Tag: Eurocon

"Eurocon 2007? Men, men det var jo for et halvt år siden. Hvad tænker du dog på, Bjarke!?" spørger du måske dig selv iført et patosfyldt ansigtsudtryk. Jo, sagen er, at dengang havde jeg ikke en blog at skrive på, og jeg synes egentlig, der var mange spændnede indslag på Eurocon, som jeg gerne vil videreformidle. Derfor.

Eurocon – kort for European Science Fiction Society Convention – er Europas største årlige forsamling af science fiction-interesserede, og i 2007 stod København for tur som værtsby. Det var naturligvis ikke noget en fantastikfan som mig kunne lade gå sin næse forbi, også selvom denne er fra det semimørke Jylland. At tage til en større international forsamling af fiktionsinteresserede i sit eget hjemland, når det hedder Danmark, er jo en sjælden mulighed.

Kategorier: 

Håbefulde Unge Forfattere -- huf i daglig tale -- er min forfatterforening, som jeg har været medlem af siden oktober 2005. Det er en lille forening med omtrent 100 medlemmer, hvis kerne er netsiden huf.dk.

På foreningens hjemmeside har medlemmerne mulighed for at kommentere hinandens tekster og diskutere skriverelevante (og -irrelevante) emner. Det der, efter min mening, adskiller huf fra andre forfatterforeninger i Danmark er seriøsiteten. Huf er et sted for forfatterspirer der har ambitioner med deres skriverier. Det ses tydeligt på dybden i både kommentarene og forumdiskussionerne. Hufs medlemmer lægger ikke fingrene imellem, når vi kommenterer hinandens tekster -- hvis der er dele af teksten, der ikke fungerer, får forfatteren det at vide; det er kotume at skrive grundige kommentarer, der jævnligt overstiger en skærmside. På forummet diskuterer vi vores og andres skriverier, skriveværktøjer og gør hinanden opmærksom på kommende skrivekonkurrencer.

Kategorier: