Tag: fiktiv person

På Testrup Højskole gik vi i gang med et nyt skriveforløb i onsdags. Overskriften er Paranoia og nervøsitet. Opgaven lyder på at opbygge en karakter igennem breve, dagbøger og lignende, der på den ene eller anden måde er noget neurotisk, og det er Mads Eslund, der står for forløbet.

Nervøsitet, paranoia og kummer er de primære nøgleord, vi skal skrive ud fra. Vores personer kan eksempelvis være nogen, der ser tegn og konspirationer alle vegne, og de oplever højst sandsynligt både fysisk og psykisk armod og en konstant åndelig overspændthed. De har svært ved at være sig selv. Andre nøgleord er samvittighed(skvaler), storhedsvanvid, skizofreni, hypokondri, tvivl, narcissisme, skam, jalousi, sorg, drømme, angst, religiøs fanatisme, rus og kedsomhed.

"Eurocon 2007? Men, men det var jo for et halvt år siden. Hvad tænker du dog på, Bjarke!?" spørger du måske dig selv iført et patosfyldt ansigtsudtryk. Jo, sagen er, at dengang havde jeg ikke en blog at skrive på, og jeg synes egentlig, der var mange spændnede indslag på Eurocon, som jeg gerne vil videreformidle. Derfor.

Eurocon – kort for European Science Fiction Society Convention – er Europas største årlige forsamling af science fiction-interesserede, og i 2007 stod København for tur som værtsby. Det var naturligvis ikke noget en fantastikfan som mig kunne lade gå sin næse forbi, også selvom denne er fra det semimørke Jylland. At tage til en større international forsamling af fiktionsinteresserede i sit eget hjemland, når det hedder Danmark, er jo en sjælden mulighed.

Kategorier: