Plot (fra Story Engineering)

(Denne artikel er stadig ikke færdigredigeret, men er de halvfærdige noter jeg tog mens jeg læste bogen, så der er stadig en del dobbeltkonfekt og halvfærdige formuleringer)

Det er historie der forvandler konflikt til dramatisk spænding.

Historiestruktur vs. -arkitektur.

Struktureringen af en historie er en evne der kan læres og trænes og som er afhængig af indsats og viden frem for talent.

Arkitektur derimod er en kunst. Det kan også studeres, læres, emuleres og implementeres, men er samtidig afhængigt af talent, men talent kan kultiveres og udvikler sig gennem læring og øvelse.

Historiestruktur: Dele, milepæle og overgange

Konteksten for enhver af narrativets scener er afhængig af hvilken del af historien den placeres i; alt i den første del er til for at gøre de næste dele forståelige og meningsfulde; alt i den anden del er til for at gøre indholdet af den første del nyttigt ved at sætte det læseren hepper på i fare. Den første del giver muligvis ikke mening før den anden del åbenbarer pointen med den.

Alt i tredje del bruger det den anden del præsenterede og givet det et nyk opad ved at placere det i en ny dramatisk kontekst. Læseren skal nu være fuldt indlevet i hovedpersonen som har udviklet sig siden anden del.

Hovedpersonen oplever hver del forskelligt og opfører sig forskelligt i hver del – det er hans karakterudvikling, og det er det historiestrukturen hjælper med at få til at give mening.

Alt i den fjerde og sidste del indfrier de forventninger de første tre dele har givet i form af indlevet spænding og tilfredsstillelse.

En af de mest udbredte fejl forfattere laver er at placere hovedpersonens adfærd og kontekst der hører til i én del i en anden del.

Historiens milepæle

Hver del af din histories fire dele rummer specifikke elementer, milepæle. Hver overgang mellem historiens dele er en væsentlig milepæl

Milepæle er tidspunkter i historien hvor ny information melder sin ankomst i narrativet, og ændrer retningen, spændingen og indsatserne. Milepæle er jævnt fordelt. De felste milepæle er uventede udviklinger, der drejer historien i en ny retning – men selvom der sker en drejning i historien er der ikke nødvendigvis tale om en milepæl.

Milepælsscener holder sammen på alle scenerne i historien og er på den måde fundamentet for et plot.

For hver milepæl er der som oftest adskillige scener der fører frem til den og adskillige scener den fører med sig. Dermed får milepænene det til at stå klart hvad der skal skrives og hvor det der skrives skal placeres i historien.

Der er otte milepæle i alt:

  • Åbningen. Starten på historien.
  • Krogen (inden for de første tyve sider i en roman).
  • Setuppets ansporende begivenhed. (valgfri, da den kan falde sammen med det første plotpunkt)
  • Det første plotpunkt (20-25% inde i historien)
  • Den første flaskehals (i midten af anden del)
  • Midtpunktet, som ændrer konteksten (præcis midt i historien)
  • Den anden flaskehals (i midten af tredje del)
  • Det andet plotpunkt (3/4 inde i historien)
  • Den endelige løsningsscene eller -sekvens

Alle scener i historien bevæger sig mod eller væk fra milepæle, de lægger altså fundamentet for dem eller er drevet frem af dem. Alt andet i historien er bindevæv.

Jo mere forfatteren ved om milepælsscenerne og hvordan de skal bindes sammen jo tættere er man på at kunne skrive et udkast der er godt nok til at blive antaget.

Foreshadowing

Foreshadowing er nemt når det er åbenlyst, men svært når det skal være umærkeligt. Foreshadowing er alt der forbinder med, eller giver et glimt af eller en ledetråd om et forestående punkt i historien eller element i karakterisingen af hovedpersonen, men som endnu ikke genkendes af læseren som et vigtigt element i historien i det øjeblik det afsløres.

Hvis foreshadowing skal være åbenlys så sørg for at knytte følelser til den. Foreshadowing er antydningens kunst, et løfte der måske eller måske ikke bliver holdt. Det er antydningen af spænding og følgevirkninger, uden at det står klart, leveret som detaljer, tilsyneladende meningsløse eller forstyrrende dialog eller handling. Når en forfatter bruger tid på tilsyneladende uvæsnetlige detaljer viser der sig som oftest at være tale om foreshadowing.

Foreshadowing af forestående begivenheder kan forekomme indtil andet plotpunkt, men må ikke optræde i fjerde del.

Første del: Den forældreløse

Formålet med første del, som typisk fylder 15-25% af historien, er at gøre klar til det der følger – at varsle om modstanderens snarlige komme. Hvis modstanden allerede viser sig i første del er det kun en del af den der viser sig, og det forklares ikke hvad det betyder. En del af setuppet er den ansporende begivenhed, krogen, som tidligt skal få taget i læseren.

Det vigtigste formål i første del er at etablere hvad der er på spil for hovedpersonen i de efterfølgende dele. Her indleves læseren i hovedpersonen og kommer til at bekymre sig om hans skæbne.

Selvom om der er spænding til stede i første del begynder handlingen endnu ikke for alvor i første del.

I første del lægges fundamentet for plottet ved at skabe indsatser, baggrundshistorie, indlevelse, og evt. varsle om den snarlige konflikt.

Her introduceres hovedpersonen og hans liv som det er inden historien kommer rigtigt i gang med modstanderens egentlige ankomst og den primære konflikts start i det første plotpunkt. Denne ankomst sker som oftest ikke i første del – når den gør er der tale om en ansporende begivenhed, og der er stadig brug for et egentligt første plotpunkt – selv hvis mostanden er tydeligt varslet eller oven i købet delvist afsløret.

Første del bør ikke forklare konfliktens betydning for hovedpersonen fuldt ud før den er næsten slut. Hvis historien påbegyndes for tidligt er der ikke tid til at lægge et ordentlige fundament for det der senere skal ske; jo mere læseren er indlevet i hvor meget hovedpersonen har på spil – hvad han har brug for og ønsker i sit liv, og hvilke prøvelser og besværligheder og muligheder han står over for inden den primære konflikt melder sig på banen – jo mere går han op i hvad der sker med ham når det hele ændrer sig.

I slutningen af første del sendes hovedpersonen ud på sin færd og modstanderen kommer på banen. Det begynder at gå op for hovedpersonen og/eller læseren hvad meningen med det hele er: Dette er første plotpunkt.

Første plotpunkt

Den ansporende begivenhed kan falde sammen med det første plotpunkt, men den kan også indfinde sig tidligere. Når noget stort, dramatisk og omvæltende viser sig væsentligt før slutningen på første del, så bliver denne tidlige ansporende begivenhed en del af fundamentet som det første plotpunkt bygger ovenpå. En sådan ansporende begivenhed finder sted tidligt eller midt i første del.

Første plotpunkt er ikke nødvendigvis dramatisk; kravet til det er at det er et øjeblik der resulterer i en omvæltning og peger frem mod og definerer den rejse hovedpersonen skal ud på efterfølgende. Formålet med første del er at fragte hovedpersonen til dette overgangspunkt gennem en række scener.

Første del slutter når hovedpersonen bliver klar over at noget nyt har meldt sin ankomst i hans liv, som sætter gang i en ny rejse, et pludseligt behov, et kald. Som oftest er det noget skræmmende eller udfordrende. Det er i dette øjeblik at en hindring viser sig. Nu er der noget hovedpersonen skal opnå.

Hvis rejsen allerede var påbegyndt i første del så ændrer første plotpunkt rejsens beskaffenhed eller præciserer hindringerne eller indsatserne. Det første plotpunkt kan også være fuldstændigt uventet, et stort set uvarslet øjeblik hvor alting ændrer sig på alle tænkelige måder.

Første plotpunkt er tidpunktet hvor historiens modstander første gang for alvor viser sig. Det betyder ikke nødvendigvis at modstanderen ikke efterfølgende kan udvikle sig, men det betyder at hovedpersonen og læseren for første gang får en idé om modstandens omfang og beskaffenhed. Modstanderen har muligvis vist sig tidligere, men nu, i slutningen af første del, forstår vi hvad han vil have og hvordan dette ønske står i kontrast til hvad hovedperesonen ønsker og på den måde skabes modstand og dermed konflikt. Konflikt er essensen af effektiv fiktion, og at præcisere konflikten det er første plotpunkts primære formål, og fundamentet dette formål hviler på er anlagt i første del af historien.

Anden til fjerde del handler om hvordan helten håndterer denne nye rejse, hvordan han møder en eskalerende serie af hindringer og hvordan han udvikler sig. Denne nye rejse starter i første plotpunkt, og det er her historien virkelig kommer i gang.

Jo længere første del er, jo mere foreshadowing og dramatisk spænding – uforklaret eller uopfyldt konflikt som endnu ikke nyder fordel af at oplyst formål via det første plotpunkt – er der brug for.

Hvilken milepæl i historien der er det første plotpunkt afhænger i høj grad af placeringen. Første plotpunkts egentlige formål er at ændre historiens kontekst fra setup-modus til reaktionsmodus.

Plotpunkter afhænger af to ting: Placeringen i historien og den kontekstændring det resulterer i.

Definition: Øjeblikket hvor noget træder ind i historien på en sådan måde at det påvirker og ændrer hovedpersonens position, planer og overbevisninger, og tvinger ham til handle som reaktion. På den måde karakteriserer plotpunktet konteksten for hovedpersonens oplevelser fra dette punkt og fremefter, nu med mere på spil og med en tydelig modstander på banen.

Den nye rejse er vigtig, og det er også den modstand hovedpersonen møder i sit forsøg på at opnå det han ønsker eller har behov for efter det første plotpunkt. Dette bliver historiens konflikt.

Det første plotpunkt er det tidspunkt hvor alting ændrer sig. Historien tillægges betydning, og betydning bibringer ændringer, da betydning er drivkraften bag motivationer og hænger sammen med hvad der er på spil. Hvad folk tillægger betydning afgør om de risikerer deres liv, dræber for at overleve eller flygter. Uden betydning er et plottwist bare en uventet drejning og ikke et plotpunkt.

Hvis modstanderen allerede var en del af historien i første del, sker der noget i første plotpunkt som gør modstanden mere dyster, mere presserende, mere dødbringende, mere meningsfuld, mere skræmmende og mere betydningsfuld, hvilket tvinger hovedpersonen til at handle. Fordi noget der er vigtigt for hovedpersonen nu er på spil og læseren ved hvad det er.

Første plotpunkt gør tingene mere virkelige og meningsfulde og tvinger på den måde hovedpersonen til at sætte efter dem.

Noget skal stå i vejen for hovedpersonens færd. Helst skal noget i hovedpersonen holde ham tilbage (og overvindelsen af dette bliver karakterudviklingen) foruden den eksterne konflikt hovedpersonen også står i.

Alt hvad der sker før det første plotpunkt er til for at lægge fundamentet for dét. Og alt hvad der sker efter det er en reaktion på det – det er begyndelsen på hovedpersonens historiespecifikke rejse.

Første plotpunkt er det ændringens øjeblik i historien der angiver hovedpersonens rejse og de behov han har i sin færd fremad, og modstanderen forstår læseren pludselig i en sådan udstrækning at det vækker indlevelse, og modstanderen skaber hindringer på hovedpersonens færd, og skaber på den måde indsatser der afhænger af hovedpersonens evne til at overvinde disse hindringer.

Hvad der er første plotpunkt afhænger ikke af hvor dramatisk det er, det afhænger af at historien skifter fra setupmodus til reaktionsmodus, at hovedpersonens færd virkelig begynder med en velorienteret bevægelse fremad mod målet. Det er det narrative øjeblik hvor historien præciseres.

Første plotpunkt er ikke nødvendigvis et øjeblik, men kan også være en række af scener, eller der kan ske en række på hinanden følgende ændringer der gør det svært at angive præcist hvad plotpunktet er.

Spørg dig selv:

  • Lever det første plotpunkt i din historie op til kriterierne?
  • Befinder det sig det rigtige sted?
  • Karakteriserer det den ændring der sker i hvad hovedpersonen har brug for og den rejse han skal til at tage?
  • Skaber og anskueliggør det hvad der er på spil?
  • Antyder det hvilke konsekvenser hovedpersonens sejr eller nederlag vil resultere i?
  • Skaber det en pludselige risici og modstand som tilsyneladende ikke var til stede øjeblikke tidligere?

De fem delformål med setuppet

Første del har fem formål der skal opnås inden første plotpunkt:

1. Krogen får taget i læseren tidligt i historien, og giver ham lyst til at læse videre. Jo tidligere krogen indtræffer, jo bedre. For at krog virker skal den være følelsesmættet og sanselig og give fornemmelsen af at der venter en intens og udbytterig oplevelse forud. Krogen stiller et spørgsmål som læseren efterfølgende skal ønske at høre svaret på, eller på en anden måde giver læseren forventninger som han ønsker indfriet. Krogen bør indfinde sig i løbet af de første tre-fire scener, og det er vigtigt den ikke i virkeligheden er et for tidligt første plotpunkt.

2. Præsentation af hovedpersonen. Allersenest i tredje scene skal læseren møde og observere hovedpersonen inden vedkommende tvinges ud på historiens rejse. Læseren skal se og føles hvad hovedpersonen foretager sig, hvad vedkommende stræber mod, hvilken slags drømme han/hun har. Altså skal læseren få styr på hvad der er på spil for hovedpersonen når hans verden ændrer sig ved det første plotpunkt.

Samtidig skal læseren genkende noget af sig selv i hovedpersonen, læseren skal leve sig ind hans følelser. Det er ikke nødvendigt at læseren kan lide karakteren, det behøver først at være tilfældet senere når hans indre heltemod viser sig og han ved hjælp af det når sit mål.

Vigtigst af alt skal læseren få en fornemmelse af hvilke indre dæmoner hovedpersonen har. Den baggrundshistorie, verdenssyn, fordomme og frygt der karakteriserer ham og holder ham tilbage. Hvad er hans uudnyttede styrker, hans hemmeligheder? Disse bliver han senere nødt til – når han står over for modstanderen – at erkende og få bugt med for at blive katalysatoren for historiens afslutning. Denne karakterudvikling påbegyndes i første del af historien.

3. Fastslå hvad der er på spil for hovedpersonen. Jo mere hovedpersonen og andre har på spil mens de søger mod det nye mål som det første plotpunkt etablerede for dem, jo mere spænding vil historien have.

4. Antydning af de kommende begivenheder. I løbet af første del skal læseren mærke en kommende ændring. Denne ændring er ofte et omslag til det værre, men ikke altid. Men selv hvis det er en fantastisk mulighed der byder sig, åbenbarer første plotpunkt en modstand der står i vejen for opnåelsen af målet som ændringen har ført med sig. Og det skal vi have haft på fornemmelsen ville komme.

Også andre fremtidige begivenheder end førtse plotpunkt kan varsles i første del. God foreshadowing føles først som foreshadowing når man indser hvad det pegede frem mod.

5. Scenernes tempo og fokus skal hænge sammen med, og også gerne pege frem mod, det første plotpunkt. Læseren skal gerne sidde med en følelse af accellererende forudanelse frem mod første plotpunkt hvor, alting ændrer sig – pludseligt eller umærkeligt.

Åbningen

Krogen

Den ansporende begivenhed

Anden del: Vandringsmanden

Første plotpunkt afslørede den egentlig retning og destination for historien: Vejen der fører til et uundgåeligt opgør mellem hovedpersonen og modstanderen der står i vejen for hvad han har behov for at gøre, opnå eller ændre for at nå sine mål. Det er ikke de mål hovedpersonen havde i første del men nye mål som er opstået med introduktionen af første plotpunkt.

Før det første plotpunkt havde hovedpersonen andre planer, men med første plotpunkt ændrede alting sig, inklusive hovedpersonens planer. En ny rejse, et nyt mål eller et nyt behov viste sig.

Essensen af fortællingens kunst er konflikt. Karakterer belyses først rigtigt gennem konflikt. Der bliver først tale om en historie når der er konflikt. Konflikt er hvad der står i vejen for hvad hovedpersonen ønsker eller behøver i historien.

Anden del er hovedpersonens reaktion på den nye situation, den nye konflikt. Det er for tidligt at lade ham angribe problemet. Anden del handler om reaktion, gennem handling, beslutning eller ubeslutsomhed, på modstanderen og påbegyndelsen af en ny rejse hvis formål det er et opfylde hovedpersonens nye behov.

Konteksten for alle scener i anden del er reaktion på den nye søgen, det nye mål, de nye indsatser og hindringer som blev introduceret ved første plotpunkt. Denne rejse vil læseren interessere sig for hvis målet med første del er lykkedes, og læseren er indlevet i hovedpersonen.

I anden er hovedpersonen optaget af at løbe, gemme sig, analysere, observere, genoverveje, planlægge, rekruttere eller hvad der ellers kræves før han kan komme videre. Det er for tidligt for hovedpersonen at være for heltemodig og begavet, og for tidligt for ham at udfordre modstanderen.

I anden del er hovedpersonen en vandringsmand der vakler gennem skoven af valg og risici uden at føle sig sikker på hvor han nu skal gå hen og hvad han nu skal gøre. Han er ikke længere den forældreløse han var i første den; han har nu et formål, et liv og en vej at rejse, og det er kun begyndelsen.

Anden del fokuserer på heltens reaktion på den nye færd som han lige er blevet sendt ud på, og dette inkludere den modvillig han udviser over for at tage den på sig.

Fordi indsatserne er nu er klart etableret, føler læseren de risici og det potentielle tab eller den potentielle gevinst.

Hvis indlevelsen er blevet etableret godt nok i første del, har historien nu helt og aldeles krogen i læseren. Det er derfor du venter indtil nu med at slippe mørket løs. Læseren skal være indlevet før han føler hovedpersonens frygt.

Det er for tidligt at lade hovedpersonen begynde at redde dagen. Han må gerne prøve, men det må ikke lykkes. Hvis han prøver skal han lære noget af sit mislykkede forsøg. Modstanderen lader til kun at blive stærkere og nærme sig mere og mere. Hovedpersonen bliver konfronteret med sin utilstrækkelighed, sine indre dæmon, i det første mislykkede forsøg på at løse problemerne i anden del. Det han lærer af dette forsøg, både om sig selv og modstanderen, vil blive anvendt i hans næste forsøg på at slå fra sig i tredje del.

Både anden dels desperate flugt og forgæves forsøg på at slå fra sig vil fylde adskillige scener, der hver især sammenkæder og bygger op mod den næste dramatiske sekvens.

De tre muligheder du har her, vil nok fylde hele anden del ud: en tilbagetrækning og en efterfølgende omgruppering, et mislykket forsøg på at handle og flaskehalsens afsløring af modstanderens styrke.

Anden del arbejder frem mod midtpunktet på samme måde som første del arbejdede sig frem mod første plotpunkt – midtpunktet er igen et punkt hvor noget nyt vil træde ind i historien som ændrer spillets regler, både for hovedpersonen og læseren.

Den første flaskehals

Efter det første plotpunkt er modstanderen altid til stede. Efterhånden som hovedpersonen søger mod sit mål, har modstanderen det med at falde i baggrunden. Men før eller siden skal læseren – hvis ikke hovedpersonen – møde modstanderen igen, for at se ham i øjnene og forstå hvad han vil have, og hvor meget han vil gøre for at opnå det. Dette øjeblik kaldes en flaskehals.

Definition: Et eksempel, eller en påmindelse om hvad modstanderens natur indebærer, som ikke er filtreret gennem hovedpersonens erfaringer. Læseren ser selv modstanderen direkte.

Der er to falskehalse i historien. Den eneste forskel på dem er hvor de er placeret i historiens gang.

Ved første flaskehals skal læseren selv se modstanderen. Ikke bare høre ham blive omtalt eller diskuteret eller husket. Læseren skal selv opleve ham gennem hovedpersonens øjne. Eller i det mindste de konsekvenser modstanderen har for hovedpersonen. I nogle historier er det kun læseren der i flaskehalsen udsættes for helten uden at hovedpersonen er bevidst om det.

Jo enklere og mere direkte en falskehals er, jo mere effektiv er den. Hvis modstanderen brøler så lad læseren høre det – mere behøver en flaskehals ikke at rumme.

Første flaskehals optræder midt i anden del. Den anden flaskehals optræder midt i tredje del.

En falskehals kan kræve en setup-scene, men det er ikke sikkert det er nødvendigt.

Midtpunktet

Definition: ny information indtræder i historien lige netop i midten af historien og ændrer den kontekstuelle oplevelse og forståelse som enten hovedpersonen, læseren eller begge har.

Hovedpersonen og/eller læseren ved pludselig det de ikke vidste før. Denne nye viden kan dreje sig og viden der allerede eksisterede men som var skjult, eller det kan være noget helt nyt. I begge tilfælde ændrer den ny viden historiens kontekst, og dermed læseoplevelsen. Ny vægt og dramatisk spænding er blevet tilføjet.

Midtpunktet ændrer tingene på en meningsfuld måde med sin afsløring, og styrker dermed hovedpersonen i overgangen fra anden dels vandringsmand til tredje dels kriger.

Midtpunktets nye narrative information ændrer ikke nødvendigvis voldsomt på historien, men den ændrer hovedpersonens og læserens forståelse af hvad der har foregået.

Hvis hovedpersonen allerede kendte til den nye information, skal midtpunktet ændre på hans fremgangsmåde; for at opnå dette skal oplysningen drejes på en måde, der får hovedpersonen til at gå fra anden dels reaktion til tredje dels angrebsmodus.

Midtpunktet er en slags katalysator. Den aktiverer nye beslutninger, handlingsmønstre og fremgangsmåder der har rod i det nye perspektiv der åbner sig.

Man kan vælge at ændre konteksten for læseren inden det sker for hovedpersonen; det kan øge spændingen i historien. Uanset om man gør det eller ej, så sætter midtpunktet tempoet i vejret.

Tredje del: Krigeren

I tredje del begynder hovedpersonen at forsøge at reparere ting. Det er konteksten for denne fjerdedel – at blive proaktiv og decideret heltemodig og genial på sin rejse mod at opnå sit mål.

Hovedpersonen begynder at angribe hindringerne på sin vej. Han begynder at overvinde indre dæmoner og begynder at gøre ting lidt anderledes end før, eller i det mindste begynder han at forstå hvorfor de har stået i vejen for ham: At han skal ændre sig for at opnå sit mål. I tredje del mobiliserer hovedpersonen mod og bliver kreativ. Han leder. Han arbejder sig fremad.

Dette sker selvfølgelig ikke i et tomrum. Noget – ny information, ny erkendelse – skal introduceres i historien som katalysatoren der får hovedpersonen til at udvikle sig fra den vandringsmand/reagerende person han var i anden del til den mere proaktive angriber han nu bliver.

Efter omvæltningen i midtpunktet, bliver situationen mere og mere indviklet – modstanderen rykker også fremad – og det som helten troede ville virke er ikke helt nok. Han har brug for mere. Mere mod. Mere kreativitet. En bedre plan.

Den sidste puslespilsbrik ankommer i slutningen af tredje del – det andet plotpunkt – og alting ændrer sig igen.

Tredje dels angreb

Krogen historien har i læseren hviler på hovedpersonens dagsordens menneskelighed i første del (indsatserne) og fællesskabet læseren føler med hovedpersonen reaktion i anden del (indlevelsen).

Læseren

  • ser dele af sig selv i karakteren;
  • føler hvad hovedpersonen går igennem; og
  • flygter fra sin egen kedelige hverdag ved at indleve sig i en spændende historie.

I enhver historie skal der være hindringer i vejen for hvad hovedpersonen ønsker og har behov for at opnå som resultat af omvæltningen der skete i første plotpunkt. Disse hindringers ophav er modstanderen. Modstanderen er som oftest en person, som enten er ond eller blot har mål der er i konflikt med hovedpersonens mål, men modstanderen kan også være en naturkraft eller et socialt pres.

I tredje del slår hovedpersonen endelig igen, lægger en plan, skaffer allierede, udviser heltemod, viser initiativ. Her træder han frem. Han udvikler sig fra en der reagerer til en der angriber. Fra vandringsmand til kriger. Hovedpersonen bliver proaktiv; det han forsøger lykkes ikke altid, men han lærer af sine fejltagelser, og han handler med fornyet energi, mod og forsæt.

Her begynder han også virkelig at kæmpe mod sin indre dæmon. De indre faktorer der holdt helten tilbage i første del og var med til at få ham til at mislykkes i anden del, erkendes som fejl, og hovedpersonen begynder at tilpasse sig, og gøre hvad der er nødvendigt for at nå sit mål.

Den anden flaskehals

Den anden flaksehals finder sted i midten af tredje del. Den er en påmindelse om modstanderen styrke, natur og selve essens, og det gør modstanderen mere skræmmende end nogensinde før.

Og ligesom hovedpersonen har også modtanderen udviklet sig. Han har lært hvordan hovedpersonen forsøger at bekæmpe ham, han har overvundet sin egen svaghed i sin stræben efter sit eget mål. Det er sådan spænding og tempo øges, ved at alle på dette tidspunkt har oppet sig.

Andet plotpunkt

Definition: Den sidste tilførsel af nye oplysninger til historien – hvorefter ingen ny eksposition er tilladt udover hovedpersonens handlinger – som er den sidste narrative puslespilsbrik der er nødvendig for at give hovedpersonen mulighed for at blive den primære katalysator for historiens løsning.

Nu skifter historien til løsningsmodus pga. den nye oplysning eller en beslutning eller en handling som hovedpersonen eller modstanderen har stået for. Det bliver muligt for hovedpersonen at tage det sidste skridt der er nødvendigt for at historien kan nå en tilfredsstillende slutning.

Nu er alle brikker i spil og der vil ikke komme nye i spil.

Læseren kan stadig blive overrasket i fjerde del, men det skal ske ved brug af de brikker der allerede er i spil.

Lige inden det andet plotpunkt kan der være et alt-håb-er-tabt-ophold.

Fjerde del: Martyren

I fjerde del af historien – efter andet plotpunkt – må der ikke længere introduceres ny information. Alt hvad helten har brug for at vide, som han har at arbejde med, eller sammen med (såsom en anden karakter) skal allerede være introduceret. Fjerde del viser hovedpersonen mobilisere det nødvendige mod og gennemgå den nødvendige udvikling for at nå frem til en løsning af problemet, nå målet, overvinde indre hindringer for at redde dagen og overvinde modstanderen.

Her er hovedreglen: Hovedpersonen skal være den primære katalysator i løsningen af historien. Hovedpersonen skal være heltemodig. Han må ikke blive reddet, og han må aldrig blive en mindre spiller eller en observatør af historiens løsning. Han skal være midt i det hele og få det til at ske.

Nogle gange dør hovedpersonen her, men før det kan ske, skal hovedpersonen have løst mindst ét stort element af det problem han stod overfor. Når hovedpersonen dør er det for at det er nødvendigt for at redde andre og løse historien på den måde der har den største påvirkningskraft på læseren. Det er derfor hovedpersonen efter at have været en forældreløs, en vandringsmand og en kriger nu – enten i overført betydning eller bogstaveligt talt – bliver martyren. Fordi han gør hvad der skal gøres for at nå målet.

Selv hvis helten ikke dør, hvilket han sjældent gør, så er han klar til at gøre det. Og det er essensen af en martyrs sjæl.

I anden del, den første del af konfrontationen, konfronterede hovedpersonen problemet ved at flygte fra det og i tredje og fjerde del stræber han mod at konfrontere det ansigt til ansigt, heltemodigt og med en plan i baghånden.

Opsummering:

  • Første del. Setup, forældreløs
  • Anden del. Reaktion, vandringsmand
  • Tredje del. Angreb, kriger
  • Fjerde del. Løsning, martyr

Sidste akt

Hvis noget viser sig i fjerde del skal det have været varslet, refereret eller allerede have været i spil. Dette gælder også karakterer.

Fjerde dels løsning skal ske med hovedpersonen som den primære katalysator. Han skal gå i spidsen. Det er ikke godt nok at han bare observerer eller fortæller, han må ikke blot spille en birolle, og frem for alt må han ikke blive reddet.

Hovedpersonen skal vise at han har overvudnet sine indre dæmoner som tidligere holdt ham tilbage. Sejren tilsynekomst kan være påbegyndt i tredje del, men det er i fjerde del at sejren kommer i brug. Ofte forsøger den indre dæmon i tredje del for sidste gang at få overtaget over hovedpersonen, men det bliver øjeblikket hvor hovedpersonen forstår hvad der må gøres anderledes i fremtiden, og demonstrere så at han har lært det i fjerde dels løsning. Hovedpersonen bruger den læringskurve som læseren har været vidne til i løbet af historien til at angribe den ydre konflikt der hidtil har blokeret for hovedpersonens færd.

Hovedpersonen bør demonstrere mod og kreativitet i den måde han løser historien på. Det er her hovedpersonen fortjener at blive kaldt en helt. Jo mere læseren føler slutningen gennem dette heltemod – som er afhængigt af graden hvormed forfatteren har fået læseren indlevet inden fjerde del – jo mere effektiv vil slutningen blive.

Hvis resten af historien er struktureret godt, vil det ofte forekomme åbenlyst hvordan historien skal slutte.

Hvis det er en serie

I en serie er det vigtigt med handlingstråde der ikke løses. De historiespecifikke handlingstråde der blev sat i spil ved første plotpunkt skal løses. De uløste handlingstråde er som oftest karakterfokuserede. At afslutte en bog i en serie uden at løse noget væsentligt er en fejl mange forfattere laver. Bogen skal kunne stå alene. Dette gælder for alle bøger i en serie. I hver bog skal der fortælles en unik historie, en historie der udfolder sig parallelt til det overordnede koncept i serien og denne historie skal løses fuldstændigt inden bogen er færdig og man kan fortsætte til næste manuskript hvor seriens koncept fortsætter.

Udforskningen af din historie

Opklarende spørgsmål

Superværktøjet: http://d3k9gxxxyh3lif.cloudfront.net/wp-content/uploads/2011/06/Z9190_Worksheet.pdf

  • På hvilken måde appelerer historien konceptuelt til læseren?
    • Kan det udtrykkes som et "Hvad nu hvis?"-spørgsmål?
    • Inspirerer det første "Hvad nu hvis?"-spørgsmål til efterfølgende "Hvad nu hvis?"-spørgsmål som begynder at antyde plotpunkter og historiesegmenter?
  • Hvad er historiens tema?
    • Er det din mening at overbevise om en synspunkt eller blot at udforske det?
    • Lægger historien op til flere tematikker?
  • Hvordan starter din historie?
    • Er der med det samme en krog?
    • Hvad foretager hovedpersonen sig inden det første plotpunkt?
    • Hvad er på spil inden det første plotpunkt?
    • Hvad er hovedpersonens baggrundshistorie?
    • Hvilke indre dæmoner viser sig her som får indflydelse på hovedpersonen senere i historien?
    • Hvad forudantydes der inden det første plotpunkt?
  • Hvad er det første plotpunkt i din historie?
    • Er det placeret det rigtige sted i historiens gang?
    • Hvordan ændrer det hovedpersonens efterfølgende dagsorden?
    • Hvad er hovedpersonens nye behov/færd?
    • Hvad er der på spil i forbindelse med at nå dette mål?
    • Hvad modsætter sig at hovedpersonen når sit mål?
    • Hvad har modstanderen på spil?
    • Hvorfor skulle læseren indleve sig i hovedpersonen på dette tidspunkt?
    • Hvordan reagerer hovedpersonen på modstanderen?
  • Hvad er midtpunktets kontekstuelle drejning i historien?
    • På hvilken måde afslører det nye oplysninger for hovedpersonen og læseren?
    • Hvordan ændrer dette historiens kontekst?
    • Hvordan øger det den dramatiske spænding og tempoet?
    • På hvilken måde begynder hovedpersonen at lykkes i sin stræben efter sit mål eller sit angreb på modstanderen?
    • Hvordan svarer modstanderen igen på dette angreb?
    • Hvilken rolle spiller hovedpersonens indre dæmoner i dette angreb?
    • Hvad er alt-håb-er-tabt-opholdet inden det andet plotpunkt?
  • Hvad er det andet plotpunkt i historien?
    • Hvordan påvirker denne begivenhed hovedperesonens proaktive rolle?
    • Hvordan bliver hovedpersonen den primære katalysator for den succesrige løsning på det centrale problem i historien?
    • Hvordan lever denne rolle op til hovedpersonens behov og opfyldelsen af hans stræben mod sit mål?
    • Hvordan demonstrerer hovedpersonen overvindelsen af sine indre dæmoner?
    • Hvordan giver historiens indsatser udbytte? Hvem vinder og hvad vinder han? Hvem taber, og hvad taber han?
    • Hvad bliver læserens følelsesmæssige oplevelse efterhånden som historien når sin løsning?

De seks vigtigste koncepter

De vigtigste seks ord i storytelling:

  • Fængslende
    • Vil nogen være optaget af din historie? Er der en krog, noget der drager læseren ind i historien? Er der en følelsesmæssig og intellektuel appel? Hvilket spørgsmål stiller historien til sin læser og er svaret fængslende nok til at nogen vil være interesseret?
  • Helt
    • Er hovedperesonen virkelig heltemodig? Hvordan er han heltemodig? Kan læseren leve sig ind i det helten ønsker at gøre? Hvad er der på spil for ham? Hvad er det nødvendigt han overvinder, både i sig selv og uden for sig selv, for at nå sit mål? Hvorfor interesserer dette mål læseren? Hvad er heltemodigt ved hovedpersonens fremgangsmåde på vej mod historiens løsning?
  • Konflikt
    • Hvad står i vejen for hovedpersonens stræben? Hvad er modstanderens ønske eller behov? Hvad er der på spil for ham? Allervigtigst: Hvordan resulterer denne konflikt i dramatisk spænding i historiens overordnede gang og i hver eneste scene i historien?
  • Kontekst
    • Hvad er den kontekstuelle subtekst i ethvert enkeltøjeblik i historien? Hvordan påvirker fortiden det øjeblik man er i? Hvordan giver historiens konflikt kontekst til den enkelte situation? Hvilke kræfter påvirker karakatererne når de taler, handler og træffer beslutninger? Hvilken tematisk kontekst har historien som sådan, og hvordan viser det sig i de enkelte øjeblikke?
    • Kontekst og dramatisk spænding – som har stort overlap – er hvad der får scener til at virke.
  • Arkitektur
    • Udfolder historien sig med et ordentligt setup? Med afsløringer af hovedpersonens nye rejse og behov placeret rigtigt og med et passende tempo? Er konteksten for hovedpersonens nye rejse, på en personlig måde, blevet etableret klart nok? Hvordan påvirker det hvad der bliver sagt og gjort efterfølgende? Er der drejninger og overraskelser, dale og toppe, både hvad narrativ eksposition og dramatisk spænding angår?
  • Løsningen
    • Er der følelsesmæssig sprængkraft i historiens afslutning? Giver den mening? Vil historien blive hos læseren selv efter den sidste side er læst? En fremragende løsning kan få læseren til at tilgive en mere vag historie indtil da, men kun hvis læseren er indlevet i hovedpersonen, historiens konceptuelle kerne er rig og tiltalende, tematikken er gennemtrængende, og den tekniske udførsel af historien er optimeret til at gøre slutningen så god som den kan blive.

Search form

 
 
 

Kommende kilder

Hvis du har forslag til guldkorn, så kontakt mig endelig. I øjeblikket er jeg i gang med at udbygge artiklen om spillebøger

 

Skrivekonkurrencer

Steampunknovelle (DB $$) (om 4 dage)
Fantasynovelle (DB $$) (om 2 uger)
Dark fantasy-novelle ($$) (om 1 måned)
YA-novelle (om 1 måned)
Ungdomsnovelle ($$) (om 2 måneder)
Novelle (DB $$) (om 2 måneder)
Højskolesang ($$) (om 3 måneder)
Fantasynovelle (DB $$) (om 3 måneder)
Fantasynovelle (om 4 måneder)
(Science fiction-novelle) (om 9 måneder)