når mūsen ta’r en slapper

Krimien har de sidste år hærget Danmark, og Politiken mener tydeligvis ikke at vi nærmer os en bølgedal -- de har sat en konkurrence i gang med en præmiesum på ikke mindre end 200.000 kroner for den bedste kriminalroman.

Den gode krimi har i de senere år grebet os alle med sit ofte gennemborende blik på og laserskarpe skildringer af vores samfund og samtid. Den forholder sig til alt, hvad der omgiver os, samtidig med at gåden skal løses, motivet afsløres og morderen findes.

Noget tyder på, at det er en samfundsskildrende krimi, Politiken er ude efter, og ikke en Dan Brownsk spændingsroman, da det også er et krav, at romanen fortrinsvis skal foregå i Danmark.

Kategorier: 

I nogle måneder har man kunnet sende tekster af enhver type ind til projektet, der kalder sig Skriv en hest. De modtager alt fra digte til murstensromaner -- så længe der er tale om fiktion, kan det sendes ind senest den 7. august.

Skriv en hest er en del af litteraturfestivalen Ordskælv ((Fedt navn!)), der begynder den 17. september, og vinderne er med til at åbne festivalen. Derudover får vinderne mulighed for at blive undervist en uge af forfatterne Peter Adolphsen og Rolf Steensig. Der er også planer om lille oplæsningsturne i Danmark og en antologi med vinderne, men hvis alle sender murstensromaner ind, har jeg svært ved at se, hvordan det skal fungere.

Projektet ser ud til at være henvendt til unge, men da jeg spurgte, understrede bagmanden Vagn Remme, at det ikke er alderen det handler om:

Kategorier: 

Tellerup har i samarbejde med HUF, Horrorsiden.dk, Fortællingen.dk, Boggnasker.dk og Bogvaegten.dk udskrevet en gysernovellekonkurrence. Det særlige ved konkurrencen er, at de deltagende forfattere skal angive hvilken side de repræsenterer, og det kommer til at fremgå af den antologi der forhåbentlig kommer ud af konkurrencen.

De eneste krav til indholdet i novellen er, at den skal være uhyggelig eller forholde sig til det uhyggelige. Derudover bør den ikke overskride 5.000 ord, og den skal indledes af et handlingsreferat på højst 100 ord, der skal fungere som en appetitvækker for dommerpanelet.

Kategorier: 

Teater V i Valby, der blev grundlagt for bare fire år siden, efterlyser kommende teaterdebutanter. De er villige til at give 100.000 kroner og en professionel debut for det bedste teatermanuskript på 75-90 sider, der ved hjælp af højst fire skuespillere er i stand til at få "sparket lidt spræl og nyt liv ind i det danske teatermiljø," som Teaterleder Pelle Koppel udtrykker det. Det er et krav, at man endnu ikke er debuteret som professionel teatermanuskriptforfatter, og dermed er chancerne for aspirerende forfattere (såsom undertegnede) jo allerede forbedret en hel del. Derudover er der ret specifikke krav til formateringen af manuskriptet og hver person må kun deltage med ét manuskript -- læs hellere retningslinjerne grundigt igennem, inden du begynder.

Kategorier: 

Sider

Search form

 

Bjarke Sølverbæk

 

Skriverier

Jeg har hverken fået skrevet i dag eller i går – nu må jeg snart se at få taget mig sammen.
I november skrev jeg i alt 0 ord.

 

Læserier

De seneste bøger jeg har læst

Revolvermanden
liked it
tagged:
audio-da
Children of Dune
liked it
tagged:
audio-da




goodreads.com

 

Bliv bedre til at skrive

Guldkorn er et skriveleksikon for forfatterspirer, hvor du kan læse om hvordan du får idéer og forbliver motiveret, om hvordan du opbygger spændende plots og troværdige karakterer, om hvordan du skruer velspillende scener sammen og skriver dialog så det fænger – og om meget mere.

 
 

Kategorier