Tag: de tre akter

Fortsættelse af De tre akter: Begyndelsen

Når det ikke længere er muligt for hovedpersonen at fortsætte sit liv som før, er romanen nået til midten. Det er her størstedelen af romanen udspiller sig. Her er scener der øger spændingen, hæver indsatserne, holder læseren urolig og samlet eskalerer mod slutningen på en måde der virker uundgåelig. Hovedpersonen og modstanderen mødes gentagne gange, afbrudt af omgrupperinger og tænkepauser. I midten væves plottråde sammen og subplots udfolder sig. Hovedpersonens forhold til bipersonerne udforskes, og det gør hans forhold til modstanderen muligvis også.

I midten gælder det om ikke at komme for meget på afveje. Det er vigtigt aldrig helt at slippe konflikten mellem hovedpersonen og modstanderen, så læseren hele tiden føler, at han følger en rød tråd, der uundgåeligt strukturerer plottet mod det sidste uundgåelige opgør, der skal afslutte romanen.

Kategorier: 

Fortsættelse af De tre akter: Ingredienserne

Begyndelsens rolle er som introduktion til romanens verden og hvad status quo er, før hovedpersonen drives ud på sin rejse igennem anden akt. Foruden at stadfæste stedet, tiden, den umiddelbare kontekst, tonen og genren er den til for at overbevise læseren om, at det er værd at fortsætte til midten. For at gøre dette bør romanen så tidligt som muligt introducere hovedpersonen og vinde læserens indlevelse i ham. Krogen skal simpelthen i læseren så hurtigt som muligt.

Ofte forstyrres det normale liv en smule allerede helt fra starten for ikke at kede læseren; der sker noget ud over det sædvanlige, men endnu ikke forstyrrelsen, der tvinger hovedpersonen op mod modstanderen. Ofte benytter spændingsforfattere allerførste sætning til at gøre dette, for med det samme at give læseren en følelse af, at der sker noget. Tidligere kunne man i højere grad tillade sig lange, beskrivende passager, men nutidens læsere har andre forventninger. De fleste læsere ønsker hele tiden en følelse af bevægelse – aldrig af stilstand.

Kategorier: 

Fortsættelse af De tre akter: Intro

Et godt plot drives af en interessant hovedperson. I en god roman er der lagt så meget energi i at skabe og viderebringe hovedpersonen, at læseren bliver suget ind i hovedpersonens hoved og ikke bare observerer ham, men er ham så længe historien står på.

Hvis ikke læseren hurtigt skal tabe interessen for hovedpersonen, skal han have et mål. Naturligvis har enhver person altid flere større og mindre mål, men mainstreamromanens hovedperson kendetegnes ved at have ét dominerende mål -- oftest igennem hele romanen. Som oftest består dette i enten at få fat i noget eller komme væk fra noget. Uanset hvad det er, skal det have enorm betydning for hovedpersonen. Hvis læseren på noget tidspunkt ikke forstår, hvorfor hovedpersonen ikke bare giver op, er målet ikke vigtigt nok for hovedpersonen. Mål kan være eksterne og fysiske, som Indiana Jones jagt på et relikvie, eller interne og private, som Holdens jagt på mening i Forbandede Ungdom.

Kategorier: 
Så snart man har en person med et problem, et alvorligt problem, er plot blot et pynteord for hvordan han eller hun slipper ud af kniben -- Barnaby Conrad

Opskriften på et godt plot kan formuleres i én sætning: En interessant hovedperson med et mål, der er essentielt for hans velbefindende, møder eskalerende modstand indtil historien slutter med et brag. Der er det -- opskriften på en bestseller!

Og så alligevel ikke. Problemet er, at opskriften ikke er specielt revolutionerende. Faktisk blev de tre akter introduceret i faglitteraturen allerede med Aristoteles' Poetikken -- en af de ældste bøger om fiktion i verdenshistorien. Så bare fordi man kender opskriften og følger den, er det ikke ensbetydende med, at bogen bliver en succes, for alle de professionelle kender også opskriften. Men uden de tre akter på rygraden har man allerede som udgangspunkt et handicap, jeg tror vil gøre det sværere at konkurrere med de etablerede.

Kategorier: