Tag: lyrik

Pathos' forside Inden vi på Testrup Højskole tog til Berlin i uge 20/21, havde vi på skrivelinjen tre forløb med den fælles overskrift "B16", der refererer til antallet af sider man får ud af at folde et A3-ark om til en bog i A6-størrelse (oprindeligt forlaget Basilisks idé). Foruden et lyrik- og et readymadeforløb med henholdvis Christian Dorph og Kristina Nya Glaffey i underviserrollen afholdt Mads Eslund et punktprosaforløb, som jeg valgte mig på. (indlæg om punktprosa følger snarest -- så snart jeg genfinder min moleskine)

Kategorier: 

Testrup Højskole dækket med sne

Der er ikke gået andet end fem dage, siden jeg forlod højskolen for at tage på påskeferie, og der er ikke gået andet end syv uger, siden jeg begyndte på Testrup Højskole. Alligevel er det underligt at vende tilbage. Da jeg forlod højskolen, og hverdagen for en stund var som den havde været før, føltes højskolen mest af alt som en drøm. Det virker surrealistisk at vende tilbage. Som at komme til en anden verden. Det har sneet og verden er malet hvid. Udendørslygternes gullige pærer farver sneen omkring sig, så skolen kommer til at minde om et gammelt postkort, der i et menneskeliv har ligget gemt væk på et loft. Her er så stille, som der kun kan være langt fra byen, og der er ingen fodspor i sneen udover mine egne.

Kategorier: 

Tekst skrevet på Testrup Højskole i formiddags, hvor vi efter at have fået læst uddrag af Peer Hultbergs roman Requiem op, skulle skrive en tekst i samme stream-of-consciousness-agtige stil. Den er skrevet på 30-45 minutter.

(Desuden redigeret i slutningen af februar til Forfatterskoleansøgningen og encyklopædiprojektet. Det er den redigerede version, der nu er at finde her.)

Kategorier: 

I den romantiske forestilling om forfatteren sidder han (eller hun) i sit halvmørke kvistværelse og banker løs på sin transportable Remington, og papiret, der føres igennem maskinen, lægges i en nydelig bunke ved siden af, og når den sidste side er skrevet, har forfatteren tjent sit formål som et redskab for de højere magter, og et mesterværk er uden tvivl resultatet.

Og det er da også en smuk tanke, at forfatteren er sat her i verden for at nedfælde musernes visdomsord, så andre også kan få glæde af dem. Hvem vil ikke gerne det? Men hvis man tager denne forestilling for gode varer, er inspiration nødvendigvis udefrakommende og uden for forfatterens kontrol; den foreskriver, at forfatteren kun kan skrive den forkromede Sandhed, når en guddommelig hensathed er over ham, og den idé kan give ham fornemmelsen af at narre både sig selv og læseren, hvis ikke tankerne gnidningsfrit kommer ned på papiret.

Kategorier: