Kategori: mine skriverier

I går aftes indsendte jeg min novelle Maskinen der Skrev til Science Fiction Cirklens antologi, hvis deadline var selvsamme dag. Historien har været længe undervejs, og den har ændret sig meget i mellemtiden, så jeg tænkte, at jeg ville dele dens skabelsesberetning med jer.

Grundidéen fik jeg i foråret 2009. Jeg stødte på fanzinet Science Fictions årlige skrivekonkurrence, der det år havde temaet danskerne og robotterne, og det pirrede min fantasi. Jeg kom hurtigt ind på kunstige intelligenser, og hvad-nu-hvis'en, som blev rygraden i historien, dukkede op: Hvad nu hvis den første indskydelse, som den første rigtige kunstige intelligens fik, var at skrive historier? Jeg satte i gang og fik hurtigt skrevet den spæde begyndelse, de første 500 ord, men det var også hvad det blev til i den omgang. Jeg havde en løs idé om en hovedperson, der berettede om fortællerintelligensens opståen og udvikling, men jeg vidste ikke hvad hans mål var, hvem han talte til, eller hvor historien skulle ende.

For flere måneder siden tænkte jeg for første gang: Kunne det ikke være interessant/sjovt/tidsåndsagtigt at skrive fuldstændig åbent om tiblivelsen af en roman -- lige fra kimen til forlagsturnéen -- med alle de omveje, skrottede delidéer og gennembrud, der nødvendigvis opstår undervejs? Spørgsmålet er retorisk og svaret viser sig forhåbentligt at være et lige så åbenlyst ja, som jeg håber. Dengang første jeg ikke idéen ud i livet, men nu har jeg lige skrevet første side på en roman, hvis grundidé er helt frisk. Det er mit mål, at dette indlæg bliver det første i en lang serie af rå, upolerede indlæg om romanen, som ikke engang har fået en midlertidig titel endnu. Og jeg håber, der er nogen af dem der læser dette, som har lyst til at komme med indspark undervejs -- det kunne sagtens tænkes at sådan nogle kommer til at påvirke romanens videre skæbne.

Jeg har tidligere været på Testrup Højskoles sommerskrivekursus, i 2009, hvor jeg lavede performance på et hold ledet af Lars Bukdahl og Christian Dorph og slutteligt rappede foran 120 mennesker -- grænseoverskridende, skulle jeg hilse at sige. Jeg kunne også godt have tænkt mig at have været af sted sidste år, men der endte jeg med at arbejde som viking hele sommeren på Bork. Men i år skulle det så være, og da jeg også havde det meste af et manuskript klar, som jeg jo håber at kunne sende på forlagsturne inden for et par måneder, valgte jeg manuskriptlinjen, som Mette Moestrup og Kristian Bang Foss står for i år. Jeg endte på Foss's hold  sammen med seks andre, og vi er to på om dagen til fem-seks kvarters kritik per person fra Foss og de andre kursister.

Den tanke gør Politikens anmelder Steffen Larsen sig i sine seneste anmeldelser af nogle af de nye ungdomsromaner i genren. Andre kommentatorer har jeg set gøre sig lignende overvejelser, og de fleste er enige om, at det ikke er science fiction i almindelighed, der gør sig gældende, men specifikt postapokalyptisk litteratur.

I sin glimrende artikel om den nye postapokalyptiske bølge, går Janus Andersen tættere på tendensen og viser, at de elementer, jeg også har bemærket i de par ungdomsdystopier, jeg har læst på det sidste, også gør sig mere generelt gældende:

Centre Georges Pompidou. Dit yndlingsmuseum. Billetterne er i min pung. Du sagde, at man skal miste sig selv i kunsten for rigtig at forstå den, at man skal blive ét med værket før man rigtig ser det. At kunsten i sit inderste væsen er ordløs, og det var derfor du droppede ud. Det tætteste jeg kom på at blive ét med noget var da jeg faldt i staver foran de pastelfarvede vandrør. Du grinede, og lyden trængte dybt ind i mig, og jeg følte mig i et pinagtigt øjeblik sikker på, at det hele var en drøm.

Eftermæle. At blive til en fiktiv eksistens i den kollektive erindring.

Kategorier: 

Min sidste eksamen var for snart en uge siden, og jeg er godt i gang med min sommerskriveplan. Som altid har jeg taget munden for fuld, men indtil videre går det stødt fremad.

Førsteprioritet hele sommerferien igennem er Da dyrene fik stemmer, hvis anden udgave jeg er 6.848 ord inde i. Jeg forventer denne anden udgave ender på 30-35.000 ord, så det er en udmærket start. Mit mål er ét kapitel om dagen (der bliver atten i alt), men det er muligvis lige lovlig optimistisk -- især hvad anden halvdel af romanen angår, da den er så forandret, at jeg ikke har noget at genbruge af fra første udgave af romanen. Jeg satser på at få skrevet, betalæst og redigeret romanen inden sommerferien er slut.

Kategorier: 

Mit skrivebord skråstreg hjem de sidste to ugerDet sidste år har jeg taget et deltidskursus i Skrivekunst på Syddansk Universitet, og nu er min eksamensaflevering, der skal afleveres senest i morgen kl 12:00, endelig ved at være færdig. Det er en analyse af plottet i Da dyrene fik stemmer med henblik på en grundlæggende forbedring før en gennemgribende omskrivning.

Nogle bloggere opdaterer deres blog ofte med både lange indlæg og korte notitser. Det meste af tiden er mine blogindlæg lange og tager tilsvarende lang tid at skrive. Det er den stil, jeg har det bedst med, men det fører så også til, at bloggen ikke bliver opdateret så tit, og små notitser, der ikke er indholdsmættede nok til at blive til et af mine blogindlæg, ikke får lov at blive formidlet. Derfor har jeg besluttet at prøve at se hvordan det er at bruge Twitter til at berette om de små skrivetanker og igangværende skriveprojekter. Den er der allerede -- derude til højre.

Kategorier: 

I dag var jeg til tredje gruppekritik af min nye roman, Vækkelsen, på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Det er ved at være et halvt år siden, jeg begyndte på den, men alligevel har jeg på fornemmelsen, at den kritik jeg fik i dag vil resultere i en fundamental ændring af romanen.

Budskabet var fra Martin Glaz Serups side, at der mangler fokus, at romanen stadig er for vild(tvoksende). I dag var første gang vi skulle aflevere deciderede tidslinjer og det fik mig til at tænke i handlingsdetaljer, og det gjorde det tydeligt, at der simpelthen er mere stof i en af mine hovedpersoner end i de andre.

Vækkelsen er en fantasyroman, der foregår i vores verden. Fantasyelementet er at en række unge mennesker med års mellemrum, og tilsyneladende vilkårligt, udstyres med evnen til at ændre andre menneskers tanke. Den person, Augustina, som Martin korrekt gættede på interesserede mig mest er en af disse tankekontrollører, hekse, der blev født i 1600-tallet og som har fundet en måde at leve længere end alle andre. Det er hendes forsøg på at undgå døden, der ellers er så uundgåelig et element i mennskelivet, der nu bliver den tykkeste røde tråd i romanen ... tror jeg.

I dag var jeg til første optagelseprøve på dramatikeruddannelsen. Egentlig var det anden optagelsesrunde, da jeg var blandt de tyve, der var kommet igennem første prøve.

I dag var vi kun syv, da resten kommer til prøve i løbet af de næste to dage. Til at starte med introducerede lærerne uddannelsen for os, og det gennemgående træk var at man virkelig skal brænde for det, for alle tre år byder på intensitet og lange arbejdsuger. Uddannelsen er tredelt, og i løbet af delene får man mulighed for at specialisere sig mere og mere. Desuden er den opbygget i blokke af uger eller måneders undervisning eller skriveprojekter, der fokuserer på forskellige emner eller genrer.

Sider

Search form

Subscribe to RSS - mine skriverier