Tag: eskapisme

Erotik

Mening: Helle Hartz, chefredaktør på Tidens Kvinder

Det sker ofte at forfatteren lader sig rive med af sexscenerne og de derfor bliver for uigennemarbejdede; husk derfor at give dig god tid til at skrive de frækkeste scener i en erotisk novelle, og sørg for at redigere dem efterfølgende.

At en sexscene er beskrevet sansemættet er langt hen ad vejen vigtigere end indholdet i scenen, og hvorvidt forfatteren synes scenen er pirrende vil ofte smitte af på læseren.

Jeg har lige læst I år er alting anderledes af Ina Bruhn, og det var en langt mere positiv oplevelse, end jeg havde ventet. Da jeg selv var teenager læste jeg mest fantasyromaner og kun ganske få deciderede ungdomsromaner, i hvert fald realistiske ungdomsromaner, fandt vej til min læsebunke. Jeg har åbenbart ændret mig. Måske var det fordi jeg dengang brugte bøger som eskapisme, og jeg i dag har det bedre med at se mig selv spejlet i realisme. Måske er det en slags nostalgi. Eller måske er Ina Bruhn bare en rigtig god forfatter. Uanset hvad grunden er, tror jeg, at jeg det næste stykke tid kommer til at læse flere realistiske ungdomsromaner -- og muligvis går jeg også i gang med at skrive en.

Kategorier: 

Pathos' forside Inden vi på Testrup Højskole tog til Berlin i uge 20/21, havde vi på skrivelinjen tre forløb med den fælles overskrift "B16", der refererer til antallet af sider man får ud af at folde et A3-ark om til en bog i A6-størrelse (oprindeligt forlaget Basilisks idé). Foruden et lyrik- og et readymadeforløb med henholdvis Christian Dorph og Kristina Nya Glaffey i underviserrollen afholdt Mads Eslund et punktprosaforløb, som jeg valgte mig på. (indlæg om punktprosa følger snarest -- så snart jeg genfinder min moleskine)

Kategorier: 

For ret præcist to år siden blev kimen lagt til den fantasyroman, jeg nu arbejder på. Men kimen til kimen blev egentlig lagt, da jeg i forsommeren 2005 tog på højskole. Der genopdagede jeg min skrivelyst og skrev en novelle - Askarytterne - som lignede starten på en roman. I Askarytterne overfaldt en slags vikinger den unge hovedpersons landsby, og blandt andet hans forældre blev dræbt. I løbet af det næste halve år grundede jeg over, hvordan novellen kunne blive til første kapitel i en roman. Jeg tænkte meget over hævn, tilgivelse og plotprogression, men jeg blev aldrig tilfreds med de plotresuméer, jeg kom på, eller de personer jeg uddybede hovedpersonen til at være, så til sidst røg idéen i skrivebordsskuffen. Jeg tror en af de vigtige grunde til at det aldrig lykkedes mig at gøre novellen til en roman var, at jeg dengang vidste så godt som ingenting om de teoretiske sider af at forfatte længere tekster. I dag ved jeg meget mere, så måske finder jeg den frem igen en dag, og giver den en chance til.

Kategorier: