Tag: hovedperson

For godt to måneder siden begyndte vi på årets største projekt på Forfatterskolen for Børnelitteratur: en billedbog. De bedste projekter vi har haft på forfatterskolen, har efter min mening været dem, hvor vores skriverier blev vurderet undervejs, og i forbindelse med billedbogen blev vi vurderet i hele tre omgange: først blev synopsen kritiseret, dernæst første gennemskrivning og til sidst den endelige version, som jeg dog ikke føler er særlig endelig i mit tilfælde. Derudover blev vi i forløbet sat grundigt ind i, hvad en billedbog egentlig er, og vi nåede i grupper at skrive to billedbogssynopser som skriveøvelser.

Kategorier: 

Fortsættelse af De tre akter: Intro

Et godt plot drives af en interessant hovedperson. I en god roman er der lagt så meget energi i at skabe og viderebringe hovedpersonen, at læseren bliver suget ind i hovedpersonens hoved og ikke bare observerer ham, men er ham så længe historien står på.

Hvis ikke læseren hurtigt skal tabe interessen for hovedpersonen, skal han have et mål. Naturligvis har enhver person altid flere større og mindre mål, men mainstreamromanens hovedperson kendetegnes ved at have ét dominerende mål -- oftest igennem hele romanen. Som oftest består dette i enten at få fat i noget eller komme væk fra noget. Uanset hvad det er, skal det have enorm betydning for hovedpersonen. Hvis læseren på noget tidspunkt ikke forstår, hvorfor hovedpersonen ikke bare giver op, er målet ikke vigtigt nok for hovedpersonen. Mål kan være eksterne og fysiske, som Indiana Jones jagt på et relikvie, eller interne og private, som Holdens jagt på mening i Forbandede Ungdom.

Kategorier: 
Så snart man har en person med et problem, et alvorligt problem, er plot blot et pynteord for hvordan han eller hun slipper ud af kniben -- Barnaby Conrad

Opskriften på et godt plot kan formuleres i én sætning: En interessant hovedperson med et mål, der er essentielt for hans velbefindende, møder eskalerende modstand indtil historien slutter med et brag. Der er det -- opskriften på en bestseller!

Og så alligevel ikke. Problemet er, at opskriften ikke er specielt revolutionerende. Faktisk blev de tre akter introduceret i faglitteraturen allerede med Aristoteles' Poetikken -- en af de ældste bøger om fiktion i verdenshistorien. Så bare fordi man kender opskriften og følger den, er det ikke ensbetydende med, at bogen bliver en succes, for alle de professionelle kender også opskriften. Men uden de tre akter på rygraden har man allerede som udgangspunkt et handicap, jeg tror vil gøre det sværere at konkurrere med de etablerede.

Kategorier: 

For ret præcist to år siden blev kimen lagt til den fantasyroman, jeg nu arbejder på. Men kimen til kimen blev egentlig lagt, da jeg i forsommeren 2005 tog på højskole. Der genopdagede jeg min skrivelyst og skrev en novelle - Askarytterne - som lignede starten på en roman. I Askarytterne overfaldt en slags vikinger den unge hovedpersons landsby, og blandt andet hans forældre blev dræbt. I løbet af det næste halve år grundede jeg over, hvordan novellen kunne blive til første kapitel i en roman. Jeg tænkte meget over hævn, tilgivelse og plotprogression, men jeg blev aldrig tilfreds med de plotresuméer, jeg kom på, eller de personer jeg uddybede hovedpersonen til at være, så til sidst røg idéen i skrivebordsskuffen. Jeg tror en af de vigtige grunde til at det aldrig lykkedes mig at gøre novellen til en roman var, at jeg dengang vidste så godt som ingenting om de teoretiske sider af at forfatte længere tekster. I dag ved jeg meget mere, så måske finder jeg den frem igen en dag, og giver den en chance til.

Kategorier: 

Sider