Tag: mord

Krimien har de sidste år hærget Danmark, og Politiken mener tydeligvis ikke at vi nærmer os en bølgedal -- de har sat en konkurrence i gang med en præmiesum på ikke mindre end 200.000 kroner for den bedste kriminalroman.

Den gode krimi har i de senere år grebet os alle med sit ofte gennemborende blik på og laserskarpe skildringer af vores samfund og samtid. Den forholder sig til alt, hvad der omgiver os, samtidig med at gåden skal løses, motivet afsløres og morderen findes.

Noget tyder på, at det er en samfundsskildrende krimi, Politiken er ude efter, og ikke en Dan Brownsk spændingsroman, da det også er et krav, at romanen fortrinsvis skal foregå i Danmark.

Kategorier: 

I går lød startskuddet så til endnu en november måneds skrivekrampe. Hvis ikke du har hørt om National Novel Writing Month, skrev jeg for halvandet år siden en artikel om galskaben. Jeg har deltaget før men aldrig nået de magiske 50.000 ord inden månedens udgang. I år besluttede jeg mig for at forsøge igen, da det virkede som en oplagt mulighed for at begive mig i kast med Gyldendals nye skrivekonkurrence.


50.000 små brikker --
en (næsten) sand historie

Fredag den 31. oktober. Mødtes med skrivegruppen. Situationen tilspidsede sig, da L proklamerede, at jeg ikke bliver den eneste deltager i jagten på de 50.000. Hendes blik var skarpere end en ragekniv. På vejen tilbage til kontoret bryggede jeg et løst plot sammen. Det gik op for mig, at en gang venstrehåndsarbejde ikke ville være godt nok; jeg måtte bruge begge hænder.