Tag: ansøgning

For knap en uge siden lagde jeg et overfrankeret brev i postkassen, der rummede nogle af de bedste tekster, jeg har produceret det sidste halve år (fraregner børnelitteratur). Jeg genbrugte det meste af den motiverede ansøgning fra sidste år -- hvor jeg var blandt de 94% af ansøgerne, der fik standardafslag -- og nøjedes med at øge fokuset på tekster, der vægter form over indhold, og nedtone fokuset på psykologisk indlevende tekster. Det gjorde jeg både fordi det er min opfattelse, at det er den fremherskende indstilling hos folk, der bliver optaget på Forfatterskolen, og fordi jeg siden sidste år vitterligt har skrevet mere af den slags litteratur. Derudover tilføjede jeg et par nye forfattere som inspirationskilder. Men grundlæggende tænker jeg, at ansøgningen i sig selv ikke spiller en frygtelig stor rolle, så længe den viser, at man er interesseret i at indgå i det miljø, der er på Forfatterskolen.

Kategorier: 

For snart to uger siden var det sidste undervisningsdag slash afslutning på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Der blev først kritiseret romanuddrag i godt tre timer, hvor jeg efterfølgende følte mig godt motiveret til at arbejde videre med Vækkelsen uden at vige særligt meget fra planen, og så blev der afholdt festmiddag med et par rørende taler, hyggesnak i krogene og lækker mad -- og ikke mindst diplomoverrækkelse. Til sidst festede vi videre hos en af dimittenderne, og den sneg sig over tre inden jeg forlod selskabet. Det var en rigtig god afslutning på to oplevelsesrige år, og det er først efterfølgende, jeg er blevet lidt trist over det virkelig er slut og irriteret på mig selv over at jeg sikkert ikke udnyttede det fuldt ud, at jeg ikke dedikerede mig nok.

Kategorier: 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min store drøm i øjeblikket er at komme ind på Forfatterskolen, men da oddsene er forbandet dårlige -- 6-8 ud af over 200 kommer ind -- og man jo siger det der med ikke at putte alle æggene i én kurv, har jeg også tænkt mig at søge ind på Forfatterskolen for Børnelitteratur.

Kategorier: 

Nu er det ved at være to uger siden, jeg sendte min ansøgning til Forfatterskolen. Fordi jeg er mig, nåede jeg først at blive færdig i sidste øjeblik. Jeg var nogenlunde tilfreds med tekstudvalget, jeg medsendte, men hvis ansøgningsfristen først var nu, ville jeg nok også have brugt nogle af de tekster, jeg fik skrevet i løbet af encyklopædi-forløbet (mere om det forløb i et andet blogindlæg).

Jeg sendte teksterne Som at bese sig eget skaberværk (Faldets oprindelige titel), Besøget (novelle), Åh så dyb og Trenken med.

I den motiverede ansøgning lagde jeg dramatisk ud:

Kategorier: 

Samme dag som jeg var i Go' Morgen Danmark skulle jeg til et møde med produceren Mikael Rieks fra Koncern TV & Filmproduktion. Han havde kontaktet mig om torsdagen, og jeg havde fluks ringet for at høre hvad i alverden en filmproducer ville mig. Han fortalte mig, at han havde læst Faldet, og, at han havde syntes den ville egne sig rigtig godt til at blive til en novellefilm. "Wow," tænkte jeg, og vi aftalte at mødes mandag kl. 13, da jeg jo alligevel var i Staden i forbindelse med min fjernsynsdebut.

Der var travlt i det overfyldte kontorlokale, da jeg mødte op på adressen fem i et. Sekretæren førte mig hen til Mikaels bord og vi hilste på hinanden. Magasinet lå der, og han tog det med ind i et tomt konferencelokale, hvor vi satte os.

Kategorier: