Tag: H. C. Andersen

Pathos' forside Inden vi på Testrup Højskole tog til Berlin i uge 20/21, havde vi på skrivelinjen tre forløb med den fælles overskrift "B16", der refererer til antallet af sider man får ud af at folde et A3-ark om til en bog i A6-størrelse (oprindeligt forlaget Basilisks idé). Foruden et lyrik- og et readymadeforløb med henholdvis Christian Dorph og Kristina Nya Glaffey i underviserrollen afholdt Mads Eslund et punktprosaforløb, som jeg valgte mig på. (indlæg om punktprosa følger snarest -- så snart jeg genfinder min moleskine)

Kategorier: 

På Testrup Højskole gik vi i gang med et nyt skriveforløb i onsdags. Overskriften er Paranoia og nervøsitet. Opgaven lyder på at opbygge en karakter igennem breve, dagbøger og lignende, der på den ene eller anden måde er noget neurotisk, og det er Mads Eslund, der står for forløbet.

Nervøsitet, paranoia og kummer er de primære nøgleord, vi skal skrive ud fra. Vores personer kan eksempelvis være nogen, der ser tegn og konspirationer alle vegne, og de oplever højst sandsynligt både fysisk og psykisk armod og en konstant åndelig overspændthed. De har svært ved at være sig selv. Andre nøgleord er samvittighed(skvaler), storhedsvanvid, skizofreni, hypokondri, tvivl, narcissisme, skam, jalousi, sorg, drømme, angst, religiøs fanatisme, rus og kedsomhed.

at læse er at leve

H. C. Andersen sagde "at rejse er at leve", og det er da også dejligt at komme ud at rejse ind imellem, men til mig passer mantraet "at læse er at leve" langt bedre -- jeg læser for at leve, for at udleve de fiktive personers liv. Efter min mening er fiktionens fornemmesete rolle at give én indlevelse i de personer, man får lov til at komme ind bag hjerneskallen på.

Jeg læser også bøger for at komme med på et hæsblæsende ridt gennem et spændende plot eller for at nyde duften af sprogblomster, men hovedårsagen til at jeg læser er indlevelsen i de fiktive personers liv. Jeg læser for at opleve hvad de oplever, for at føle hvad de føler, for at forlade min egen krop og for en stund leve i deres.

Kategorier: