Tag: ord

Jeg nåede det. For at deltage i Gyldendals konkurrence skal de modtage "Da dyrene fik stemmer", seriekonceptet og synopser af bind to og tre senest i morgen, og jeg har lige været nede i postkassen med det hele.

Da jeg sidst skrev om den her roman var jeg mere optaget af idéudvikling end hvad godt var. Ud af det fik jeg en fornuftig synopsis, men det var svært for mig at komme ordentlig i gang med selve skriveprocessen, og det resulterede i, at jeg brugte seks-syv uger på at skrive de første 15.000 ord af en roman jeg estimerede skulle være på 30-40.000 ord.

I torsdags gik det så rigtigt op for mig hvor travlt jeg rent faktisk havde, og selvom det var hårdt at skrive mig varm (jeg nåede ikke andet end 1.600 ord om torsdagen selvom jeg sled i det), fik deadlinen bugt med overtænkningen, og fredag og lørdag skrev jeg henholdsvis 6.000 og 7.000 ord.

I går lød startskuddet så til endnu en november måneds skrivekrampe. Hvis ikke du har hørt om National Novel Writing Month, skrev jeg for halvandet år siden en artikel om galskaben. Jeg har deltaget før men aldrig nået de magiske 50.000 ord inden månedens udgang. I år besluttede jeg mig for at forsøge igen, da det virkede som en oplagt mulighed for at begive mig i kast med Gyldendals nye skrivekonkurrence.


50.000 små brikker --
en (næsten) sand historie

Fredag den 31. oktober. Mødtes med skrivegruppen. Situationen tilspidsede sig, da L proklamerede, at jeg ikke bliver den eneste deltager i jagten på de 50.000. Hendes blik var skarpere end en ragekniv. På vejen tilbage til kontoret bryggede jeg et løst plot sammen. Det gik op for mig, at en gang venstrehåndsarbejde ikke ville være godt nok; jeg måtte bruge begge hænder.

Kvinde, der skriver malet i sædvanlig Morten Korch-ugebladsstil Det tre nordiske udgaver af Hjemmet har udskrevet en romankonkurrence med deadline den 1. oktober 2008. Og deres gode argument for at forfattere skal trivialprostituere sig foran 2 mio. læsere er pengepræmier på i alt 400.000 kr: 175k til førstepladsen, 125k til andenpladsen og 100k til tredjepladsen. Personligt anser jeg deres argumenter for ganske gode, og når nobelprismodtageren Henrik Pontoppidan ((eksempelvis blev novellen Vinterbillede første gang trykt i Ude og Hjemme)) kunne nedværdige sig til ugebladsfiktion, kan jeg også.

Kategorier: 

Godt nok har jeg fået skrevet meget i enkeltperioder de sidste to måneder, hvor jeg har boet på Testrup Højskole, men jeg synes ikke, jeg samlet set har fået skrevet nok -- og da slet ikke nok på romanen. Derfor udfordrer jeg hermed mig selv til én måneds skrivefokus. Én måned, hvor jeg hver evigt eneste dag skriver mindst 1000 ord, og hvor ord ikke skrevet på romanen kun tæller halvt -- altså 1000 romanord eller 2000 ord på andre fiktionsprojekter om dagen.

Kategorier: 

Her er så min undskyldning for ikke at skrive et rigtigt blogindlæg i dag:

ordene flyder kommer ikke lystrer ikke vil ikke

tasternes monotone kakofoni overdøver gennemkløver frarøver

mening bliver til misdannelser menses mened

mentalhygiejnen svinder svajer svigter

som en maler uden pensel som et kamera uden film som en forfatter uden ord

Kategorier: 

I den romantiske forestilling om forfatteren sidder han (eller hun) i sit halvmørke kvistværelse og banker løs på sin transportable Remington, og papiret, der føres igennem maskinen, lægges i en nydelig bunke ved siden af, og når den sidste side er skrevet, har forfatteren tjent sit formål som et redskab for de højere magter, og et mesterværk er uden tvivl resultatet.

Og det er da også en smuk tanke, at forfatteren er sat her i verden for at nedfælde musernes visdomsord, så andre også kan få glæde af dem. Hvem vil ikke gerne det? Men hvis man tager denne forestilling for gode varer, er inspiration nødvendigvis udefrakommende og uden for forfatterens kontrol; den foreskriver, at forfatteren kun kan skrive den forkromede Sandhed, når en guddommelig hensathed er over ham, og den idé kan give ham fornemmelsen af at narre både sig selv og læseren, hvis ikke tankerne gnidningsfrit kommer ned på papiret.

Kategorier: