Tag: kvantitet

Hvis man virkelig vil noget med skriveriet, er jeg gentagne gange nået frem til, at det vigtigste er at holde sig i gang, at skrive-- også når det er svært og hverken inspirationen eller lysten uden videre melder sig. Jeg har selv oplevet flere af den slags perioder end jeg har tal på, og nogle gange har jeg derfor ikke fået skrevet i flere måneder. Inspiration er ikke noget man skal vente på kommer til en -- det ved jeg godt -- men når ethvert forsøg på at gå i gang med at skrive føles som om det resulterer i små, dårlige tekster, er det langt nemmere ikke at få skrevet frem for igen og igen at blive konfronteret med sin egen utilstrækkelighed som forfatter.

Kategorier: 

Jeg har i et stykke tid rodet med en ordoptællingsudvidelse til bloggen -- lige så meget for at motivere mig selv som for at give jer mulighed for at se, hvordan det går. Det bedste plugin, jeg har fundet, er et tredelt et af slagsen, der både kan holde styr på skriveprojekter, ordoptællinger og indsendte manuskripter. Ryan M. Williams, som indtil videre har forfattet og udgivet tre science fiction-noveller i forskellige magasiner, har for sin egen skyld lavet de tre udvidelser, som desværre ikke er tilgængelige på hans side i øjeblikket (skriv til mig, hvis du vil have dem tilsendt).