Kategori: konkurrencer

Politikens Forlag har i samarbejde med avisen Politiken udskrevet en ny romankonkurrence. Det er tre år siden, de sidst gjorde det, og dengang var det krimier de var interesserede i. Denne gang er de på udkig efter en samtidsroman, og deciderede krimier er bandlyst.

Nu udskriver vi en konkurrence om en mere bredt anlagt samtidsroman, som skal handle om, hvordan det er at være menneske lige nu

Spændingselementer er dog ikke uønskede, og de fremhæver selv Det syvende barn af Erik Valeur som forbilledlig på det punkt.

Manuskriptet skal være på dansk og forfatteren skal være fyldt 18 år, når Politikens Forlag i løbet af januar 2013 modtager det. Selvom der ikke ligger et samtidsromansmanuskript klart i din skrivebordsskuffe, så burde der altså (lige) være tid nok til at sammenflikke et bud -- hvis altså ikke inspirationen lader vente for længe på sig.

Kategorier: 

Ikke alle er lige officielle endnu, men det står klart, at i løbet af 2012 og '13, vil fire skrivekonkurrencer blive gentaget. Vi får (igen) mulighed for at indsende science fiction-noveller, en kort drengetekst og et teatermanuskript. Her ridser jeg dem op i kronologisk rækkefølge. Jeg har opført flere detaljer under oversigten over aktuelle konkurrencer.

Drengelitteraturprisen Undervisnings- og kulturministeriet lancerede sidste år denne skrivekonkurrence, og det er planen, at den skal gentages i år og igen næste år. Teksterne skal stadig være målrettet drengene fra 4.-7. klasse, men længdekravet er i år reduceret til 1.500 ord. Om indholdet skriver de:

Kategorier: 

Politiken har lige udskrevet en usædvanlig skrivekonkurrence i samarbejde med Egmont: De giver læserne én måned til at finde på en andehistorie, og lover udgivelse i Anders And & Co til vinderen. Kravene til den indsendte tekst er nøje beskrevet:

Kategorier: 
Målet for Metro-Litteratur projektet er at opfordre alle til at skrive og læse litteratur af høj kvalitet, gennem udbredelsen af de Litterære Jukeboxe og andre midler og events.

Metro-Litteratur vil i samarbejde med bl.a. Københavns Metro og Statens Kunstråd opstille litteratur-jukeboxe på de københavnske metrostationer, der hver vil rumme tretten forskellige hæfter med noveller og digte, som rejsende frit kan tage med på rejsen. I den forbindelse har de udskrevet en konkurrence, der skal lokke unge talenter til (aldersgrænsen er 35 år). Samlet set forventer de at omdele ca. 500.000 hæfter, så denne konkurrence er en fremragende mulighed for at blive læst af virkelig mange mennesker. Til gengæld er der ingen kompensation.

Kategorier: 
Når drenge bliver 10-14 år, mister de ofte lysten til at læse bøger i deres fritid. Harry Potter-sagaens og Manga-fortællingers popularitet viser dog, at det er muligt at fange drengenes interesse, så de alligevel læser bøger.

Med de ord indstifter kulturminister Per Stig Møller og undervisningsminister Troels Lund Poulsen Drengelitteraturprisen, som har til formål at motivere forfattere til at skrive tekster rettet direkte mod drenge. Prisen er et resultat af de mindre gode PISA-resultater i læsning, især blandt drenge, og undersøgelser der viser, at drenge ikke oplever samme glæde ved at læse som piger gør.

Kategorier: 

Krimien har de sidste år hærget Danmark, og Politiken mener tydeligvis ikke at vi nærmer os en bølgedal -- de har sat en konkurrence i gang med en præmiesum på ikke mindre end 200.000 kroner for den bedste kriminalroman.

Den gode krimi har i de senere år grebet os alle med sit ofte gennemborende blik på og laserskarpe skildringer af vores samfund og samtid. Den forholder sig til alt, hvad der omgiver os, samtidig med at gåden skal løses, motivet afsløres og morderen findes.

Noget tyder på, at det er en samfundsskildrende krimi, Politiken er ude efter, og ikke en Dan Brownsk spændingsroman, da det også er et krav, at romanen fortrinsvis skal foregå i Danmark.

Kategorier: 

I nogle måneder har man kunnet sende tekster af enhver type ind til projektet, der kalder sig Skriv en hest. De modtager alt fra digte til murstensromaner -- så længe der er tale om fiktion, kan det sendes ind senest den 7. august.

Skriv en hest er en del af litteraturfestivalen Ordskælv ((Fedt navn!)), der begynder den 17. september, og vinderne er med til at åbne festivalen. Derudover får vinderne mulighed for at blive undervist en uge af forfatterne Peter Adolphsen og Rolf Steensig. Der er også planer om lille oplæsningsturne i Danmark og en antologi med vinderne, men hvis alle sender murstensromaner ind, har jeg svært ved at se, hvordan det skal fungere.

Projektet ser ud til at være henvendt til unge, men da jeg spurgte, understrede bagmanden Vagn Remme, at det ikke er alderen det handler om:

Kategorier: 

Tellerup har i samarbejde med HUF, Horrorsiden.dk, Fortællingen.dk, Boggnasker.dk og Bogvaegten.dk udskrevet en gysernovellekonkurrence. Det særlige ved konkurrencen er, at de deltagende forfattere skal angive hvilken side de repræsenterer, og det kommer til at fremgå af den antologi der forhåbentlig kommer ud af konkurrencen.

De eneste krav til indholdet i novellen er, at den skal være uhyggelig eller forholde sig til det uhyggelige. Derudover bør den ikke overskride 5.000 ord, og den skal indledes af et handlingsreferat på højst 100 ord, der skal fungere som en appetitvækker for dommerpanelet.

Kategorier: 

Teater V i Valby, der blev grundlagt for bare fire år siden, efterlyser kommende teaterdebutanter. De er villige til at give 100.000 kroner og en professionel debut for det bedste teatermanuskript på 75-90 sider, der ved hjælp af højst fire skuespillere er i stand til at få "sparket lidt spræl og nyt liv ind i det danske teatermiljø," som Teaterleder Pelle Koppel udtrykker det. Det er et krav, at man endnu ikke er debuteret som professionel teatermanuskriptforfatter, og dermed er chancerne for aspirerende forfattere (såsom undertegnede) jo allerede forbedret en hel del. Derudover er der ret specifikke krav til formateringen af manuskriptet og hver person må kun deltage med ét manuskript -- læs hellere retningslinjerne grundigt igennem, inden du begynder.

Kategorier: 

Niels Ebbesen Foreningen har udskrevet en romankonkurrence. Eller rettere en romansynopsiskonkurrence, for i første omgang er udfordringen at skrive en romansynopsis inden den 30. marts. Hvis man først kommer igennem det nåleøje, har man så 18 måneder til at få skrevet en roman der er tro over for synopsen og selv få den udgivet, ellers kan man vinke farvel til de 100.000 kroner, der er udlovet i præmie.

Til de uindviede afslører foreningen, at Niels var den væbner, der natten til den 1. april 1340 red over Randers bro med 47 følgesvende og dræbte den holstenske Grev Gert i hans hovedkvarter, og dermed blev medvirkende til genoprettelsen af det danske kongehus. Meget andet vides øjensynligt ikke om denne mystiske Niels, så i stedet for at forsøge at få stablet en biografi på benene har foreningen besluttet, at den bedste måde at gøre Niels til en decideret turistattraktion er at få skrevet en roman; formålet med romanen er, som foreningen selv skriver, at skabe en myte om Niels Ebbesen -- Randers' egen Robin Hood.

Kategorier: 

Sider

Search form

Subscribe to RSS - konkurrencer