Tag: internet

I år tog jeg med på Testrup Højskoles sommerskrivekursus, hvis tema denne gang var Performance. Jeg er en oplæsningsglad forfatter, så jeg valgte mig naturligvis ind på kursets titellinje, og i en uge stod den på undervisning i performance og al dens gerning ved Christian Dorph og Lars Bukdahl.

Kurset var som den slags er med værkstedsundervisning hver formiddag, foredrag hver eftermiddag og koncerter og andet sjov om aftenen. Undervisningen var for mit vedkommende formidabel, foredragene spændende og/eller lærerige og koncerterne mindeværdige og til tider også gode.

Jeg var desværre blandt de 266 ansøgere, der ikke kom ind på Borums Forfatterskole, men det afholdt mig ikke fra at håbe på min andenprioritet: Forfatterskolen for Børnelitteratur. Jeg sendte min ansøgning for knap to måneder siden og i torsdags kom et brev fra skolen så ind ad døren, hvori der stod, at de tilbød mig en af de tolv studiepladser.

Jeg har sendt indmeldelsesblanketten. Alligevel er det med ambivalente følelser, at jeg skriver dette blogindlæg -- det er som om en drøm er gået halvt i opfyldelse. Jeg havde ikke regnet med at komme ind på Forfatterskolen, men jeg havde naturligvis håbet på det alligevel. Jeg havde håbet på at kunne skrive og modtage skriveundervisning på fuld tid i to år.

Kategorier: 

Fyldepennen er Danmarks største samlingssted for skriveinteresserede på internettet (foruden det genrebegrænsede digte.dk). Siden blev stiftet i år 2000, og siden dengang har knap 8.000 brugere registreret sig og sammenlagt offentliggjort over 36.000 tekster. Alle aktiviteter på siden er gratis at deltage i.

Kategorier: 

"Eurocon 2007? Men, men det var jo for et halvt år siden. Hvad tænker du dog på, Bjarke!?" spørger du måske dig selv iført et patosfyldt ansigtsudtryk. Jo, sagen er, at dengang havde jeg ikke en blog at skrive på, og jeg synes egentlig, der var mange spændnede indslag på Eurocon, som jeg gerne vil videreformidle. Derfor.

Eurocon – kort for European Science Fiction Society Convention – er Europas største årlige forsamling af science fiction-interesserede, og i 2007 stod København for tur som værtsby. Det var naturligvis ikke noget en fantastikfan som mig kunne lade gå sin næse forbi, også selvom denne er fra det semimørke Jylland. At tage til en større international forsamling af fiktionsinteresserede i sit eget hjemland, når det hedder Danmark, er jo en sjælden mulighed.

Kategorier: