Kategori: omtaler

Forfatteren Trisse Gejl, som underviser i Tekstproduktion på SDU, hørte jeg fremsætte en miniteori om at skrive romaner, som hun havde haft meget glæde af, så den vil jeg dele med jer, da jeg synes den lægger op til en fornuftig arbejdsproces -- især for de forfattere, der bliver hæmmet af for meget planlægning.

Romanfloden Forestil dig en flod. Ved flodens udspring befinder din indgang til romanen sig. I floden er der trædesten, som læseren går på. Trædestenene er de vigtige scener i romanen, de som er essentielle for historien. Blandt dem er typisk de scener, hvor de første løse tanker om grudidéen realiseres. Skriv de scener, du føler for, som er vigtige for grundidéen, først -- det gør ikke noget, at der viser sig at skulle flere trædesten før, efter eller imellem dem. Trædestenene placeres løbende, hvor de passer bedst i strømmen.

Kategorier: 

Den tanke gør Politikens anmelder Steffen Larsen sig i sine seneste anmeldelser af nogle af de nye ungdomsromaner i genren. Andre kommentatorer har jeg set gøre sig lignende overvejelser, og de fleste er enige om, at det ikke er science fiction i almindelighed, der gør sig gældende, men specifikt postapokalyptisk litteratur.

I sin glimrende artikel om den nye postapokalyptiske bølge, går Janus Andersen tættere på tendensen og viser, at de elementer, jeg også har bemærket i de par ungdomsdystopier, jeg har læst på det sidste, også gør sig mere generelt gældende:

Black Swan er en film om en balletdanser, der for at leve op til sin dobbeltrolle som den hvide og den sorte svane i Svanesøen, må finde ind til sider af sig selv, som hun ikke ved hun har -- og miste kontrollen. Det er på mange måder en melodramatisk film, men i dette sjældne tilfælde er det ikke en kritik. Det er de store følelser der er i spil, og fordi dramaet og filmæstetikkens intensitet aldrig slipper samtidig er der ikke tid til at være kritisk -- man bliver tvunget med. Men det delelement, der i sidste ende er knuden, der ville få det hele til at falde fra hinanden, hvis den blev løsnet, er den hallucinerende hovedperson; at man aldrig er helt sikker på hvad der er virkeligt, at den fysiske verden tager farve af hovedpersonens vrangforestillinger, det er dét træk ved Black Swan, som får det hele til at gå op i en højere enhed og skabe den største filmoplevelse jeg har haft i flere år.

Jeg håber, at jeg engang bliver i stand til at skabe et så intenst værk som Black Swan.

Kategorier: 

Gyldendal har endelig taget sig sammen og er hoppet med på den uundgåelige e-bog. Og når Gyldendal hopper, gør de andre forlag det helt sikkert også inden længe.

Man har ganske rigtigt kunne købe e-bøger mange steder og af mange typer i lang tid allerede, men jeg håber det her bliver startskudet på den udvikling der ender i, at samtlige nyudgivne dansksprogede bøger automatisk også vil komme som e-bog. Så er der ved at være god grund til at hr. og fru Danmark får sig en e-bogslæser, og når bøgerne er billigere at købe og nemmere at anskaffe (i lænestolen over mobilnetværket eksempelvis), håber og tror jeg at det vil give et markant større bogsalg. Og som læser er jeg naturligvis også glad og er tættere på at anskaffe mig en læser end nogensinde før.

Jeg glæder mig forresten også over, at Gyldendal har valgt ePub-formatet som er et åbent format de fleste e-bogslæsere er kompatible med. Ikke nogen fjollede begrænsninger der, heldigvis.

Kategorier: 

For efterhånden mange måneder siden besluttede en flok huffere sig for at oprette en underafdeling af HUF, der vil tage sig af skriveundervisning. Jeg var en af dem der hoppede på vognen, og efterhånden er konceptet begyndt at tage form.

Vi har fået os en foreløbig hjemmeside, og vi arbejder nu mest på at udbrede kendskabet til os og udvikle undervisningsmaterialer. Efter sommerferien finder vores første gang undervisning sted, og den arbejder nogen af os desuden frem imod.

Vi har mest fokuseret på at finde undervisningsmuligheder på skoler, biblioteker og andre steder, hvor det er undervisning af børn, det kommer til at handle om, men vi vil også gerne undervise voksne amatørforfattere, så hvis du kender til et sted, næsten hvilket som helst sted, hvor de kunne bruge os, så skriv endelig.

Kategorier: 

I mandags var jeg på besøg hos forlaget Høst & Søn med Forfatterskolen for Børnelitteratur, og det bliver hermed det første forlag jeg sender Da dyrene fik stemmer til, når jeg om forhåbentlig få uger er færdig med at redigere.

Høst & Søn er sammen med Forum, Samleren, Rosinante og Pretty Ink Rosinante & Co-forlagene, der alle deler kontorer i Købmagergade.

Høst & Søn er nok det danske forlag, der udgiver flest nye børne- og ungdomsbøger. Et hundrede nye udgivelser om året bliver det til, og blandt dem er der sædvanligvis et par debutanter -- sidste år var der dog hele otte. De modtager omtrent ét uopfordret manuskript om dagen, så der er mange andre at kæmpe med om de debutantpladser.

Kategorier: 

Jeg har i et stykke tid rodet med en ordoptællingsudvidelse til bloggen -- lige så meget for at motivere mig selv som for at give jer mulighed for at se, hvordan det går. Det bedste plugin, jeg har fundet, er et tredelt et af slagsen, der både kan holde styr på skriveprojekter, ordoptællinger og indsendte manuskripter. Ryan M. Williams, som indtil videre har forfattet og udgivet tre science fiction-noveller i forskellige magasiner, har for sin egen skyld lavet de tre udvidelser, som desværre ikke er tilgængelige på hans side i øjeblikket (skriv til mig, hvis du vil have dem tilsendt).

Jeg slugte for nylig Mark Haddons roman The Curious Incident of the Dog in the Night-time. Som titlen antyder, starter romanen med et hundemord, og hovedpersonen Christopher Boone er tilfældigvis den første, der finder den døde hund. Da han samtidig har fået til opgave at skrive en fristil i skolen, beslutter han sig hurtigt for at forsøge at finde ud af hvem morderen er og samtidig skrive om det -- og denne roman er så resultatet.

Det går hurtigt op for læseren, at Christopher ikke er en helt almindelig fortæller, og selvom det ikke bliver sagt direkte, går det hurtigt op for læseren, at han lider af en form for autisme. Fortællerstemmen er meget overbevisende, og jeg har aldrig før følt mig så tæt på for alvor at forstå et menneske med denne lidelse. Specielt de lommefilosofiske kapitler, der udgør en stor del af romanen, er med til at give én et spændende indblik i Christophers forståelse af sin omverden -- og også et indblik i det absurde i vi 'almindelige' menneskers dagligdags antagelser. Alligevel bliver Christopher aldrig stereotyp -- han er på sine egne præmisser en spændende og facetteret person.

Kategorier: 

I går lød startskuddet så til endnu en november måneds skrivekrampe. Hvis ikke du har hørt om National Novel Writing Month, skrev jeg for halvandet år siden en artikel om galskaben. Jeg har deltaget før men aldrig nået de magiske 50.000 ord inden månedens udgang. I år besluttede jeg mig for at forsøge igen, da det virkede som en oplagt mulighed for at begive mig i kast med Gyldendals nye skrivekonkurrence.


50.000 små brikker --
en (næsten) sand historie

Fredag den 31. oktober. Mødtes med skrivegruppen. Situationen tilspidsede sig, da L proklamerede, at jeg ikke bliver den eneste deltager i jagten på de 50.000. Hendes blik var skarpere end en ragekniv. På vejen tilbage til kontoret bryggede jeg et løst plot sammen. Det gik op for mig, at en gang venstrehåndsarbejde ikke ville være godt nok; jeg måtte bruge begge hænder.

Krimier dominerede igen i 2007 bestsellerlisterne, hvor Stieg Larsson stadig ikke var til at slå ud og bl.a. Sara Blædels og Liza Marklunds bøger også var svære at overse. Ønsket om at snage i kendtes privatliv var også stort hos befolkningen, og bl.a. Benny Andersen, Hillary Clinton og C. V. Jørgensen blev foreviget i biografier i 2007. Mon ikke efterhånden dén bølge når sin naturlige afslutning, når der ikke er flere kendte tilbage, der ikke har fået skrevet en biografi?

Foruden Luftkastellet, der blev sprængt blev Peter Øvig Knudsens Blekingegadebanden uden tvivl den store vinder i 2007 -- både hvad angår salg og kritik. Den modtog bl.a. Montanas litteraturpris, Cavlingprisen og Læsernes Bogpris.

Kategorier: 

Sider

Search form

Subscribe to RSS - omtaler