Tag: børnelitteratur

Slangens gave
Når drenge bliver 10-14 år, mister de ofte lysten til at læse bøger i deres fritid. Harry Potter-sagaens og Manga-fortællingers popularitet viser dog, at det er muligt at fange drengenes interesse, så de alligevel læser bøger.

Med de ord indstifter kulturminister Per Stig Møller og undervisningsminister Troels Lund Poulsen Drengelitteraturprisen, som har til formål at motivere forfattere til at skrive tekster rettet direkte mod drenge. Prisen er et resultat af de mindre gode PISA-resultater i læsning, især blandt drenge, og undersøgelser der viser, at drenge ikke oplever samme glæde ved at læse som piger gør.

Kategorier: 

I mandags var jeg på besøg hos forlaget Høst & Søn med Forfatterskolen for Børnelitteratur, og det bliver hermed det første forlag jeg sender Da dyrene fik stemmer til, når jeg om forhåbentlig få uger er færdig med at redigere.

Høst & Søn er sammen med Forum, Samleren, Rosinante og Pretty Ink Rosinante & Co-forlagene, der alle deler kontorer i Købmagergade.

Høst & Søn er nok det danske forlag, der udgiver flest nye børne- og ungdomsbøger. Et hundrede nye udgivelser om året bliver det til, og blandt dem er der sædvanligvis et par debutanter -- sidste år var der dog hele otte. De modtager omtrent ét uopfordret manuskript om dagen, så der er mange andre at kæmpe med om de debutantpladser.

Kategorier: 

Jeg nåede det. For at deltage i Gyldendals konkurrence skal de modtage "Da dyrene fik stemmer", seriekonceptet og synopser af bind to og tre senest i morgen, og jeg har lige været nede i postkassen med det hele.

Da jeg sidst skrev om den her roman var jeg mere optaget af idéudvikling end hvad godt var. Ud af det fik jeg en fornuftig synopsis, men det var svært for mig at komme ordentlig i gang med selve skriveprocessen, og det resulterede i, at jeg brugte seks-syv uger på at skrive de første 15.000 ord af en roman jeg estimerede skulle være på 30-40.000 ord.

I torsdags gik det så rigtigt op for mig hvor travlt jeg rent faktisk havde, og selvom det var hårdt at skrive mig varm (jeg nåede ikke andet end 1.600 ord om torsdagen selvom jeg sled i det), fik deadlinen bugt med overtænkningen, og fredag og lørdag skrev jeg henholdsvis 6.000 og 7.000 ord.

Krimien har de sidste år hærget Danmark, og Politiken mener tydeligvis ikke at vi nærmer os en bølgedal -- de har sat en konkurrence i gang med en præmiesum på ikke mindre end 200.000 kroner for den bedste kriminalroman.

Den gode krimi har i de senere år grebet os alle med sit ofte gennemborende blik på og laserskarpe skildringer af vores samfund og samtid. Den forholder sig til alt, hvad der omgiver os, samtidig med at gåden skal løses, motivet afsløres og morderen findes.

Noget tyder på, at det er en samfundsskildrende krimi, Politiken er ude efter, og ikke en Dan Brownsk spændingsroman, da det også er et krav, at romanen fortrinsvis skal foregå i Danmark.

Kategorier: 

Kategorier: 

For godt to måneder siden begyndte vi på årets største projekt på Forfatterskolen for Børnelitteratur: en billedbog. De bedste projekter vi har haft på forfatterskolen, har efter min mening været dem, hvor vores skriverier blev vurderet undervejs, og i forbindelse med billedbogen blev vi vurderet i hele tre omgange: først blev synopsen kritiseret, dernæst første gennemskrivning og til sidst den endelige version, som jeg dog ikke føler er særlig endelig i mit tilfælde. Derudover blev vi i forløbet sat grundigt ind i, hvad en billedbog egentlig er, og vi nåede i grupper at skrive to billedbogssynopser som skriveøvelser.

Kategorier: 

I går lød startskuddet så til endnu en november måneds skrivekrampe. Hvis ikke du har hørt om National Novel Writing Month, skrev jeg for halvandet år siden en artikel om galskaben. Jeg har deltaget før men aldrig nået de magiske 50.000 ord inden månedens udgang. I år besluttede jeg mig for at forsøge igen, da det virkede som en oplagt mulighed for at begive mig i kast med Gyldendals nye skrivekonkurrence.


50.000 små brikker --
en (næsten) sand historie

Fredag den 31. oktober. Mødtes med skrivegruppen. Situationen tilspidsede sig, da L proklamerede, at jeg ikke bliver den eneste deltager i jagten på de 50.000. Hendes blik var skarpere end en ragekniv. På vejen tilbage til kontoret bryggede jeg et løst plot sammen. Det gik op for mig, at en gang venstrehåndsarbejde ikke ville være godt nok; jeg måtte bruge begge hænder.

Gyldendal har øjnet muligheden for at udvide de sidste års spændings-/krimibølge til de små poder. De udskrev for få dage siden en skrivekonkurrence under overskriften: Skriv en spændingsserie for børn 8-12 år

Kategorier: 

Så blev det tid til den første undervisningsdag på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Det skete den trettende september 2008, og jeg måtte ud af fjerene halv fem for at kunne nå frem til Danmarks Pædagogiske Universitetsskole til klokken ti. Heldigvis er de fleste fremtidige undervisningsgange om aftenen.

Nicole Rødtnes ((en af grundlæggerne af HUF, og sekretær i bestyrelsen indtil i år)) var den eneste af de andre studerende, jeg kendte i forvejen, og vi var blandt de få i begyndelsen af tyverne. Aldersgennemsnittet lod til at være på omtrent de tredive, og to kvinder var fyldt de fyrre. Kvinder var der i det hele taget mange af: ti kvinder og kun to mænd, mig selv inklusive, til at repræsentere det køn der i årtusinder har domineret forfattergerningen ((ja ja, manglen på ligestilling inden for faget indtil for små hundrede år siden, Currer Bell, Isak Dinesen og alt det der, men alligevel ...)).

Kategorier: 

Sider