad nu hvis man blev tvunget til at gøre det igen og igen og igen? — og hvilke tematikker der var på spil i bogen, eksemplificeret ud fra relationerne mellem personerne. De to tilhørere brød jævnligt ind, så der kom en god snak i gang undervejs. Til slut læste Gry endnu et tekststykke op, og da var klokken blevet kvart i syv.

Så var det ellers min tur.

Jeg var lidt nervøs, men jeg prøvede ikke at lade mig mærke med det. Gry og jeg havde på forhånd talt om hvordan vi skulle strukturere oplæggene så jeg startede også med kort at introducere mig selv og dernæst Udyr før jeg læste et uddrag: Prologen der foregår i starten af bogens anden akt. Så fortalte jeg ellers om hvordan ideen til romanen var startet på Forfatterskolen for Børnelitteratur og skrevet færdig til Gyldendals skrivekonkurrence, og efterfølgende omskrevet af flere omgange og afvist af en lang række forlag — før den så endelig blev betinget antaget. Jeg kom ind på hvordan min øgede forståelse af hvad romanen egentlig handlede om havde hjulpet mig til at omskrive den, og hvordan processen med at redigere efter Jensen & Dalgaards anvisninger havde været frustrerende samtidig med at det havde givet teksten nyt liv. Til slut gik jeg så mere ned i hvad det var romanen tematisk handlede om for mig, før jeg endelig læste kapitel 4 højt.

Jeg følte det var gået rimelig godt. Historien om teksten før udgivelsen havde tilsyneladende både været sjov og spændende for tilhørerne. Jeg fortrød kun at det var kapitel 4 jeg læste op, for det mindede i virkeligheden for meget om prologen; næste gang vil jeg læse først prologen og senere kapitel 1 højt. Der var også en god lille snak bagefter om mødet med det fremmede som Udyr tematiserer, så alt i alt tog min del også ca. tre kvarter.

I morgen skal jeg så tale om Udyr i landsbyen Vrads hvor min mor bor, og hvor der er et lille galleri over andelskøbmanden der lægger hus til den slags arrangementer. Jeg føler mig bedre rustet efter dette, mit allerførste forfatterforedrag, men jeg ville stadig langt hellere blive hjemme og skrive ...

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har skrevet hver dag de sidste 24 dage — siden den 26/9 er det blevet til 17.163 ord med et gennemsnit på 715 ord om dagen. Jeg var mest produktiv den 30/9, hvor jeg skrev 3.281 ord på Tidstræet.
I september skrev jeg i alt 5.636 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et leksikon over skrivekunsten hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier