Tag: mytologi

Så snart man har en person med et problem, et alvorligt problem, er plot blot et pynteord for hvordan han eller hun slipper ud af kniben -- Barnaby Conrad

Opskriften på et godt plot kan formuleres i én sætning: En interessant hovedperson med et mål, der er essentielt for hans velbefindende, møder eskalerende modstand indtil historien slutter med et brag. Der er det -- opskriften på en bestseller!

Og så alligevel ikke. Problemet er, at opskriften ikke er specielt revolutionerende. Faktisk blev de tre akter introduceret i faglitteraturen allerede med Aristoteles' Poetikken -- en af de ældste bøger om fiktion i verdenshistorien. Så bare fordi man kender opskriften og følger den, er det ikke ensbetydende med, at bogen bliver en succes, for alle de professionelle kender også opskriften. Men uden de tre akter på rygraden har man allerede som udgangspunkt et handicap, jeg tror vil gøre det sværere at konkurrere med de etablerede.

Kategorier: 

I efteråret annoncerede hufs arrangementsudvalg, at der i januar ville blive afholdt et skrivekursus og på trods af, at det ville foregå i København, meldte jeg mig straks til -- dels fordi det var et ret billigt weekendskursus og dels fordi, det altid er hyggeligt, at mødes med andre huffere.

fredagens togtur til København, fik jeg idéer til adskillige afsnit af en webcomic, jeg har strøtænkt over, så inden for den nærmeste fremtid bliver min blog sandsynligvis beriget med sporadiske striber.

Efter ankomsten gik fredagen med indkvartering, en enkelt skriveøvelse og et spil Tegn & Gæt (som mit hold vandt på trods, øhh, jeg mener på grund af mine uovertrufne tegneevner ...). Fundamentet til den grovkornede humor og de nørdede diskussioner om bl.a. film, tegneserier og til tider også bøger, der kom til at kendetegne weekenden, blev lagt, og som den nørd jeg jo er, følte jeg mig straks velkommen.