Tag: fantasyroman

Jeg har lige læst I år er alting anderledes af Ina Bruhn, og det var en langt mere positiv oplevelse, end jeg havde ventet. Da jeg selv var teenager læste jeg mest fantasyromaner og kun ganske få deciderede ungdomsromaner, i hvert fald realistiske ungdomsromaner, fandt vej til min læsebunke. Jeg har åbenbart ændret mig. Måske var det fordi jeg dengang brugte bøger som eskapisme, og jeg i dag har det bedre med at se mig selv spejlet i realisme. Måske er det en slags nostalgi. Eller måske er Ina Bruhn bare en rigtig god forfatter. Uanset hvad grunden er, tror jeg, at jeg det næste stykke tid kommer til at læse flere realistiske ungdomsromaner -- og muligvis går jeg også i gang med at skrive en.

Kategorier: 

I dag var jeg til tredje gruppekritik af min nye roman, Vækkelsen, på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Det er ved at være et halvt år siden, jeg begyndte på den, men alligevel har jeg på fornemmelsen, at den kritik jeg fik i dag vil resultere i en fundamental ændring af romanen.

Budskabet var fra Martin Glaz Serups side, at der mangler fokus, at romanen stadig er for vild(tvoksende). I dag var første gang vi skulle aflevere deciderede tidslinjer og det fik mig til at tænke i handlingsdetaljer, og det gjorde det tydeligt, at der simpelthen er mere stof i en af mine hovedpersoner end i de andre.

Vækkelsen er en fantasyroman, der foregår i vores verden. Fantasyelementet er at en række unge mennesker med års mellemrum, og tilsyneladende vilkårligt, udstyres med evnen til at ændre andre menneskers tanke. Den person, Augustina, som Martin korrekt gættede på interesserede mig mest er en af disse tankekontrollører, hekse, der blev født i 1600-tallet og som har fundet en måde at leve længere end alle andre. Det er hendes forsøg på at undgå døden, der ellers er så uundgåelig et element i mennskelivet, der nu bliver den tykkeste røde tråd i romanen ... tror jeg.

(fortsættelse af Magiens Magt: Undfangelsen)

Få måneder efter jeg havde fastlagt nogle af romanens hovedingredienser, sad jeg fast. Romanen bød ikke rigtig på noget nyt, og uden noget nyt troede jeg ikke på, at romanen var værd at skrive - og da slet ikke på, at den havde udgivelsespotentiale.

Jeg spekulerede, brainstormede og skrev enkeltscener i håb om at finde et element, der blandet sammen med personerne og miljøet, ville hæve romanen over den grå masse. Den idé dukkede op for over et år siden i min skrivegruppe, da jeg spurgte efter komplikationsmuligheder. Det var som om en åbenbaring havde fundet sted. Med ét faldt den centrale brik i puslespillet på plads, og jeg følte, jeg fra at have været milevidt fra en roman, der fungerede, nu var få skridt fra den. Jeg kunne næsten røre den.

Kategorier: 

For ret præcist to år siden blev kimen lagt til den fantasyroman, jeg nu arbejder på. Men kimen til kimen blev egentlig lagt, da jeg i forsommeren 2005 tog på højskole. Der genopdagede jeg min skrivelyst og skrev en novelle - Askarytterne - som lignede starten på en roman. I Askarytterne overfaldt en slags vikinger den unge hovedpersons landsby, og blandt andet hans forældre blev dræbt. I løbet af det næste halve år grundede jeg over, hvordan novellen kunne blive til første kapitel i en roman. Jeg tænkte meget over hævn, tilgivelse og plotprogression, men jeg blev aldrig tilfreds med de plotresuméer, jeg kom på, eller de personer jeg uddybede hovedpersonen til at være, så til sidst røg idéen i skrivebordsskuffen. Jeg tror en af de vigtige grunde til at det aldrig lykkedes mig at gøre novellen til en roman var, at jeg dengang vidste så godt som ingenting om de teoretiske sider af at forfatte længere tekster. I dag ved jeg meget mere, så måske finder jeg den frem igen en dag, og giver den en chance til.

Kategorier: