Tag: kvalitet

Jeg har i et stykke tid rodet med en ordoptællingsudvidelse til bloggen -- lige så meget for at motivere mig selv som for at give jer mulighed for at se, hvordan det går. Det bedste plugin, jeg har fundet, er et tredelt et af slagsen, der både kan holde styr på skriveprojekter, ordoptællinger og indsendte manuskripter. Ryan M. Williams, som indtil videre har forfattet og udgivet tre science fiction-noveller i forskellige magasiner, har for sin egen skyld lavet de tre udvidelser, som desværre ikke er tilgængelige på hans side i øjeblikket (skriv til mig, hvis du vil have dem tilsendt).

Siden Anne-Marie Vedsø Olesen til Hufs skrivekursus opstillede de seks egenskaber, hun mente var de vigtigste for en forfatter, har jeg tænkt en del over, hvad jeg selv tror, der er vigtigst for at blive en god forfatter. Anne-Maries liste var ikke kun en liste over, hvad der skulle til for at komme til at kunne skrive godt men også en liste over hvordan man overlever som forfatter; her skriver jeg kun om hvad jeg tror der skal til for at komme til at skrive godt -- dels fordi jeg ikke ved nær så meget om branchen som Anne-Marie, og dels fordi jeg tror, at håndværket skal være veludviklet, før man kan gøre sig håb om, at det gør en forskel at have en fod indenfor i branchen.

1. Vilje, motivation, selvdisciplin, udholdenhed

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min store drøm i øjeblikket er at komme ind på Forfatterskolen, men da oddsene er forbandet dårlige -- 6-8 ud af over 200 kommer ind -- og man jo siger det der med ikke at putte alle æggene i én kurv, har jeg også tænkt mig at søge ind på Forfatterskolen for Børnelitteratur.

Kategorier: 
Kære forfatter – eller kommende forfatter: Skriv det bedste manuskript til en krimi for børn og unge . [...] Du vinder 15.000 kr. og udgivelse på Husets Forlag. [...] Vi forventer en spændende kvalitetskrimi for børn og unge. Bogens omfang er op til dig selv. -- Med venlig hilsen Husets Forlag

Denne pressemeddelelsen har stået på Husets Forlag i snart et år, og det er godt og vel et halvt år siden, jeg skrev første kapitel af sådan en til min skrivegruppe. Dengang gik jeg i stå, fordi jeg ikke anede, hvor begyndelsen skulle føre hen, men nu hvor deadlinen har nærmet sig, er den igen begyndt at rumstere bag min hjerneskal. Jeg har stadig ikke et færdigstrikket plot klar -- kun en begyndelse -- men i de perioder, hvor Magiens Magt giver bøvl de næste to måneder, og jeg ikke er midt i en højskolerelateret tekst, vil jeg højst sandsynligt skrive børnekrimi.

Kategorier: