Tag: flugt

Fortsættelse af De tre akter: Intro

Et godt plot drives af en interessant hovedperson. I en god roman er der lagt så meget energi i at skabe og viderebringe hovedpersonen, at læseren bliver suget ind i hovedpersonens hoved og ikke bare observerer ham, men er ham så længe historien står på.

Hvis ikke læseren hurtigt skal tabe interessen for hovedpersonen, skal han have et mål. Naturligvis har enhver person altid flere større og mindre mål, men mainstreamromanens hovedperson kendetegnes ved at have ét dominerende mål -- oftest igennem hele romanen. Som oftest består dette i enten at få fat i noget eller komme væk fra noget. Uanset hvad det er, skal det have enorm betydning for hovedpersonen. Hvis læseren på noget tidspunkt ikke forstår, hvorfor hovedpersonen ikke bare giver op, er målet ikke vigtigt nok for hovedpersonen. Mål kan være eksterne og fysiske, som Indiana Jones jagt på et relikvie, eller interne og private, som Holdens jagt på mening i Forbandede Ungdom.

Kategorier: 

Nu er det ved at være to uger siden, jeg sendte min ansøgning til Forfatterskolen. Fordi jeg er mig, nåede jeg først at blive færdig i sidste øjeblik. Jeg var nogenlunde tilfreds med tekstudvalget, jeg medsendte, men hvis ansøgningsfristen først var nu, ville jeg nok også have brugt nogle af de tekster, jeg fik skrevet i løbet af encyklopædi-forløbet (mere om det forløb i et andet blogindlæg).

Jeg sendte teksterne Som at bese sig eget skaberværk (Faldets oprindelige titel), Besøget (novelle), Åh så dyb og Trenken med.

I den motiverede ansøgning lagde jeg dramatisk ud:

Kategorier: