Tag: følelse

Hvis man virkelig vil noget med skriveriet, er jeg gentagne gange nået frem til, at det vigtigste er at holde sig i gang, at skrive-- også når det er svært og hverken inspirationen eller lysten uden videre melder sig. Jeg har selv oplevet flere af den slags perioder end jeg har tal på, og nogle gange har jeg derfor ikke fået skrevet i flere måneder. Inspiration er ikke noget man skal vente på kommer til en -- det ved jeg godt -- men når ethvert forsøg på at gå i gang med at skrive føles som om det resulterer i små, dårlige tekster, er det langt nemmere ikke at få skrevet frem for igen og igen at blive konfronteret med sin egen utilstrækkelighed som forfatter.

Kategorier: 

Jeg har tidligere været på Testrup Højskoles sommerskrivekursus, i 2009, hvor jeg lavede performance på et hold ledet af Lars Bukdahl og Christian Dorph og slutteligt rappede foran 120 mennesker -- grænseoverskridende, skulle jeg hilse at sige. Jeg kunne også godt have tænkt mig at have været af sted sidste år, men der endte jeg med at arbejde som viking hele sommeren på Bork. Men i år skulle det så være, og da jeg også havde det meste af et manuskript klar, som jeg jo håber at kunne sende på forlagsturne inden for et par måneder, valgte jeg manuskriptlinjen, som Mette Moestrup og Kristian Bang Foss står for i år. Jeg endte på Foss's hold  sammen med seks andre, og vi er to på om dagen til fem-seks kvarters kritik per person fra Foss og de andre kursister.

Black Swan er en film om en balletdanser, der for at leve op til sin dobbeltrolle som den hvide og den sorte svane i Svanesøen, må finde ind til sider af sig selv, som hun ikke ved hun har -- og miste kontrollen. Det er på mange måder en melodramatisk film, men i dette sjældne tilfælde er det ikke en kritik. Det er de store følelser der er i spil, og fordi dramaet og filmæstetikkens intensitet aldrig slipper samtidig er der ikke tid til at være kritisk -- man bliver tvunget med. Men det delelement, der i sidste ende er knuden, der ville få det hele til at falde fra hinanden, hvis den blev løsnet, er den hallucinerende hovedperson; at man aldrig er helt sikker på hvad der er virkeligt, at den fysiske verden tager farve af hovedpersonens vrangforestillinger, det er dét træk ved Black Swan, som får det hele til at gå op i en højere enhed og skabe den største filmoplevelse jeg har haft i flere år.

Jeg håber, at jeg engang bliver i stand til at skabe et så intenst værk som Black Swan.

Kategorier: 

På den Århusianske litteraturfestival Vild Med Ord var jeg i forrige weekend til Jørgen Leth-samtale. Peter Nørskov havde forberedt et længere interview, der kom omkring mange emner (og gik et godt stykke ud over tidsrammen), alt sammen med udgangspunkt i Leths forhold til sport.

Under interviewet kom der flere guldkorn frem, og jeg bemærkede især to jeg synes er relevante for enhver forfatter: interesser dig mere for spørgsmålene end svarene og forelsk dig i dit stof

Spørgsmål og svar For Jørgen Leth er det ikke så meget svaret, slutmålet, der er det interessante ved den kunstneriske proces, som det er de spørgsmål, der må stilles i udgangspunktet og undervejs. Hvis der er et endeligt svar og det bliver fremført, er det det, og sagen er ikke længere interessant.

Kategorier: 

Jeg nåede det. For at deltage i Gyldendals konkurrence skal de modtage "Da dyrene fik stemmer", seriekonceptet og synopser af bind to og tre senest i morgen, og jeg har lige været nede i postkassen med det hele.

Da jeg sidst skrev om den her roman var jeg mere optaget af idéudvikling end hvad godt var. Ud af det fik jeg en fornuftig synopsis, men det var svært for mig at komme ordentlig i gang med selve skriveprocessen, og det resulterede i, at jeg brugte seks-syv uger på at skrive de første 15.000 ord af en roman jeg estimerede skulle være på 30-40.000 ord.

I torsdags gik det så rigtigt op for mig hvor travlt jeg rent faktisk havde, og selvom det var hårdt at skrive mig varm (jeg nåede ikke andet end 1.600 ord om torsdagen selvom jeg sled i det), fik deadlinen bugt med overtænkningen, og fredag og lørdag skrev jeg henholdsvis 6.000 og 7.000 ord.

Den røde tråd

Tilbage i gymnasiet skrev jeg i engelsk et referat af en novelle, jeg snart sagt intet kan huske om i dag. Én ting jeg kan huske fra mit referat er delsætningen "a piano teacher named Richard ((okay okay, jeg kan faktisk ikke huske hans 'rigtige' navn, men det er ikke så vigtigt))." Min lærer forsøgte at forklare mig at klaverlærerens navn ikke hørte til i et referat, hvor han ikke spillede nogen nævneværdig rolle, men jeg forsvarede mig med det faktum, at det ikke var andet end to ord, der var tale om -- og når der ikke skulle andet end to ord til at tilføje ekstra information, var der vel ingen grund til at lade være? Om det var fordi jeg var for tungnem, eller fordi min lærer ikke formåede at forklare det ordentligt, skal jeg ikke kunne sige i dag, men langt senere gik det op for mig, hvad det handlede om.

Kategorier: 

Fortsættelse af De tre akter: Ingredienserne

Begyndelsens rolle er som introduktion til romanens verden og hvad status quo er, før hovedpersonen drives ud på sin rejse igennem anden akt. Foruden at stadfæste stedet, tiden, den umiddelbare kontekst, tonen og genren er den til for at overbevise læseren om, at det er værd at fortsætte til midten. For at gøre dette bør romanen så tidligt som muligt introducere hovedpersonen og vinde læserens indlevelse i ham. Krogen skal simpelthen i læseren så hurtigt som muligt.

Ofte forstyrres det normale liv en smule allerede helt fra starten for ikke at kede læseren; der sker noget ud over det sædvanlige, men endnu ikke forstyrrelsen, der tvinger hovedpersonen op mod modstanderen. Ofte benytter spændingsforfattere allerførste sætning til at gøre dette, for med det samme at give læseren en følelse af, at der sker noget. Tidligere kunne man i højere grad tillade sig lange, beskrivende passager, men nutidens læsere har andre forventninger. De fleste læsere ønsker hele tiden en følelse af bevægelse – aldrig af stilstand.

Kategorier: 

Fortsættelse af De tre akter: Intro

Et godt plot drives af en interessant hovedperson. I en god roman er der lagt så meget energi i at skabe og viderebringe hovedpersonen, at læseren bliver suget ind i hovedpersonens hoved og ikke bare observerer ham, men er ham så længe historien står på.

Hvis ikke læseren hurtigt skal tabe interessen for hovedpersonen, skal han have et mål. Naturligvis har enhver person altid flere større og mindre mål, men mainstreamromanens hovedperson kendetegnes ved at have ét dominerende mål -- oftest igennem hele romanen. Som oftest består dette i enten at få fat i noget eller komme væk fra noget. Uanset hvad det er, skal det have enorm betydning for hovedpersonen. Hvis læseren på noget tidspunkt ikke forstår, hvorfor hovedpersonen ikke bare giver op, er målet ikke vigtigt nok for hovedpersonen. Mål kan være eksterne og fysiske, som Indiana Jones jagt på et relikvie, eller interne og private, som Holdens jagt på mening i Forbandede Ungdom.

Kategorier: 

Siden Anne-Marie Vedsø Olesen til Hufs skrivekursus opstillede de seks egenskaber, hun mente var de vigtigste for en forfatter, har jeg tænkt en del over, hvad jeg selv tror, der er vigtigst for at blive en god forfatter. Anne-Maries liste var ikke kun en liste over, hvad der skulle til for at komme til at kunne skrive godt men også en liste over hvordan man overlever som forfatter; her skriver jeg kun om hvad jeg tror der skal til for at komme til at skrive godt -- dels fordi jeg ikke ved nær så meget om branchen som Anne-Marie, og dels fordi jeg tror, at håndværket skal være veludviklet, før man kan gøre sig håb om, at det gør en forskel at have en fod indenfor i branchen.

1. Vilje, motivation, selvdisciplin, udholdenhed

Pathos' forside Inden vi på Testrup Højskole tog til Berlin i uge 20/21, havde vi på skrivelinjen tre forløb med den fælles overskrift "B16", der refererer til antallet af sider man får ud af at folde et A3-ark om til en bog i A6-størrelse (oprindeligt forlaget Basilisks idé). Foruden et lyrik- og et readymadeforløb med henholdvis Christian Dorph og Kristina Nya Glaffey i underviserrollen afholdt Mads Eslund et punktprosaforløb, som jeg valgte mig på. (indlæg om punktprosa følger snarest -- så snart jeg genfinder min moleskine)

Kategorier: 

Sider