når mūsen ta’r en slapper

Hvis man virkelig vil noget med skriveriet, er jeg gentagne gange nået frem til, at det vigtigste er at holde sig i gang, at skrive-- også når det er svært og hverken inspirationen eller lysten uden videre melder sig. Jeg har selv oplevet flere af den slags perioder end jeg har tal på, og nogle gange har jeg derfor ikke fået skrevet i flere måneder. Inspiration er ikke noget man skal vente på kommer til en -- det ved jeg godt -- men når ethvert forsøg på at gå i gang med at skrive føles som om det resulterer i små, dårlige tekster, er det langt nemmere ikke at få skrevet frem for igen og igen at blive konfronteret med sin egen utilstrækkelighed som forfatter. Problemet er, at de to vigtigste årsager til denne utilstrækkelighedsfølelse begge kun kan løses ved netop af skrive.

Kategorier: 

Forfatteren Trisse Gejl, som underviser i Tekstproduktion på SDU, hørte jeg fremsætte en miniteori om at skrive romaner, som hun havde haft meget glæde af, så den vil jeg dele med jer, da jeg synes den lægger op til en fornuftig arbejdsproces -- især for de forfattere, der bliver hæmmet af for meget planlægning.

Romanfloden Forestil dig en flod. Ved flodens udspring befinder din indgang til romanen sig. I floden er der trædesten, som læseren går på. Trædestenene er de vigtige scener i romanen, de som er essentielle for historien. Blandt dem er typisk de scener, hvor de første løse tanker om grudidéen realiseres. Skriv de scener, du føler for, som er vigtige for grundidéen, først -- det gør ikke noget, at der viser sig at skulle flere trædesten før, efter eller imellem dem. Trædestenene placeres løbende, hvor de passer bedst i strømmen.

Kategorier: 

I går aftes indsendte jeg min novelle Maskinen der Skrev til Science Fiction Cirklens antologi, hvis deadline var selvsamme dag. Historien har været længe undervejs, og den har ændret sig meget i mellemtiden, så jeg tænkte, at jeg ville dele dens skabelsesberetning med jer.

Grundidéen fik jeg i foråret 2009. Jeg stødte på fanzinet Science Fictions årlige skrivekonkurrence, der det år havde temaet danskerne og robotterne, og det pirrede min fantasi. Jeg kom hurtigt ind på kunstige intelligenser, og hvad-nu-hvis'en, som blev rygraden i historien, dukkede op: Hvad nu hvis den første indskydelse, som den første rigtige kunstige intelligens fik, var at skrive historier? Jeg satte i gang og fik hurtigt skrevet den spæde begyndelse, de første 500 ord, men det var også hvad det blev til i den omgang. Jeg havde en løs idé om en hovedperson, der berettede om fortællerintelligensens opståen og udvikling, men jeg vidste ikke hvad hans mål var, hvem han talte til, eller hvor historien skulle ende.

I weekenden tog jeg sammen med min kæreste første modul af uddannelsen til læsegruppeleder. Læseforeningen står bag uddannelsen, hvis formål det er at gøre en i stand til at lede en gruppe efter princippet om fælles guidet læsning. Det går kort sagt går ud på at læse en tekst højt med mange afbrydelser, hvor der løbende snakkes om teksten og om folks reaktioner på den. Denne blanding af højtlæsning og åben diskussion og snak skaber et særligt rum for fælles oplevelser og refleksioner, og om brugen af skønlitteratur til at faciliterer dette, skriver Læseforeningen:

Kategorier: 

For flere måneder siden tænkte jeg for første gang: Kunne det ikke være interessant/sjovt/tidsåndsagtigt at skrive fuldstændig åbent om tiblivelsen af en roman -- lige fra kimen til forlagsturnéen -- med alle de omveje, skrottede delidéer og gennembrud, der nødvendigvis opstår undervejs? Spørgsmålet er retorisk og svaret viser sig forhåbentligt at være et lige så åbenlyst ja, som jeg håber. Dengang første jeg ikke idéen ud i livet, men nu har jeg lige skrevet første side på en roman, hvis grundidé er helt frisk. Det er mit mål, at dette indlæg bliver det første i en lang serie af rå, upolerede indlæg om romanen, som ikke engang har fået en midlertidig titel endnu. Og jeg håber, der er nogen af dem der læser dette, som har lyst til at komme med indspark undervejs -- det kunne sagtens tænkes at sådan nogle kommer til at påvirke romanens videre skæbne.

Sider

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har kun fået skrevet én dag i træk — 358 ord er det blevet til.
I august skrev jeg i alt 178 ord.

 

Læserier

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et leksikon over skrivekunsten hvor tips, tricks og teorier fra skrivehåndbøger, artikler og foredrag løbende bliver samlet.

Læs bl.a. om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer og om meget mere.

 
 

Kategorier