Tag: novelle

Den røde tråd

Tilbage i gymnasiet skrev jeg i engelsk et referat af en novelle, jeg snart sagt intet kan huske om i dag. Én ting jeg kan huske fra mit referat er delsætningen "a piano teacher named Richard ((okay okay, jeg kan faktisk ikke huske hans 'rigtige' navn, men det er ikke så vigtigt))." Min lærer forsøgte at forklare mig at klaverlærerens navn ikke hørte til i et referat, hvor han ikke spillede nogen nævneværdig rolle, men jeg forsvarede mig med det faktum, at det ikke var andet end to ord, der var tale om -- og når der ikke skulle andet end to ord til at tilføje ekstra information, var der vel ingen grund til at lade være? Om det var fordi jeg var for tungnem, eller fordi min lærer ikke formåede at forklare det ordentligt, skal jeg ikke kunne sige i dag, men langt senere gik det op for mig, hvad det handlede om.

Kategorier: 

Jeg har i et stykke tid rodet med en ordoptællingsudvidelse til bloggen -- lige så meget for at motivere mig selv som for at give jer mulighed for at se, hvordan det går. Det bedste plugin, jeg har fundet, er et tredelt et af slagsen, der både kan holde styr på skriveprojekter, ordoptællinger og indsendte manuskripter. Ryan M. Williams, som indtil videre har forfattet og udgivet tre science fiction-noveller i forskellige magasiner, har for sin egen skyld lavet de tre udvidelser, som desværre ikke er tilgængelige på hans side i øjeblikket (skriv til mig, hvis du vil have dem tilsendt).

"Eurocon 2007? Men, men det var jo for et halvt år siden. Hvad tænker du dog på, Bjarke!?" spørger du måske dig selv iført et patosfyldt ansigtsudtryk. Jo, sagen er, at dengang havde jeg ikke en blog at skrive på, og jeg synes egentlig, der var mange spændnede indslag på Eurocon, som jeg gerne vil videreformidle. Derfor.

Eurocon – kort for European Science Fiction Society Convention – er Europas største årlige forsamling af science fiction-interesserede, og i 2007 stod København for tur som værtsby. Det var naturligvis ikke noget en fantastikfan som mig kunne lade gå sin næse forbi, også selvom denne er fra det semimørke Jylland. At tage til en større international forsamling af fiktionsinteresserede i sit eget hjemland, når det hedder Danmark, er jo en sjælden mulighed.

Kategorier: 

De sidste tre uger har vi på Testrup Højskoles skrivelinje arbejdet os frem mod en fælles, litterær encyklopædi. Vi lagde mandag den 25. februar ud med at trække ti bogstaver hver og det var så meningen, at de skulle være begyndelsesbogstaverne i de ti encyklopædiopslag vi hver skulle skrive. Det var nemt at finde på mange mere og mindre underlige titler men straks sværere at skrive om dem og den første uge gik en del af tiden med at stirre tomt ind i skærmen på de ord, der var vokset ud af begyndelsesbogstaverne. Jeg kom først rigtigt i gang i projektets anden uge, hvor der endelig gik hul på min encyklopædibyld.

På Testrup Højskole, blev vi i tirsdags stillet til opgave at skrive om en genstand, vi ikke vidste hvad var til. En række underlige dingenoter blev sendt rundt, og jeg valgte ret vilkårligt den genstand, der bliver beskrevet i teksten. Jeg har nok brugt 1-2 timer på at skrive den.

Det virker passende, at den står der – at trenken som en naturlig forlængelse af min far, står der og mere end noget af det præsten eller nogen anden kan sige fortæller, hvem han var. Kisten er naturligvis lukket, så trenken er det eneste, de få fremmødte kan se foruden det blankbejsede egetræ, de spredte blomster og den rynkede egnspræst.

Far ville have ønsket det sådan.

Hvis ikke man kendte min far, er det egentlig en uanseelig lille genstand; en cylinder i skinnende hvid plast – åben forneden og lukket i toppen – hvor en fjederomspundet stang tvinger en rillet metalplade ned i bunden af cylinderen, når man trykker det sorte håndtag for enden af stangen i bund. Der er fjernet så meget af cylinderens sider, som det øjensynligt kunne lade sig gøre uden at svække konstruktionen, så man kan se, når pladen farer mod sit mål.

Kategorier: 

I efteråret annoncerede hufs arrangementsudvalg, at der i januar ville blive afholdt et skrivekursus og på trods af, at det ville foregå i København, meldte jeg mig straks til -- dels fordi det var et ret billigt weekendskursus og dels fordi, det altid er hyggeligt, at mødes med andre huffere.

fredagens togtur til København, fik jeg idéer til adskillige afsnit af en webcomic, jeg har strøtænkt over, så inden for den nærmeste fremtid bliver min blog sandsynligvis beriget med sporadiske striber.

Efter ankomsten gik fredagen med indkvartering, en enkelt skriveøvelse og et spil Tegn & Gæt (som mit hold vandt på trods, øhh, jeg mener på grund af mine uovertrufne tegneevner ...). Fundamentet til den grovkornede humor og de nørdede diskussioner om bl.a. film, tegneserier og til tider også bøger, der kom til at kendetegne weekenden, blev lagt, og som den nørd jeg jo er, følte jeg mig straks velkommen.

Samme dag som jeg var i Go' Morgen Danmark skulle jeg til et møde med produceren Mikael Rieks fra Koncern TV & Filmproduktion. Han havde kontaktet mig om torsdagen, og jeg havde fluks ringet for at høre hvad i alverden en filmproducer ville mig. Han fortalte mig, at han havde læst Faldet, og, at han havde syntes den ville egne sig rigtig godt til at blive til en novellefilm. "Wow," tænkte jeg, og vi aftalte at mødes mandag kl. 13, da jeg jo alligevel var i Staden i forbindelse med min fjernsynsdebut.

Der var travlt i det overfyldte kontorlokale, da jeg mødte op på adressen fem i et. Sekretæren førte mig hen til Mikaels bord og vi hilste på hinanden. Magasinet lå der, og han tog det med ind i et tomt konferencelokale, hvor vi satte os.

Kategorier: 

(fortsættelse af Go' Morgen Danmark Ringede!)

Jeg kørte med toget fra Silkeborg station sent på eftermiddagen og ankom midt på aftenen i København. Jeg så op på de mørklagte studier på Hovedbanegården og tænkte længselsfuldt på hvordan det ville være, når det hele var overstået. Allerede før jeg var steget på toget, havde jeg haft det som om jeg skulle til eksamen, og selvom jeg havde brugt hele turen på at forberede mig på de spørgsmål, jeg forventede ville blive stillet, hjalp det ikke særlig meget. TV2 havde bestilt værelse til mig på Ascot hotel, hvor jeg sov af helvede til, indtil jeg stod op kl. 6:00 for at tage ind til Go' Morgen Danmarks studie. Jeg ankom 7:25, selvom jeg egentlig først skulle være der 7:45, men hende jeg havde talt med fra programmet havde sagt, at jeg gerne måtte komme 7:30, hvis jeg var meget nervøs, for ligesom at nå at falde ned på jorden, inden jeg skulle på.

Kategorier: 

For ret præcist to år siden blev kimen lagt til den fantasyroman, jeg nu arbejder på. Men kimen til kimen blev egentlig lagt, da jeg i forsommeren 2005 tog på højskole. Der genopdagede jeg min skrivelyst og skrev en novelle - Askarytterne - som lignede starten på en roman. I Askarytterne overfaldt en slags vikinger den unge hovedpersons landsby, og blandt andet hans forældre blev dræbt. I løbet af det næste halve år grundede jeg over, hvordan novellen kunne blive til første kapitel i en roman. Jeg tænkte meget over hævn, tilgivelse og plotprogression, men jeg blev aldrig tilfreds med de plotresuméer, jeg kom på, eller de personer jeg uddybede hovedpersonen til at være, så til sidst røg idéen i skrivebordsskuffen. Jeg tror en af de vigtige grunde til at det aldrig lykkedes mig at gøre novellen til en roman var, at jeg dengang vidste så godt som ingenting om de teoretiske sider af at forfatte længere tekster. I dag ved jeg meget mere, så måske finder jeg den frem igen en dag, og giver den en chance til.

Kategorier: 

I eftermiddags ringede de fra TV2 for at høre, om jeg ville være interesseret i at deltage i Go' Morgen Danmark på mandag 8:15 sammen med 2. og 3. pladsen fra Politikens novellekonkurrence. Jeg er vildt nervøs ved tanken om at skulle interviewes foran 200.000 mennesker, men da medieopmærksomhed er en vordende forfatters bedste ven, tøvede jeg ikke med at takke ja. Det viste sig, at det nærmest var hyggeligt at blive interviewet af Nana Vogelbein til portrættet i Politiken, så måske er det heller ikke så slemt at blive interviewet i tv -- og det er jo også kun otte minutter der er tale om. Det er i hvert fald de argumenter jeg bruger til at forsøge at overtale min underbevidsthed til at droppe nervøsiteten. Indtil videre har det dog ikke hjulpet ...

Kategorier: 

Sider