Tag: afslutning

For snart to uger siden var det sidste undervisningsdag slash afslutning på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Der blev først kritiseret romanuddrag i godt tre timer, hvor jeg efterfølgende følte mig godt motiveret til at arbejde videre med Vækkelsen uden at vige særligt meget fra planen, og så blev der afholdt festmiddag med et par rørende taler, hyggesnak i krogene og lækker mad -- og ikke mindst diplomoverrækkelse. Til sidst festede vi videre hos en af dimittenderne, og den sneg sig over tre inden jeg forlod selskabet. Det var en rigtig god afslutning på to oplevelsesrige år, og det er først efterfølgende, jeg er blevet lidt trist over det virkelig er slut og irriteret på mig selv over at jeg sikkert ikke udnyttede det fuldt ud, at jeg ikke dedikerede mig nok.

Kategorier: 

I mandags var jeg på besøg hos forlaget Høst & Søn med Forfatterskolen for Børnelitteratur, og det bliver hermed det første forlag jeg sender Da dyrene fik stemmer til, når jeg om forhåbentlig få uger er færdig med at redigere.

Høst & Søn er sammen med Forum, Samleren, Rosinante og Pretty Ink Rosinante & Co-forlagene, der alle deler kontorer i Købmagergade.

Høst & Søn er nok det danske forlag, der udgiver flest nye børne- og ungdomsbøger. Et hundrede nye udgivelser om året bliver det til, og blandt dem er der sædvanligvis et par debutanter -- sidste år var der dog hele otte. De modtager omtrent ét uopfordret manuskript om dagen, så der er mange andre at kæmpe med om de debutantpladser.

Kategorier: 

Krimier dominerede igen i 2007 bestsellerlisterne, hvor Stieg Larsson stadig ikke var til at slå ud og bl.a. Sara Blædels og Liza Marklunds bøger også var svære at overse. Ønsket om at snage i kendtes privatliv var også stort hos befolkningen, og bl.a. Benny Andersen, Hillary Clinton og C. V. Jørgensen blev foreviget i biografier i 2007. Mon ikke efterhånden dén bølge når sin naturlige afslutning, når der ikke er flere kendte tilbage, der ikke har fået skrevet en biografi?

Foruden Luftkastellet, der blev sprængt blev Peter Øvig Knudsens Blekingegadebanden uden tvivl den store vinder i 2007 -- både hvad angår salg og kritik. Den modtog bl.a. Montanas litteraturpris, Cavlingprisen og Læsernes Bogpris.

Kategorier: