Tag: min undervisning

Sidste år skrev jeg rundt til samtlige ungdomsskoler inden for offentlig transport-afstand, for at foreslå dem at oprette skrivekurser med undertegnede som underviser. Det lykkedes at få hen ved ti kurser i katalogerne, flest ugentlige aftenkurser, men også adskillige kurser, der løb over en weekend. Kun ét kursus trak tilstrækkeligt med deltagere til. Et weekendkursus på Skanderborg Ungdomsskole i efteåret 2010. Det forløb over én weekend fra kl. 10-16 begge dage, og de fleste deltagere havde efterfølgende været glade for kurset.

Kategorier: 

Onsdag den 12. maj var jeg ude på Løgumkloster Højskole for at undervise på ugekurset Skriveværksted. Det var et prototypekursus, der var planlagt i sidste øjeblik, og det var nok grunden til, at jeg, og ikke en romandebuteret forfatter, fik chancen. Jeg håber dog at det kan være med til at åbne nogle døre -- i første omgang lod det i hvert fald til at én har åbnet sig: Jeg har gode chancer for at kunne undervise igen, når det næste Skriveværksted bliver afholdt til januar.

Selvom jeg i et stykke tid efterhånden har talt om, at jeg de kommende år gerne vil supplere min forfatterindtægt med skriveundervisning, så er det første gang jeg for alvor har undervist i at skrive. Derfor var det for mig både en test af om det var noget, jeg kunne finde ud af, og om det var noget, jeg brød mig om.

Jeg tog afsted allerede tirsdag da der er langt til Løgumkloster Højskole fra Århus, og jeg skulle tidligt i gang med at undervise om onsdagen. På Rødekro station hilste kursuslederen Jan Ryom mig velkommen og tog ved samme lejlighed afsted med planer om først at komme tilbage torsdag. Jeg var på egen hånd.

Kategorier: