Tag: far

Centre Georges Pompidou. Dit yndlingsmuseum. Billetterne er i min pung. Du sagde, at man skal miste sig selv i kunsten for rigtig at forstå den, at man skal blive ét med værket før man rigtig ser det. At kunsten i sit inderste væsen er ordløs, og det var derfor du droppede ud. Det tætteste jeg kom på at blive ét med noget var da jeg faldt i staver foran de pastelfarvede vandrør. Du grinede, og lyden trængte dybt ind i mig, og jeg følte mig i et pinagtigt øjeblik sikker på, at det hele var en drøm.

Eftermæle. At blive til en fiktiv eksistens i den kollektive erindring.

Kategorier: 

Som en anden russisk embedsmand sad jeg i går og sammensatte en skriveplan for de næste tre måneder. I juli og august vil jeg primært arbejde med to romanserieidéer til Gyldendals konkurrence -- det meste af det arbejde kommer til at gå med at skrive romanerne Da dyrene fik stemmer, som bygger på min ufærdige billedbog af samme navn, og Forsøget, som følger en flok utilpassede børn på en kostskole. Sidstnævnte er i høj grad stadig i støbeskeen, og Da dyrene fik stemmer har da også højest prioritet. Forsøget skriver jeg primært fordi jeg tror Gyldendal mest er interesserede i realisme i denne forbindelse, og jeg er desuden blevet helt glad for historien, som er en vidererudvikling af den jeg arbejdede med under NaNoWriMo.

Kategorier: 

Pathos' forside Inden vi på Testrup Højskole tog til Berlin i uge 20/21, havde vi på skrivelinjen tre forløb med den fælles overskrift "B16", der refererer til antallet af sider man får ud af at folde et A3-ark om til en bog i A6-størrelse (oprindeligt forlaget Basilisks idé). Foruden et lyrik- og et readymadeforløb med henholdvis Christian Dorph og Kristina Nya Glaffey i underviserrollen afholdt Mads Eslund et punktprosaforløb, som jeg valgte mig på. (indlæg om punktprosa følger snarest -- så snart jeg genfinder min moleskine)

Kategorier: 

På Testrup Højskole, blev vi i tirsdags stillet til opgave at skrive om en genstand, vi ikke vidste hvad var til. En række underlige dingenoter blev sendt rundt, og jeg valgte ret vilkårligt den genstand, der bliver beskrevet i teksten. Jeg har nok brugt 1-2 timer på at skrive den.

Det virker passende, at den står der – at trenken som en naturlig forlængelse af min far, står der og mere end noget af det præsten eller nogen anden kan sige fortæller, hvem han var. Kisten er naturligvis lukket, så trenken er det eneste, de få fremmødte kan se foruden det blankbejsede egetræ, de spredte blomster og den rynkede egnspræst.

Far ville have ønsket det sådan.

Hvis ikke man kendte min far, er det egentlig en uanseelig lille genstand; en cylinder i skinnende hvid plast – åben forneden og lukket i toppen – hvor en fjederomspundet stang tvinger en rillet metalplade ned i bunden af cylinderen, når man trykker det sorte håndtag for enden af stangen i bund. Der er fjernet så meget af cylinderens sider, som det øjensynligt kunne lade sig gøre uden at svække konstruktionen, så man kan se, når pladen farer mod sit mål.

Kategorier: 

Hvad fatter siger ...

Hermed den første stribe på min blog. Jeg har i fremtiden tænkt mig med jævne mellemrum at forfatte og tegne en stribe - som I kan se vil jeg ikke lade mig afskrække af, at mine talenter er begrænset til den ene afdeling ;-)

For at blæse trenden i gang, får I her den stribe, jeg lavede til hufs medlemsblad, Skrivelyst, i sommeren 2007. Formatet passer mildest talt ikke til bloggen, så for at få chancen for at måbe over min opfindsomhed må I klikke på striben. Making Of

Kategorier: