Tag: kunst

På den Århusianske litteraturfestival Vild Med Ord var jeg i forrige weekend til Jørgen Leth-samtale. Peter Nørskov havde forberedt et længere interview, der kom omkring mange emner (og gik et godt stykke ud over tidsrammen), alt sammen med udgangspunkt i Leths forhold til sport.

Under interviewet kom der flere guldkorn frem, og jeg bemærkede især to jeg synes er relevante for enhver forfatter: interesser dig mere for spørgsmålene end svarene og forelsk dig i dit stof

Spørgsmål og svar For Jørgen Leth er det ikke så meget svaret, slutmålet, der er det interessante ved den kunstneriske proces, som det er de spørgsmål, der må stilles i udgangspunktet og undervejs. Hvis der er et endeligt svar og det bliver fremført, er det det, og sagen er ikke længere interessant.

Kategorier: 

I mandags var jeg på besøg hos forlaget Høst & Søn med Forfatterskolen for Børnelitteratur, og det bliver hermed det første forlag jeg sender Da dyrene fik stemmer til, når jeg om forhåbentlig få uger er færdig med at redigere.

Høst & Søn er sammen med Forum, Samleren, Rosinante og Pretty Ink Rosinante & Co-forlagene, der alle deler kontorer i Købmagergade.

Høst & Søn er nok det danske forlag, der udgiver flest nye børne- og ungdomsbøger. Et hundrede nye udgivelser om året bliver det til, og blandt dem er der sædvanligvis et par debutanter -- sidste år var der dog hele otte. De modtager omtrent ét uopfordret manuskript om dagen, så der er mange andre at kæmpe med om de debutantpladser.

Kategorier: 

Testrup Højskole dækket med sne

Der er ikke gået andet end fem dage, siden jeg forlod højskolen for at tage på påskeferie, og der er ikke gået andet end syv uger, siden jeg begyndte på Testrup Højskole. Alligevel er det underligt at vende tilbage. Da jeg forlod højskolen, og hverdagen for en stund var som den havde været før, føltes højskolen mest af alt som en drøm. Det virker surrealistisk at vende tilbage. Som at komme til en anden verden. Det har sneet og verden er malet hvid. Udendørslygternes gullige pærer farver sneen omkring sig, så skolen kommer til at minde om et gammelt postkort, der i et menneskeliv har ligget gemt væk på et loft. Her er så stille, som der kun kan være langt fra byen, og der er ingen fodspor i sneen udover mine egne.

Kategorier: 

Her er så min undskyldning for ikke at skrive et rigtigt blogindlæg i dag:

ordene flyder kommer ikke lystrer ikke vil ikke

tasternes monotone kakofoni overdøver gennemkløver frarøver

mening bliver til misdannelser menses mened

mentalhygiejnen svinder svajer svigter

som en maler uden pensel som et kamera uden film som en forfatter uden ord

Kategorier: