Tag: kim

Impulsskrivning er at skrive hvad der falder en ind, uanset om det er fiktion eller fakta -- til en roman eller en blog -- uden at stoppe op for at redigere (det gør man så først bagefter) eller rette stavefejl eller fejlformuleringer (se et bogstavrim!). Man impulsskriver, når inspirationen ikke melder sig, eller bare for at komme i gang, skrive sig varm; måske skriver man noget til den tekst, man vil skrive på bagefter, måske noget i samme genre eller om samme emne, måske noget, der intet har at gøre med det man egentlig vil skrive -- man skriver et-eller-andet for at skrive sig varm. Tit bliver tekster skrevet impulsivt -- ved impulsskrivning -- kedelige, trivielle, banale, eller kommer til at gentage sig selv ("hvadskaljegskrivehvadskaljegskrive ..."), men man bruger heller ikke særlig lang tid på dem, og det er ikke usædvanligt, at den umiddelbarhed man tvinger frem i en impulstekst kan blive kimen til noget brugbart til det man skriver om, eller kimen til noget helt nyt.

Kategorier: 

Siden Anne-Marie Vedsø Olesen til Hufs skrivekursus opstillede de seks egenskaber, hun mente var de vigtigste for en forfatter, har jeg tænkt en del over, hvad jeg selv tror, der er vigtigst for at blive en god forfatter. Anne-Maries liste var ikke kun en liste over, hvad der skulle til for at komme til at kunne skrive godt men også en liste over hvordan man overlever som forfatter; her skriver jeg kun om hvad jeg tror der skal til for at komme til at skrive godt -- dels fordi jeg ikke ved nær så meget om branchen som Anne-Marie, og dels fordi jeg tror, at håndværket skal være veludviklet, før man kan gøre sig håb om, at det gør en forskel at have en fod indenfor i branchen.

1. Vilje, motivation, selvdisciplin, udholdenhed

For ret præcist to år siden blev kimen lagt til den fantasyroman, jeg nu arbejder på. Men kimen til kimen blev egentlig lagt, da jeg i forsommeren 2005 tog på højskole. Der genopdagede jeg min skrivelyst og skrev en novelle - Askarytterne - som lignede starten på en roman. I Askarytterne overfaldt en slags vikinger den unge hovedpersons landsby, og blandt andet hans forældre blev dræbt. I løbet af det næste halve år grundede jeg over, hvordan novellen kunne blive til første kapitel i en roman. Jeg tænkte meget over hævn, tilgivelse og plotprogression, men jeg blev aldrig tilfreds med de plotresuméer, jeg kom på, eller de personer jeg uddybede hovedpersonen til at være, så til sidst røg idéen i skrivebordsskuffen. Jeg tror en af de vigtige grunde til at det aldrig lykkedes mig at gøre novellen til en roman var, at jeg dengang vidste så godt som ingenting om de teoretiske sider af at forfatte længere tekster. I dag ved jeg meget mere, så måske finder jeg den frem igen en dag, og giver den en chance til.

Kategorier: