Tag: indlevelse

Fortsættelse af De tre akter: Ingredienserne

Begyndelsens rolle er som introduktion til romanens verden og hvad status quo er, før hovedpersonen drives ud på sin rejse igennem anden akt. Foruden at stadfæste stedet, tiden, den umiddelbare kontekst, tonen og genren er den til for at overbevise læseren om, at det er værd at fortsætte til midten. For at gøre dette bør romanen så tidligt som muligt introducere hovedpersonen og vinde læserens indlevelse i ham. Krogen skal simpelthen i læseren så hurtigt som muligt.

Ofte forstyrres det normale liv en smule allerede helt fra starten for ikke at kede læseren; der sker noget ud over det sædvanlige, men endnu ikke forstyrrelsen, der tvinger hovedpersonen op mod modstanderen. Ofte benytter spændingsforfattere allerførste sætning til at gøre dette, for med det samme at give læseren en følelse af, at der sker noget. Tidligere kunne man i højere grad tillade sig lange, beskrivende passager, men nutidens læsere har andre forventninger. De fleste læsere ønsker hele tiden en følelse af bevægelse – aldrig af stilstand.

Kategorier: 

Fortsættelse af De tre akter: Intro

Et godt plot drives af en interessant hovedperson. I en god roman er der lagt så meget energi i at skabe og viderebringe hovedpersonen, at læseren bliver suget ind i hovedpersonens hoved og ikke bare observerer ham, men er ham så længe historien står på.

Hvis ikke læseren hurtigt skal tabe interessen for hovedpersonen, skal han have et mål. Naturligvis har enhver person altid flere større og mindre mål, men mainstreamromanens hovedperson kendetegnes ved at have ét dominerende mål -- oftest igennem hele romanen. Som oftest består dette i enten at få fat i noget eller komme væk fra noget. Uanset hvad det er, skal det have enorm betydning for hovedpersonen. Hvis læseren på noget tidspunkt ikke forstår, hvorfor hovedpersonen ikke bare giver op, er målet ikke vigtigt nok for hovedpersonen. Mål kan være eksterne og fysiske, som Indiana Jones jagt på et relikvie, eller interne og private, som Holdens jagt på mening i Forbandede Ungdom.

Kategorier: 

Jeg slugte for nylig Mark Haddons roman The Curious Incident of the Dog in the Night-time. Som titlen antyder, starter romanen med et hundemord, og hovedpersonen Christopher Boone er tilfældigvis den første, der finder den døde hund. Da han samtidig har fået til opgave at skrive en fristil i skolen, beslutter han sig hurtigt for at forsøge at finde ud af hvem morderen er og samtidig skrive om det -- og denne roman er så resultatet.

Det går hurtigt op for læseren, at Christopher ikke er en helt almindelig fortæller, og selvom det ikke bliver sagt direkte, går det hurtigt op for læseren, at han lider af en form for autisme. Fortællerstemmen er meget overbevisende, og jeg har aldrig før følt mig så tæt på for alvor at forstå et menneske med denne lidelse. Specielt de lommefilosofiske kapitler, der udgør en stor del af romanen, er med til at give én et spændende indblik i Christophers forståelse af sin omverden -- og også et indblik i det absurde i vi 'almindelige' menneskers dagligdags antagelser. Alligevel bliver Christopher aldrig stereotyp -- han er på sine egne præmisser en spændende og facetteret person.

Kategorier: 

Siden Anne-Marie Vedsø Olesen til Hufs skrivekursus opstillede de seks egenskaber, hun mente var de vigtigste for en forfatter, har jeg tænkt en del over, hvad jeg selv tror, der er vigtigst for at blive en god forfatter. Anne-Maries liste var ikke kun en liste over, hvad der skulle til for at komme til at kunne skrive godt men også en liste over hvordan man overlever som forfatter; her skriver jeg kun om hvad jeg tror der skal til for at komme til at skrive godt -- dels fordi jeg ikke ved nær så meget om branchen som Anne-Marie, og dels fordi jeg tror, at håndværket skal være veludviklet, før man kan gøre sig håb om, at det gør en forskel at have en fod indenfor i branchen.

1. Vilje, motivation, selvdisciplin, udholdenhed

Nu er det ved at være to uger siden, jeg sendte min ansøgning til Forfatterskolen. Fordi jeg er mig, nåede jeg først at blive færdig i sidste øjeblik. Jeg var nogenlunde tilfreds med tekstudvalget, jeg medsendte, men hvis ansøgningsfristen først var nu, ville jeg nok også have brugt nogle af de tekster, jeg fik skrevet i løbet af encyklopædi-forløbet (mere om det forløb i et andet blogindlæg).

Jeg sendte teksterne Som at bese sig eget skaberværk (Faldets oprindelige titel), Besøget (novelle), Åh så dyb og Trenken med.

I den motiverede ansøgning lagde jeg dramatisk ud:

Kategorier: 

write what you know

er måske det værste råd en vordende forfatter kan få. De fleste af os lever liv, der selv i perioder, hvor socialrealismebølgen topper, er for kedelige til at kunne interessere nogen -- og selv de, der lever liv andre kunne tænkes at ville læse om, kan kun skrive et meget begrænset antal bøger om dem, før gentagelserne sætter ind. Sammenlignet med de romaner vi læser, blegner de fleste menneskers liv.

Kategorier: 

at læse er at leve

H. C. Andersen sagde "at rejse er at leve", og det er da også dejligt at komme ud at rejse ind imellem, men til mig passer mantraet "at læse er at leve" langt bedre -- jeg læser for at leve, for at udleve de fiktive personers liv. Efter min mening er fiktionens fornemmesete rolle at give én indlevelse i de personer, man får lov til at komme ind bag hjerneskallen på.

Jeg læser også bøger for at komme med på et hæsblæsende ridt gennem et spændende plot eller for at nyde duften af sprogblomster, men hovedårsagen til at jeg læser er indlevelsen i de fiktive personers liv. Jeg læser for at opleve hvad de oplever, for at føle hvad de føler, for at forlade min egen krop og for en stund leve i deres.

Kategorier: 

I efteråret annoncerede hufs arrangementsudvalg, at der i januar ville blive afholdt et skrivekursus og på trods af, at det ville foregå i København, meldte jeg mig straks til -- dels fordi det var et ret billigt weekendskursus og dels fordi, det altid er hyggeligt, at mødes med andre huffere.

fredagens togtur til København, fik jeg idéer til adskillige afsnit af en webcomic, jeg har strøtænkt over, så inden for den nærmeste fremtid bliver min blog sandsynligvis beriget med sporadiske striber.

Efter ankomsten gik fredagen med indkvartering, en enkelt skriveøvelse og et spil Tegn & Gæt (som mit hold vandt på trods, øhh, jeg mener på grund af mine uovertrufne tegneevner ...). Fundamentet til den grovkornede humor og de nørdede diskussioner om bl.a. film, tegneserier og til tider også bøger, der kom til at kendetegne weekenden, blev lagt, og som den nørd jeg jo er, følte jeg mig straks velkommen.